Confession time her tæt på midnat:
-
Confession time her tæt på midnat:
En af mine frygt-elementer i forbindelse med at erkende stresssygemeldingen er måske at opdage, at dem jeg har opfattet som nære veninder og venner i 40-35-25-20-15-10 år måske ikke er så nære, som jeg troede.
Om alle er så vant til, at JEG tager mig af de sociale relationer og at holde kontakt, så ingen reelt ender med at bekymre sig for, hvordan JEG har det nu.
Det er en risiko.
Men måske er den ikke reel?Jeg mistede allerede nogle veninder i forlængelse af at min eksmand døde. Nogle der ikke var interesserede i i en periode at overtage opgaven med at være den mere aktive givende, som tager initiativet, og checker ind med alle.
-
Jeg mistede allerede nogle veninder i forlængelse af at min eksmand døde. Nogle der ikke var interesserede i i en periode at overtage opgaven med at være den mere aktive givende, som tager initiativet, og checker ind med alle.
@MThaastrup Ofte er venskaber baseret på bestemte roller og når der rykkes ved de roller så svinder venskabet ind. Selv forsøger jeg at ertablere og vedligeholde venskaber udfra hvilken glæde de giver mig i nuet og acceptere de ikke skal vare et helt liv. Jeg er generelt påpasselig med at antage at bestemte personer der opfylder bestemte roller skal holde i en livstid.
-
@MThaastrup Ofte er venskaber baseret på bestemte roller og når der rykkes ved de roller så svinder venskabet ind. Selv forsøger jeg at ertablere og vedligeholde venskaber udfra hvilken glæde de giver mig i nuet og acceptere de ikke skal vare et helt liv. Jeg er generelt påpasselig med at antage at bestemte personer der opfylder bestemte roller skal holde i en livstid.
@MThaastrup Men dermed ikke være sagt at du har al mulig ret til at ændre din rolle i en relation og så se hvem der vil udvikle sig med dig.
-
Confession time her tæt på midnat:
En af mine frygt-elementer i forbindelse med at erkende stresssygemeldingen er måske at opdage, at dem jeg har opfattet som nære veninder og venner i 40-35-25-20-15-10 år måske ikke er så nære, som jeg troede.
Om alle er så vant til, at JEG tager mig af de sociale relationer og at holde kontakt, så ingen reelt ender med at bekymre sig for, hvordan JEG har det nu.
Det er en risiko.
Men måske er den ikke reel?@MThaastrup Der er i hvert fald kun én måde at finde ud af det på. Det er jo ikke fedt hvis det kun går én vej.
For et par uger siden stoppede jeg med at skrive til en veninde netop grundet ensidetheden. Hun har ikke skrevet siden.
For et år siden havde jeg 5-6 løbende samtaler, nu er jeg nede på 2. Måske der er noget i vandet?
-
@MThaastrup Men dermed ikke være sagt at du har al mulig ret til at ændre din rolle i en relation og så se hvem der vil udvikle sig med dig.
@YongSun det lyder deprimerende for mig. Jeg forventer af mine medmennesker, at de kan være lige så givende, som de er tagende - ikke at det SKAL være en balance på nogen måde. Men hvis nogen smutter, når man pludselig ikke kan give det samme mere, i stedet for at give retur, så får jeg et alvorligt hak i min tiltro til mennesker
-
@YongSun det lyder deprimerende for mig. Jeg forventer af mine medmennesker, at de kan være lige så givende, som de er tagende - ikke at det SKAL være en balance på nogen måde. Men hvis nogen smutter, når man pludselig ikke kan give det samme mere, i stedet for at give retur, så får jeg et alvorligt hak i min tiltro til mennesker
@YongSun jeg ved udmærket, at folk har roller i relationer. Men jeg forventer af voksne mennesker, at de er i stand til at udvikle sig fra de roller i det øjeblik, det er nødvendigt.
Og hvis dw ikke kan eller vil, så kan jeg godt klare mig selv, men de mennesker mister også min respekt totalt
-
@MThaastrup Der er i hvert fald kun én måde at finde ud af det på. Det er jo ikke fedt hvis det kun går én vej.
For et par uger siden stoppede jeg med at skrive til en veninde netop grundet ensidetheden. Hun har ikke skrevet siden.
For et år siden havde jeg 5-6 løbende samtaler, nu er jeg nede på 2. Måske der er noget i vandet?
@holsta Godt spørgsmål. Jeg er kronisk selv bekymret for ikke at give nok til alle, og har dårlig samvittighed hvis kommunikationsvægten i en periode er skæv "fra min side" (jeg er helt ok med, at andre er nede i en periode) i en relation. Det har måske også været et voldsomt krav jeg har lagt på mig selv her op til stressbelastningen.
