Servicemeddelelse: Hvis man inden for de næste ca 10 år på et givent tidspunkt gerne vil vide, hvad jeg foretager mig, er der en ret god sandsynlighed i dagtimerne for, at jeg er i færd med enten at skrive eller tænke over en bog om Grundtvigs salmer.
-
@SuneAuken men du har jo os Sune! Vi vil gerne høre om det
Yeah! Let it come!
-
Yeah! Let it come!
-
Et helt anderledes udbrud:
Jeg har én gang i mit liv, tilbage i ca 1998, kunnet køre et fuldt Grundtvigkursus på universitetet. Kurser i dag skal være så brede, at de skal kunne tiltrække mange studerende (mit nuværende har 37), så det kommer aldrig til at ske igen.
Jeg kommer til at gå igennem mit professionelle liv som Grundtvigforsker uden nogensinde at kunne undervise rigtigt i stoffet.
Det er ikke nogens skyld, men det er altså en lille smule deprimerende.
Citat, "Grundtvig-Studier" 1975:
"For Grundtvig var Guds ord på det nøjeste forbundet med menighedslivet, som det normalt udfolder sig i kirken. De gudelige forsamlinger var ikke rigtig efter hans sind, selv om han nok kunne anerkende de troendes trang til at samles om ordet, selv i den usleste hytte og da især, hvis der i kirken kun lød rationalistisk tale, måske tilmed forvanskede ritualer og udvandede salmer til dødbidermusik."
-
Citat, "Grundtvig-Studier" 1975:
"For Grundtvig var Guds ord på det nøjeste forbundet med menighedslivet, som det normalt udfolder sig i kirken. De gudelige forsamlinger var ikke rigtig efter hans sind, selv om han nok kunne anerkende de troendes trang til at samles om ordet, selv i den usleste hytte og da især, hvis der i kirken kun lød rationalistisk tale, måske tilmed forvanskede ritualer og udvandede salmer til dødbidermusik."
Altså lidt ældre Grundtvigforskning GØR nogle gange bare ting, vi børn af sene slægter bare ikke kan længere. Jeg ved slet ikke, hvad der ville ske i peer reviewen, hvis jeg skrev sådan her.
-
Altså lidt ældre Grundtvigforskning GØR nogle gange bare ting, vi børn af sene slægter bare ikke kan længere. Jeg ved slet ikke, hvad der ville ske i peer reviewen, hvis jeg skrev sådan her.
Men hold nu op, hvor er der tryk på.
Alene genrebetegnelsen "dødbidermusik" altså.
Det bliver lidt besværligt at finde et citat fra artiklen, jeg med rimelighed kan inkludere i mit eget arbejde. Det giver ikke ret meget mening bare at stikke den et drag over nakken.
Men jeg synes, den på en eller anden måde skal med. Jeg lover at kigge mig rigtig godt for.
-
Men hold nu op, hvor er der tryk på.
Alene genrebetegnelsen "dødbidermusik" altså.
Det bliver lidt besværligt at finde et citat fra artiklen, jeg med rimelighed kan inkludere i mit eget arbejde. Det giver ikke ret meget mening bare at stikke den et drag over nakken.
Men jeg synes, den på en eller anden måde skal med. Jeg lover at kigge mig rigtig godt for.
@SuneAuken altså, hvis du bare citerer fra den, kan den vel godt komme med? Det er da ret skønt med så bramfri en beskrivelse
-
@SuneAuken altså, hvis du bare citerer fra den, kan den vel godt komme med? Det er da ret skønt med så bramfri en beskrivelse
For mig er problemet nok, at jeg ikke synes, jeg kan citere det i en forskningssammenhæng uden samtidig at tilkendegive en vurdering af det. Og sådan et citat holder naturligvis ikke vand, når det ses som forskning på lidt mere moderne vilkår.
Så ender det med faglige bøllebank uden at det er helt sikkert, hvorfor jeg overhovedet vælger at fremdrag citatet.
-
For mig er problemet nok, at jeg ikke synes, jeg kan citere det i en forskningssammenhæng uden samtidig at tilkendegive en vurdering af det. Og sådan et citat holder naturligvis ikke vand, når det ses som forskning på lidt mere moderne vilkår.
