-
Reddit er en linkaggregator/forum, som er meget populært, også blandt danskere. I løbet af de sidste par år har ledelsen truffet nogle afgørelser omkring platformens funktioner der bl.a. indebærer en kommercialisering af deres API der effektivt har betydet, at 3. partsapplikationer ikke længere er en gængs måde at tilgå platformen på. Et andet kommende tiltag, er oprettelsen af betalte fællesskaber på platformen. Reddit er et privat selskab ejet af Advance Publications. De har dog i en række år ønsket at blive et børsnoteret selskab, og det er nok i lyset af dette, at de ovenstående tiltag er indført.
Fødiversets alternativ til Reddit hedder Lemmy, og er ligesom mange andre fødiverse-services baseret på ActivityPub-protokollen. Der er mange instanser derude, og ligesom Mastodon har hver instans et sæt regler, drives frivilligt, og støttes af brugerne. Der findes en dansk instans på feddit.dk, oprettet af en bruger der hedder sortekanin. Sortekanin laver hver måned opslag om finanserne bag feddit.dk, der indtil videre kører hovedsageligt på donationer fra brugerne, samt udlæg i starten fra sortekanin selv.
Ligesom Mastodon, så kan man med en bruger oprettet på feddit.dk tilgå fællesskaber på alle andre instanser på Lemmy. Hvis man vil finde fællesskaber i lemmyverset kan man bruge lemmyverse for at lede efter dem der interesserer en, eller efter instanser der passer til ens humør.

@malte APi er en forkortelse for Application Programming Interface. Det er et software interface der tilbyder services til et andet software interface.
Reddits åbne API betød at der var massere af 3. parts klienter bygget ovenpå Reddits API. ActivityPub har også et API, hvilket betyder at man kan bygge applikationer ovenpå det, og derfor der er sådan en rigdom af klienter til f.eks. Mastodon og Lemmy.
Da Reddit lagde deres offentlige API bag en meget høj betaling, betød det at mange af de 3. partsapplikationer der fandtes enten stoppede, eller begyndte at kræve højere betaling, for at kunne betale udgifterne til at anvende Reddits API.
Reddit gjorde højst sandsynligt med deres API som de gjorde, for at tvinge flere brugere til at bruge den officielle Reddit app der er fyldt med annoncer, og i øvrigt mangelfuld i forhold til de features mange af 3. partsapplikationerne tilbød.
-
@malte Et API er en brugergrænseflade på et computerprogram, der ikke er lavet til mennesker, men til andre computerprogrammer. F.eks. kan en hjemmeside hente vejrdata ind fra et API, kortdata fra et andet og trafikinformation fra et tredje, og så præsentere data for brugeren.
Et API er rigtigt smart at have, hvis man gerne vil dele data med andre eller tilbyde funktioner. En mastodon-instans har f.eks. et API der lader andre instanser hente og sende indlæg.
På reddit kunne man tidligere frit bruge APIet til at hente data om posts og bruge forskellige funktioner på sitet. Det blev så begrænset til betalende kunder, hvilket selvfølgelig ødelagde det for dem, der brugte reddit-data på kreative måder.

@niels
Ha, nu dobbeltpostede vi. Pas på med os nørder, vi vil gerne forklareDet nemmeste eksempel er at klikke på
https://forum.fedi.dk/api/
Så kan du selv skrive et program der præsenterer data på en ny måde