Min søns skole sætter Momo op som teaterstykke og min søn spiller en af de grå herre.
-
Min søns skole sætter Momo op som teaterstykke og min søn spiller en af de grå herre. Så vi øver replikker...
Det halter lidt her og der. Men så er der en replik, hvor han skal fortælle frisøren Fusili hvor mange sekunder der går på de halvfjerds år han forventer at leve i. Og pludselig helt flydende "to milliarder, to hundrede og syv millioner, fem hundrede tyve tusinde sekunder. Er det klart?"
Det siger lidt om hvordan hans hjerne fungerer...
-
Min søns skole sætter Momo op som teaterstykke og min søn spiller en af de grå herre. Så vi øver replikker...
Det halter lidt her og der. Men så er der en replik, hvor han skal fortælle frisøren Fusili hvor mange sekunder der går på de halvfjerds år han forventer at leve i. Og pludselig helt flydende "to milliarder, to hundrede og syv millioner, fem hundrede tyve tusinde sekunder. Er det klart?"
Det siger lidt om hvordan hans hjerne fungerer...
Og når jeg skriver "halter", så ved jeg ikke helt hvad man vil forvente af en 9-årig der er lidt skeptisk over for hele ideen om at spille teaterstykker. Han klarer det sikkert helt fint.
Det er kun en relativ betragtning i hvor flydende han så lige husker et tal med syv betydende cifre.
-
Min søns skole sætter Momo op som teaterstykke og min søn spiller en af de grå herre. Så vi øver replikker...
Det halter lidt her og der. Men så er der en replik, hvor han skal fortælle frisøren Fusili hvor mange sekunder der går på de halvfjerds år han forventer at leve i. Og pludselig helt flydende "to milliarder, to hundrede og syv millioner, fem hundrede tyve tusinde sekunder. Er det klart?"
Det siger lidt om hvordan hans hjerne fungerer...
Fantastisk skuespil at sætte op specielt i denne tid.
Tidsrøverne er iblandt os, dog ikke helt så synlige som de grå mænd.