Engang smadrede jeg en ølflaske i mit bryggers. Det tog SÅ mange vaske af både gulv, skabe og vægge, før stanken forsvandt. Kan nærmest ikke forestille mig, hvor svært olie er at få væk.

God weekend!

Mit penny-drop moment var et interview ved Temple Grandins første bog for mange år siden: Nogle menneskers high-level hjerne har alt for direkte kontakt til deres low-level hjerne.

Med fare for at more sig med mit navn og varulve, så var hendes pointe, at nogle af os udgør en form for "krydsfelt" mellem mennesker og dyr. Jeg kan i hvert fald følge hendes observation om at føle sig som et dyr i en menneskeverden.

Hvis jeg f.eks. tænker på "et bord", så sker der en form for "superimposition" , hvor mit synssystem ganske vist ser øjnenes registreringer, men samtidigt "ser" bordet, blot sidder synsoplevelsen bag øjnene.

Det samme sker for mine beslutningsprocesser: "Bagved" synsfeltet ligger der en gammeldags transparensfilm med et beslutningslandskab.

Bliv vred, det er meget bedre jo! /s

Det skete på vej hjem i taxaen, hvor alle lederne var i høj stemning, og hvor en af dem havde observeret, at jeg kunne hele procesapparatet udenad ("scroll lige 20(*) linjer ned .... yep, dér", som jeg f.eks. sagde under appraisal), plus at jeg uden videre kunne finde samtlige artefakter til bevisførelse fra jeg ved ikke hvor mange forskellige projekter.

* Og andre tal.

(*) Men naturligvis ikke længe, min fremtrædne alder taget i betragtning.

Jeg lavede sort humor undervejs, og lederne, der sad til bords, var rædselsslagne, ikke mindst fordi appraiserens ansigt var af sten undervejs.

Men jeg havde fået oplevelse af, at appraiseren og jeg ved tidligere møder var så meget på bøllelængde, at det var sikkert.

Vi blev godkendt uden andre anmærkninger end en, som jeg selv påpegede, og som blot var dét.

@MThaastrup