Dette er den meste skarpe analyse jeg til dato har læst om radikalisering af unge, specielt unge drenge og mænd.
Ikke-kategoriseret
1
Indlæg
1
Posters
0
Visninger
-
Dette er den meste skarpe analyse jeg til dato har læst om radikalisering af unge, specielt unge drenge og mænd. Det er skrevet af Nicholas Woollhead, Organisations- og kampagnekonsulent for Alternativets Unge, på LinkedIn.
"De unge radikaliseres - og det er de voksnes skyld!
Beklager sådan at skulle pege fingre, men den er desværre god nok.
For hvad havde vi helt præcis forventet at der ville ske, da vi lod uregulerede mulinationale virksomheder overtage store dele af socialiseringen af vores børn?
Et billede jeg ofte bruger, når jeg giver talks om online radikalisering både online og irl (in real life, for jer mindre online typer), er idéen om identitetsdannelse som et puslespil.
En teenager har et stort puslespil at lægge, inden de kan kaldes "voksne". Én brik er en ordenssans, én brik er at kunne holde en kalender, og så er der en håndfuld brikker der udgør ens syn på kvinder, politisk vold, og minoriteter.
Ingen mand er en ø, og ingen kan opfinde nye brikker, kun samle unikke puslespil. I fordums tid fandt man sine brikker i sine fysiske relationer - man blev Radiohead-fan fra ens fætter der havde OK Computer med på sommerhusturen; man gik i baggy-pants fordi man havde set dem på de ældre knægte i fodboldklubben; man lærte hvordan man taler med piger fra ens kammerats storebror der havde fået en kæreste.
Men senkapitalismens behov for effektivisering har fjernet så mange af de interaktioner, og erstattet dem med algoritmer. Små søskendeflokke betyder færre fætre og storebrødre, lange skoledage betyder færre fodboldklubber, mindre foreningsliv betyder færre lejrskoler, budgetloven betyder færre ungdomsklubber. Hvis vi kunne følge variablen "antallet af interaktioner en teenagedreng har med en lidt ældre teenagedreng uden voksenopsyn", så vil jeg vædde på at den var faldet drastisk.
Det efterlader et vakuum af puslespilsbrikker, og et vakuum vil altid blive fyldt. Så de render online, og så finder de deres kvindesyn dér. Og så bliver det Andrew Tate, så bliver det Ben Shapiro, så bliver det Fresh&Fit, fordi algoritmerne favoriserer polariserende og hadefuldt indhold.
Og jeg ved det er sådan her det hænger sammen, for jeg var selv den teenagedreng, der ikke havde nogen at se op til omkring mig. Jeg gik på YouTube og fandt mine storebrødre, fætre, de folk der skulle lære mig at blive voksen.
Men det kan vi ikke bebrejde dem, og vi skal ikke være så naive at tro, at vi bare kan tage deres telefoner fra dem, og så tænke at problemet er løst.
Indtil vi tager os sammen, og sørger for at genopfinde de puslespils-fabrikker vi engang havde, skal vi ikke forvente at noget vil forandres. Unge mennesker må og skal danne identiteter, og hvis vi ikke hjælper dem med det, så er det klart at de finder nogen der kan."
#drenge #mænd #radikalisering #identitet #kvindesyn #online -
A anderslund@expressional.social shared this topic
N niels@social.data.coop shared this topic
P pvrahbek@expressional.social shared this topic
K koefoed@helvede.net shared this topic
T tokeriis@helvede.net shared this topic
M mthaastrup@helvede.net shared this topic
G gambolputte@expressional.social shared this topic