Tips til at give råd i forummet (til IT-nørder)
-
Vi prøver at lave et forum for folk der ikke er IT-nørder.
Hvis du er IT-nørd, kunne det derfor være lækkert, hvis du forsøgte at formulere dine indlæg på en tilgængelig måde. Det er ikke altid nemt! Så vi har samlet nogle tips her. Hvis I har flere, så del dem endelig
Hvilket sprog skal jeg bruge?
En af de ting der ofte gør at vi andre ryger i svinget er hvis vi skal læse en masse tekniske fagtermer, som kun kan forstås af specialister.
Hvis du fanger dig selv i at ville bruge tech-lingo, er der to oplagte ting at gøre. Enten undgå de ord - måske er der er en måde at skrive det på en anden måde. Eller brug dem, og så skrive en kort forklaring på dem. Du kan også være lidt service-minded og lave et link - så kan folk selv klikke hvis de vil udvide sit ordforråd.Hvordan kan jeg vide om et ord er teknisk?
Hvis man er i tvivl, er det ofte en god ide, at skrive en forklaring på ordet
En anden tommelfingerregel: Ville du se ordet i en artikel på Danmarks Radio uden forklaring?
Hvilke løsninger kan jeg foreslå?
Hvis man foreslår en løsning der kræver en stor teknisk forståelse, hvis der fx er en masse indstillinger man selv skal justere eller en masse trin man skal igennem før det fungerer, så bliver mange sat og går i stå. Så kommer vi ikke videre fra tech-giganterne. Og det er jo hele pointen.
Gå efter nærmeste udviklingszone - det næste skridt en person er motiveret og klar til at tage med lidt hjælp og støtte.
Hvorfor får jeg så korte svar på mine lange indlæg?
Måske var det lidt for meget af det gode! Det er svært at skrive ting kort og godt.
En god teknik at have i baghovedet er nyhedstrekanten, det vigtigste kommer først og derefter bliver det mere niche.
Der er nogle der synes, at det er fedt, at vide hvordan ting fungere helt ned til kernen, andre vil bare gerne have det til at fungere.
Hvis der er et direkte svar til spørgsmålet eller en løsning, der kan få det til at fungere med det samme for andre, så start med det.
Det kan være der er nogle tekniske detaljer, og måske er de interessante eller måske er de faktisk ikke så relevante for sagen.Det kan være en øvelse at formulere noget man virkelig elsker og dyrker til andre.
Det er også kanon fedt, når det lykkes!
Vi er her allesammen for at lære og blive en del af et opløftende og inklusivt forum - som foregår på din hjemmebane. Vær en god vært. Vi har brug for alle tech-wizards. Del den gode stemning og lyt til hinanden.
Så skal vi nok komme langt -
M malte referenced this topic