Så ender det med faglige bøllebank uden at det er helt sikkert, hvorfor jeg overhovedet vælger at fremdrag citatet.
Ha, jeg fandt noget i artiklen, som KAN citeres, og som er værd at teste og overveje:
"de mange steder i salmerne, hvor kysset nævnes, er det altid faderens kys til sit barn, aldrig elskerens kys til sin brud."
Det kan man nu om dage søge på, og det kan meget vel vise sig at være rigtigt.
-
Ha, jeg fandt noget i artiklen, som KAN citeres, og som er værd at teste og overveje:
"de mange steder i salmerne, hvor kysset nævnes, er det altid faderens kys til sit barn, aldrig elskerens kys til sin brud."
Det kan man nu om dage søge på, og det kan meget vel vise sig at være rigtigt.
Læg i øvrigt mærke til det - vist uerkendt - patriarkalske i citatet: At bruden som seksualSUBJEKT kunne tænkes at kysse sin elsker, ser ikke ud til at falde Uffe Hansen ind.
Ideologi er det, som sker, når man kigger den anden vej.
-
Citat, "Grundtvig-Studier" 1975:
"For Grundtvig var Guds ord på det nøjeste forbundet med menighedslivet, som det normalt udfolder sig i kirken. De gudelige forsamlinger var ikke rigtig efter hans sind, selv om han nok kunne anerkende de troendes trang til at samles om ordet, selv i den usleste hytte og da især, hvis der i kirken kun lød rationalistisk tale, måske tilmed forvanskede ritualer og udvandede salmer til dødbidermusik."
Nogen burde checke om der er en forbindelse mellem dødbidermusikken i de danske kirker og norsk dødsmetal
-
Nogen burde checke om der er en forbindelse mellem dødbidermusikken i de danske kirker og norsk dødsmetal
I det omfang han overhovedet var i stand til at høre forskel, ville han sikkert ikke finde den norske dødsmetal mindre liturgisk upassende end den fodslæwende kirkemusik i samtiden.
-
Men hold nu op, hvor er der tryk på.
Alene genrebetegnelsen "dødbidermusik" altså.
Det bliver lidt besværligt at finde et citat fra artiklen, jeg med rimelighed kan inkludere i mit eget arbejde. Det giver ikke ret meget mening bare at stikke den et drag over nakken.
Men jeg synes, den på en eller anden måde skal med. Jeg lover at kigge mig rigtig godt for.
Efter at have siddet med materialet så længe, når jeg nu endelig frem til at udskille et lille hjørne og gøre en forskningsartikel ud af det. Den kommer først næste år (forudsat, naturligvis, at den passerer peer review og i øvrigt kan antages), men jeg glæder mig allerede.
-
Efter at have siddet med materialet så længe, når jeg nu endelig frem til at udskille et lille hjørne og gøre en forskningsartikel ud af det. Den kommer først næste år (forudsat, naturligvis, at den passerer peer review og i øvrigt kan antages), men jeg glæder mig allerede.
Jeg nævnte tidligere i tråden, at en af Danmarks betydeligste salmeforskere, Anders Malling, havde en grim fortid som nazist. Ikke Hans Robert Jauss-grim, men alligevel. Nu glider hans store værk "Dansk salmehistorie" ind i min artikel, og jeg kan ikke finde en meningsfuld måde at få hans nazisme nævnt. Når bogen om Grundtvigs salmer engang kommer, skal det bare tages med.
-
Jeg nævnte tidligere i tråden, at en af Danmarks betydeligste salmeforskere, Anders Malling, havde en grim fortid som nazist. Ikke Hans Robert Jauss-grim, men alligevel. Nu glider hans store værk "Dansk salmehistorie" ind i min artikel, og jeg kan ikke finde en meningsfuld måde at få hans nazisme nævnt. Når bogen om Grundtvigs salmer engang kommer, skal det bare tages med.
Man må græmmes ved at se biograferne danse om ubehageligheden. En af dem må tilmed notere: "Malling tog aldrig afstand fra sine dokumenterede politiske overbevisninger i tiden 1933-1942".
Altså en, så vidt det kan ses, ureformeret nazist er muligvis den vigtigste danske salmeforsker nogensinde.
Ydrk!