Men jeg vil så gerne være noget for dem, som krydser veje med mig i livet. Jeg mener egentlig, at det er livets formål - at gøre det bedre for dem, man møder.
-
@YongSun jeg ved udmærket, at folk har roller i relationer. Men jeg forventer af voksne mennesker, at de er i stand til at udvikle sig fra de roller i det øjeblik, det er nødvendigt.
Og hvis dw ikke kan eller vil, så kan jeg godt klare mig selv, men de mennesker mister også min respekt totalt
@MThaastrup jeg tror på at folk giver det de kan og at jeg selv må vurdere om det har plads i mit liv. Den bedste lære jeg fik af mine buddhistiske studier var benhårdt at kunne give uden forventning om at få igen. Det frisætter en for utroligt meget frygt.
-
@MThaastrup jeg tror på at folk giver det de kan og at jeg selv må vurdere om det har plads i mit liv. Den bedste lære jeg fik af mine buddhistiske studier var benhårdt at kunne give uden forventning om at få igen. Det frisætter en for utroligt meget frygt.
@YongSun Jo altså heller ikke do ut des, jeg mener. Det sårer mig ret meget med den tanke, fordi jeg netop har fået stress af at forsøge at give for meget alle steder. Du beskriver det at give til andre som egoisme, synes jeg? Som forventning i stedet for forhåbning
Men man er en dårlig ven, hvis man kun tager imod. Og jeg tror ikke på, at det ALTID handler om, hvad folk "kan". Voksne mennesker kan I DET MINDSTE give besked, hvis de ikke har overskud lige nu til en nær ven, der har brug for dem
-
@holsta Godt spørgsmål. Jeg er kronisk selv bekymret for ikke at give nok til alle, og har dårlig samvittighed hvis kommunikationsvægten i en periode er skæv "fra min side" (jeg er helt ok med, at andre er nede i en periode) i en relation. Det har måske også været et voldsomt krav jeg har lagt på mig selv her op til stressbelastningen.
Men jeg vil så gerne være noget for dem, som krydser veje med mig i livet. Jeg mener egentlig, at det er livets formål - at gøre det bedre for dem, man møder.
@MThaastrup @holsta kender det, jeg har oplevet at miste rigtig mange mennesker i mit liv, når jeg ikke havde det overskud jeg havde tidligere, og relationen ændrede sig.
Og jeg er på mange måder nøjagtig ligesom dig, jeg vil gøre tæt på alt for dem der står mig nær, jeg forventer ikke det samme af dem, kun at de så også er der emotionelt når jeg har det svært.
Det tog mig 39 år at finde nogen der kunne det, og nu flytter den ene af dem til Brasilien i nat. -
@MThaastrup @holsta kender det, jeg har oplevet at miste rigtig mange mennesker i mit liv, når jeg ikke havde det overskud jeg havde tidligere, og relationen ændrede sig.
Og jeg er på mange måder nøjagtig ligesom dig, jeg vil gøre tæt på alt for dem der står mig nær, jeg forventer ikke det samme af dem, kun at de så også er der emotionelt når jeg har det svært.
Det tog mig 39 år at finde nogen der kunne det, og nu flytter den ene af dem til Brasilien i nat.@MThaastrup @holsta og jeg aner ærligt talt ikke om vores relation kan holde, fordi jeg er inde i en svær periode og hun er på den anden side af jorden.
Jeg håber det, for hun betyder ekstremt meget for mig, men jeg ville lyve hvis jeg sagde at jeg ikke går med frygten for at vores relation fiser ud. -
@MThaastrup @holsta og jeg aner ærligt talt ikke om vores relation kan holde, fordi jeg er inde i en svær periode og hun er på den anden side af jorden.
Jeg håber det, for hun betyder ekstremt meget for mig, men jeg ville lyve hvis jeg sagde at jeg ikke går med frygten for at vores relation fiser ud. -
@MThaastrup @holsta mange tak og I lige måde 🫂
-
@MThaastrup @holsta mange tak og I lige måde 🫂
-
@YongSun Jo altså heller ikke do ut des, jeg mener. Det sårer mig ret meget med den tanke, fordi jeg netop har fået stress af at forsøge at give for meget alle steder. Du beskriver det at give til andre som egoisme, synes jeg? Som forventning i stedet for forhåbning
Men man er en dårlig ven, hvis man kun tager imod. Og jeg tror ikke på, at det ALTID handler om, hvad folk "kan". Voksne mennesker kan I DET MINDSTE give besked, hvis de ikke har overskud lige nu til en nær ven, der har brug for dem
@MThaastrup Ej, er ked af hvis jeg trigger dig. At give handler ikke om at giver udover sin grænse - jeg tror det for mig handler om at jeg for det meste (ikke altid) har frigjort mig selv for at blive skuffet ved at stoppe med at fortolke eller forvente hvad andre bør gøre.
