– Så lærer vi fra hinanden. Det er spændende, når der kommer andre mennesker, som bringer noget med sig, man aldrig selv har set, siger Peter.– Vi er meget åbne over for idéer, der er så mange muligheder her.**Tæt forbundet med museet**Højbo ligger lige ved Kirsten Kjærs Museum, og forbindelsen mellem de to steder går mange år tilbage.Husene blev tidligere brugt som boliger for kunstnere på ophold ved museet. Peter møder stadig mennesker, der fortæller, at de engang har boet her. Bofællesskabet bliver drevet i de tidligere ejere af museet Harald og Johns ånd. Man giver og tager det man kan og formår.– Nogle har fået familie her og er blevet forelskede her. Der er så mange historier på det her sted, siger Tatiana.Det var også gennem Kirsten Kjærs Museum, at hun fandt vej til Højbo.Hun er argentinsk-italiensk og skuespiller og kom oprindeligt til Danmark for at arbejde med teater. Hun endte med et tre måneder langt kunstnerophold på Kirsten Kjærs Museum og flyttede senere ind på Højbo.– Ret hurtigt blev jeg forelsket i stedet, fortæller hun.Hun arbejder fortsat med dans, performance og kunstprojekter. For få måneder siden havde hun kunstnere fra Barcelona, Taiwan og Argentina boende på Højbo i tre uger. Projektet mundede ud i performances på Kirsten Kjærs Museum.– Det er vigtigt for mig at samle mennesker, som ellers aldrig ville have mødt hinanden.**En del af Frøstrup**Højbo har også forbindelser ud i Frøstrup. Der bliver sunget kor med venner og naboer, og Peter er frivillig på Kirsten Kjærs Museum, hjælper i den lokale Dagli’Brugs og har meldt sig som kistebærer ved kirken.– For mig er noget af det første, når jeg kommer et sted: Hvor kan jeg hjælpe?Han ser samme tanke i livet på Højbo.– Når du giver, så bliver det også modtaget. Der kommer altid noget tilbage.Udenfor pisker regnen stadig ned over grusvejen. Heden, marken og skoven er sløret i disen.Peter kigger ud og smiler.–Nu håber vi, at de helt rigtige mennesker, der passer lige til vores sted, dukker op. Det skal de nok. Bare vent og se.