Jeg prøver at gøre det samme, men det belyser jo ret godt hvor komplekst det kan være at boykotte i den moderne globale økonomi.
På fødevarer kan man trods alt ofte se hvor råvaren er fra, men når du så skal ud i et led eller to mere, bliver det svært.
Produktet er måske samlet og pakket i Europa, men hvor er komponenterne fra? Selvfølgelig når man til et punkt hvor forbrugeren ikke kan/skal følge kæden længere, men så skal vi have lagt bedre kædeansvar på producenterne og leverandørerne, og det er vi (Danmark/EU) ikke gode nok til.
Alt er sovset sammen og rigtigt meget ejes af de samme store firmaer når det kommer til stykket.
Fairphone fra Nederlandene forsøger at holde et kædeansvar, helt ud til minerne hvor mineralerne til chipproduktionen kommer fra. Men det er besværligt, langsomt og dyrt. Og de kommer måske aldrig helt i mål med en 100% fair forsyningskæde. Jeg beundrer indsatsen, men for den almindelige kunde er resultatet en telefon der er dyr og ret bagude på specifikationer.