Og så har jeg øvet mig i klart at bede om hjælp og selv at kunne sige nej. det fjerner ikke der er personer man bliver skuffet over - men en del af skuffelsen kan fjernes ved at fjerne ens egne usagte forventninger. -
@MThaastrup Ej, er ked af hvis jeg trigger dig. At give handler ikke om at giver udover sin grænse - jeg tror det for mig handler om at jeg for det meste (ikke altid) har frigjort mig selv for at blive skuffet ved at stoppe med at fortolke eller forvente hvad andre bør gøre.
Og så har jeg øvet mig i klart at bede om hjælp og selv at kunne sige nej. det fjerner ikke der er personer man bliver skuffet over - men en del af skuffelsen kan fjernes ved at fjerne ens egne usagte forventninger.@MThaastrup Det er for mig meget klarere at vurdere hvem der stiller op, hvis jeg tydeligt beder om hjælp (og det er pissesvært for mig) og derved kan jeg klarere vurdere om relationen kan udvikle sig med mig og nemmere sige farvel hvis den ikke kan.
Og du må ikke læse ind i mine svar at jeg ikke forstår eller anerkender dine følelser i alt dette - har selv været der og er der af og til. Men øver mig I at bruge energi på det jeg kan ændre og ikke spilde det på hvad jeg ikke kan ændre. -
Jeg mistede allerede nogle veninder i forlængelse af at min eksmand døde. Nogle der ikke var interesserede i i en periode at overtage opgaven med at være den mere aktive givende, som tager initiativet, og checker ind med alle.
@MThaastrup Jeg synes, det lyder somom dét, du kalder voksen er det jeg kalder neurotypisk, velfungerende, har overskud og er opmærksom. Hvis alle dine venner kan levere på dét, er det fordi du har sorteret dem hårdt allerede. Jeg håber, du finder det du søger. Men det kræver nok også vilje til at give slip på den kontrol, man har som initiativtager.
-
@MThaastrup Det er for mig meget klarere at vurdere hvem der stiller op, hvis jeg tydeligt beder om hjælp (og det er pissesvært for mig) og derved kan jeg klarere vurdere om relationen kan udvikle sig med mig og nemmere sige farvel hvis den ikke kan.
Og du må ikke læse ind i mine svar at jeg ikke forstår eller anerkender dine følelser i alt dette - har selv været der og er der af og til. Men øver mig I at bruge energi på det jeg kan ændre og ikke spilde det på hvad jeg ikke kan ændre.@YongSun tak
-
@MThaastrup Jeg synes, det lyder somom dét, du kalder voksen er det jeg kalder neurotypisk, velfungerende, har overskud og er opmærksom. Hvis alle dine venner kan levere på dét, er det fordi du har sorteret dem hårdt allerede. Jeg håber, du finder det du søger. Men det kræver nok også vilje til at give slip på den kontrol, man har som initiativtager.
@hunspirillen jeg har flere ND-veninder. Ingen af dem ghoster mig, hvis jeg selv rækker ud og beder om støtte. Så skriver de som minimum direkte, hvis de ikke selv har overskud. Synes virkelig ikke, at det er urimeligt at forlange, at man ikke aktivt ghoster sine venner.
-
Confession time her tæt på midnat:
En af mine frygt-elementer i forbindelse med at erkende stresssygemeldingen er måske at opdage, at dem jeg har opfattet som nære veninder og venner i 40-35-25-20-15-10 år måske ikke er så nære, som jeg troede.
Om alle er så vant til, at JEG tager mig af de sociale relationer og at holde kontakt, så ingen reelt ender med at bekymre sig for, hvordan JEG har det nu.
Det er en risiko.
Men måske er den ikke reel?@MThaastrup Jeg har både været den ven der ikke var god til at holde kontakt og den ven, der sørger for at kontakten holdes.
Dengang jeg ikke var god til at holde kontakt var det ikke fordi jeg ikke satte pris på venskabet eller ikke ville lægge noget i det, det var simpelthen bare ikke en vane for mig - og det kostede også nogle relationer gennem årene.
Nu er jeg ofte er den der sørger for at kontakten holdes, men jeg husker jo tydeligt dengang det var omvendt. Jeg bekymrede mig lige så meget om mine relationer dengang jeg ikke tog initiativet, men det kom bare ikke til udtryk.
Der er ikke nogen klar pointe her, bare et perspektiv fra én det har været på begge sider.
