Har fortsat med at se "Attack on titan" sammen med yngsten — næsten igennem første sæson.
-
Har fortsat med at se "Attack on titan" sammen med yngsten — næsten igennem første sæson. Vi er lidt udfordrede på at kun kunne se serien når vi er alene hjemme, men til gengæld kan vi køre det meste af en aften og nå 8-10 afsnit.
Jeg vil nok altid have det svært med de superemotive indre monologer og den pompøse lommefilosofi, så der er omtrent 50% af seriens spilletid sat på vippen. Men den overordnede historie fungerer, også med den bizarre præmis at "monstrene" er gigantiske nudister.
-
Har fortsat med at se "Attack on titan" sammen med yngsten — næsten igennem første sæson. Vi er lidt udfordrede på at kun kunne se serien når vi er alene hjemme, men til gengæld kan vi køre det meste af en aften og nå 8-10 afsnit.
Jeg vil nok altid have det svært med de superemotive indre monologer og den pompøse lommefilosofi, så der er omtrent 50% af seriens spilletid sat på vippen. Men den overordnede historie fungerer, også med den bizarre præmis at "monstrene" er gigantiske nudister.
Men hold da op, hvor jeg får hjerteklapren af de titel- og credit-sekvenser med symfoniske popmetal-temasange oppe i et tempo lige før trommeslagene fader sammen til en brummetone.
Særligt indledningstemaerne (som skiftes 1-2 gange pr sæson
) er med delvist tysk tekst, og handler om KAMP og MOD og SEJR, og puha. Jeg får så meget gøjseren af associationer, japanere åbenbart ikke drager når de sidder og skriver sangtekster.Så i det hele taget meget metal, på godt og ondt...
-
Men hold da op, hvor jeg får hjerteklapren af de titel- og credit-sekvenser med symfoniske popmetal-temasange oppe i et tempo lige før trommeslagene fader sammen til en brummetone.
Særligt indledningstemaerne (som skiftes 1-2 gange pr sæson
) er med delvist tysk tekst, og handler om KAMP og MOD og SEJR, og puha. Jeg får så meget gøjseren af associationer, japanere åbenbart ikke drager når de sidder og skriver sangtekster.Så i det hele taget meget metal, på godt og ondt...
Jeg har ikke tjekket, men der må være forskning i japanske anime-afbildninger af Europa (f eks "Attack on titan", men også "Kiki's delivery service" m fl) og deres eksport tilbage til et europæisk publikum.
Det er en superinteressant kulturel hviskeleg, hvor udsagn misforstås, forvrænges, og selvfølgelig omformuleres bevidst, kreativt til nye sammenhænge.
-
Jeg har ikke tjekket, men der må være forskning i japanske anime-afbildninger af Europa (f eks "Attack on titan", men også "Kiki's delivery service" m fl) og deres eksport tilbage til et europæisk publikum.
Det er en superinteressant kulturel hviskeleg, hvor udsagn misforstås, forvrænges, og selvfølgelig omformuleres bevidst, kreativt til nye sammenhænge.
"Det er kulturel appropriering!" Altså, joh. Men det er også global multikultur, set som en dynamisk udveksling. Det kan vise "os" igennem andre kulturers blik, og udstille blinde vinkler på begge sider.
Snakkede for nyligt med et par kolleger om "Judge Dredd" som reaktion på thatcherismen, og samtidigt en fascistoid tapning af Western-klichéen om sheriffen som rydder op i Dodge (Mega)city. Gad vide hvor meget af den britiske genreparodi som var tydelig for tegneseriens amerikanske publikum?
-
"Det er kulturel appropriering!" Altså, joh. Men det er også global multikultur, set som en dynamisk udveksling. Det kan vise "os" igennem andre kulturers blik, og udstille blinde vinkler på begge sider.
Snakkede for nyligt med et par kolleger om "Judge Dredd" som reaktion på thatcherismen, og samtidigt en fascistoid tapning af Western-klichéen om sheriffen som rydder op i Dodge (Mega)city. Gad vide hvor meget af den britiske genreparodi som var tydelig for tegneseriens amerikanske publikum?
@fanden Cultural appropriate vs Cultural appreciation... Alt er efterhånden kulturel appropriation og forfærdeligt uden at nogen tager skade af det. Jeg så en definition på kulturel appropriation, som er, at man tager noget, der er helligt for en kultur, og på en eller anden måde kommercialiserer den.
Så at tage en høvdings hellige fjerbeklædning og sælge som en del af et modefremstød: Appropriation.
At gå med en mexikansk hat eller en japansk kimono fordi man synes de er seje: Appreciation.Og lad mig ikke komme ind på dreadlocks, som har været brugt af mange kulturer.
-
@fanden Cultural appropriate vs Cultural appreciation... Alt er efterhånden kulturel appropriation og forfærdeligt uden at nogen tager skade af det. Jeg så en definition på kulturel appropriation, som er, at man tager noget, der er helligt for en kultur, og på en eller anden måde kommercialiserer den.
Så at tage en høvdings hellige fjerbeklædning og sælge som en del af et modefremstød: Appropriation.
At gå med en mexikansk hat eller en japansk kimono fordi man synes de er seje: Appreciation.Og lad mig ikke komme ind på dreadlocks, som har været brugt af mange kulturer.
@Gjoel Åh, jeg har følelser omkring visse hvide mennesker, der render rundt med dreads, men ...er ellers helt enig med dig omkring appropriation >< appreciation.
Der er så mange akser at tage i betragtning omkring klasse, dominans mm., men overordnet er kulturudveksling kun et gode i mit perspektiv. Særligt når det vækker refleksion og dialog.
-
@Gjoel Åh, jeg har følelser omkring visse hvide mennesker, der render rundt med dreads, men ...er ellers helt enig med dig omkring appropriation >< appreciation.
Der er så mange akser at tage i betragtning omkring klasse, dominans mm., men overordnet er kulturudveksling kun et gode i mit perspektiv. Særligt når det vækker refleksion og dialog.
@infernalsk majeskæg @Mark Gjøl - Jeg ser begrebet som grundlæggende racistisk. Det er venstrefløjens Blut und Boden. Fatter ikke hvorfor vi bare tager amerikanske ideer uden lige at tænke over dem først.
Men bortset fra det og tilbage til Attack on Titan, så lå Toru Takemitsu som helt ung på et hospital, såret som barnesoldat i anden verdenskrig og lyttede til Europæisk kompositionsmusik og hørte en smuk anden verden, der stod i modsætning til det Fascistiske Japan. Han havde lede ved de traditionelle japanske instrumenter - og skrev sit meget smukke requiem for kammerorkester nogle år senere. Imens var Stcockhausen deserteret fra sin post, også som børnesoldat og han kunne derefter ikke bruge europæisk musik til noget som helst. -
T tokeriis@helvede.net shared this topic
