Forældrene hos os har været helt nøgne. Og så bliver man måske en smulen konfliktsky og blander sig ikke i by de andres opdragelse... Hvis skoleledelsen klart melder ud, hvad erfaringerne er. Bliver det nemmere som forældre blot at følge retningslinjerne.

Jeg er med på at man som lærer står i et dilemma. Men hos os tippede det i lassaiz faire.

Det er konkrete aspekter som glemmes.

1) Platforme reguleres individuelt hvilket gør det vanskeligt at sætte en meningsfuld ramme
2) Forældre - forældre koordinering er problemet. Det er ikke et forældre-barn der er problemet.

4/4 finito

Endelig: den såkaldte klassechat (som jeg synes skolen har være alt for hurtig til at anderkende som gyldigt social artefakt, uden at forsøge at regulerer overhovedet), er messenger baseret. -> 2/3

Derfor at jeg er tilhænger af et forbud! -> 1/?

Men alle familier er forskellige. Det har virket godt for os at gøre sådan. For andre vil det måske være helt forkert.

Det var vores ønske. Det gav en fleksibilitet i forhold til legeaftaler og en sikkerhed i at kunne få fat på hinanden.

Det har været uproblematisk, og de er nu hhv. 16 og 20 år gamle. Ingen af dem er særligt meget på deres telefoner. Især ikke den ældste, som ofte slet ikke kigger på den før sidst på aftenen, kun for at tjekke vigtige beskeder

Vi har set/hørt rigtig meget kultur sammen med dem - tegnefilm, teater, lydbøger Hr. Skæg (live og på DVD) osv. osv.

For os har det været vigtigt at vores kulturforbrug var noget vi snakkede om, diskuterede og forholdt os til - ligegyldigt om det foregik via internettet eller offline.

Nu ved jeg godt at jeg er alt for techy, men ellers kan man gøre det via sit hjemmenetværk - waoo har fx en app der kan åbne og lukke for nettet på specifikke devices.

Men jeg ved godt, at det gør folk ikke. Og at vi har brug for noget der fungerer for den store del af befolkningen der ikke kan/vil sætte Family Link op eller kan/vil kigge nærmere på deres wifi-netværk.

Jeg synes bare det er lidt svært at være i - løsningerne er der, man skal bare bruge dem. Det største digitale chok ift. børn og teknologi er ikke hvordan børnene agerer, men hvordan forældrene ingenting gør.

Som i ingenting.

Som i TikTok til 7-årige.

Altså WTF

De ved det godt, eller - hvis de er uenige har de i hvert fald accepteret at sådan er det bare.

Men det er ikke mit indtryk at de ser det som et stort tab - min ældste (14) skriver med folk via google meet eller snapchat (45 min/dag), min mellemste har ikke et stort behov for et socialt liv online (eller overhovedet).

Den yngste vil bare gerne spille roblox, men hun er for lille.

Altså, det er bare endnu et skænderi i en endeløs række af skænderier med viljestærke børn Så selvfølgelig er den svær, men den er også vigtig.

Men det mest udmattende - i den bredere skærmtidsdiskussion som er 25% af udfordringen ved at have børn - er at man skal tage den konstant. Jeg har fx måttet konstatere at tablets er for afhængighedsskabende til at vi kan have dem i huset.

Jeg er af samme årsag stor fortaler for teknologiske løsninger - automatiske begrænsninger - fordi de ikke afhænger af hvor mange skeer eller tændstikker du som forælder har i æsken på en given dag.

Nåja, en anden vigtig ting er nedetid - mine børns telefoner åbner kl 7 og lukker kl 20, helt automatisk.