Skip to content
  • Hjem
  • Seneste
  • Etiketter
  • Populære
  • Verden
  • Bruger
  • Grupper
Temaer
  • Light
  • Brite
  • Cerulean
  • Cosmo
  • Flatly
  • Journal
  • Litera
  • Lumen
  • Lux
  • Materia
  • Minty
  • Morph
  • Pulse
  • Sandstone
  • Simplex
  • Sketchy
  • Spacelab
  • United
  • Yeti
  • Zephyr
  • Dark
  • Cyborg
  • Darkly
  • Quartz
  • Slate
  • Solar
  • Superhero
  • Vapor

  • Default (No Skin)
  • No Skin
Kollaps
FARVEL BIG TECH
  1. Forside
  2. Ikke-kategoriseret
  3. #pernilleRejser igen.

#pernilleRejser igen.

Planlagt Fastgjort Låst Flyttet Ikke-kategoriseret
pernillerejser
38 Indlæg 7 Posters 133 Visninger
  • Ældste til nyeste
  • Nyeste til ældste
  • Most Votes
Svar
  • Svar som emne
Login for at svare
Denne tråd er blevet slettet. Kun brugere med emne behandlings privilegier kan se den.
  • pms@cupoftea.socialP pms@cupoftea.social

    Hold da maule! I 1919 holdt en hvede sort i snit i 36,4 år i USA. I 2019 var det 9 år. I DK holder en meget god sort max 5 år. 36 år så kan man jo lave en sort som 30 årig og leve af den resten af livet 😁. 5/n

    pms@cupoftea.socialP This user is from outside of this forum
    pms@cupoftea.socialP This user is from outside of this forum
    pms@cupoftea.social
    wrote sidst redigeret af
    #12

    Beat Keller taler om at bruge viden og de forskellige patogener til at forbedre forædling af resistens i hvede. Planteforædlingen er fuld af historier om enkelt gen resistens som kun holder i få år fordi patogenerne hurtigt tilpasser sig. Lige nu laver vi sygdomsforsøg i vores hvede med en ny rase af gulrust som kan angribe planter der har et gen som hidtil har været meget effektivt (YR15). Jeg glæder mig meget til at få fingre i de data - jeg har nogle ideer om at splitte vores forædlingsværdier i hovedresistens og baggrundsresistens så vi udnytter enkelt genere uden at blive for afhængige af dem. 6/n

    pms@cupoftea.socialP 1 Reply Last reply
    0
    • pms@cupoftea.socialP pms@cupoftea.social

      Beat Keller taler om at bruge viden og de forskellige patogener til at forbedre forædling af resistens i hvede. Planteforædlingen er fuld af historier om enkelt gen resistens som kun holder i få år fordi patogenerne hurtigt tilpasser sig. Lige nu laver vi sygdomsforsøg i vores hvede med en ny rase af gulrust som kan angribe planter der har et gen som hidtil har været meget effektivt (YR15). Jeg glæder mig meget til at få fingre i de data - jeg har nogle ideer om at splitte vores forædlingsværdier i hovedresistens og baggrundsresistens så vi udnytter enkelt genere uden at blive for afhængige af dem. 6/n

      pms@cupoftea.socialP This user is from outside of this forum
      pms@cupoftea.socialP This user is from outside of this forum
      pms@cupoftea.social
      wrote sidst redigeret af
      #13

      En forædlingsværdi er et mål for hvor værdien af sortens arvemateriale i forhold til en given egenskab i en given population. Hvis den er positiv vil sortens afkom have en højere værdi af egenskaben end gennemsnittet i populationen. Hvis forædlingsværdien er negativ vil sortens afkom have en lavere værdi af egenskaben end gennemsnittet i populationen. 7/n

      pms@cupoftea.socialP 1 Reply Last reply
      0
      • pms@cupoftea.socialP pms@cupoftea.social

        En forædlingsværdi er et mål for hvor værdien af sortens arvemateriale i forhold til en given egenskab i en given population. Hvis den er positiv vil sortens afkom have en højere værdi af egenskaben end gennemsnittet i populationen. Hvis forædlingsværdien er negativ vil sortens afkom have en lavere værdi af egenskaben end gennemsnittet i populationen. 7/n

        pms@cupoftea.socialP This user is from outside of this forum
        pms@cupoftea.socialP This user is from outside of this forum
        pms@cupoftea.social
        wrote sidst redigeret af
        #14

        Nu sætter airconditionen ind. I denne uge kommer temperaturen til at ligge først i 30’erne her i Bologna. Det kan vores kroppe sagtens akklimatisere os til hvis vi holder op med at køle alt ned til 16 grader for at gøre det behageligt for mænd i jakkesæt. Indfør shorts på konferencer og spar verden for helt utrolig meget airconditionspild.8/n

        pms@cupoftea.socialP mk@bsd.networkM 2 Replies Last reply
        0
        • folfdk@helvede.netF folfdk@helvede.net

          @pms

          Er du sikker på det var italiensk?

          Jeg sværger på jeg har hørt en italiensk professor holde foredrag på engelsk, som jeg ikke fattede noget af fordi udtale, tonefald og sprogets melodi simpelthen var så italiensk hele vejen igennem 😅

          sorenmriis@helvede.netS This user is from outside of this forum
          sorenmriis@helvede.netS This user is from outside of this forum
          sorenmriis@helvede.net
          wrote sidst redigeret af
          #15

          @pms @folfdk på litteraturvidenskab på KU havde jeg en svensk forelæser der ofte citerede fransk litteraturteori - på fransk med en uforlignelig skånsk accent… IKKE NEMT, når det er Bourdieu og Kristeva, der bliver talt om. De er i forvejen ikke kendt for at være lette at forstå.

          1 Reply Last reply
          0
          • alf149@social.data.coopA alf149@social.data.coop shared this topic
          • pms@cupoftea.socialP pms@cupoftea.social

            Nu sætter airconditionen ind. I denne uge kommer temperaturen til at ligge først i 30’erne her i Bologna. Det kan vores kroppe sagtens akklimatisere os til hvis vi holder op med at køle alt ned til 16 grader for at gøre det behageligt for mænd i jakkesæt. Indfør shorts på konferencer og spar verden for helt utrolig meget airconditionspild.8/n

            pms@cupoftea.socialP This user is from outside of this forum
            pms@cupoftea.socialP This user is from outside of this forum
            pms@cupoftea.social
            wrote sidst redigeret af
            #16

            Vi har haft kaffepause. Jeg har bondet med en koordinator fra CIMMYT og reklameret for den danske andelsmodel. Highfivet min yndlings plantesikh fra Canada. Hilst på min islandske kollega (vi skal finde en pause med noget bedre akustik). Og trukket en nitte i en konkurrence jeg ikke gad vinde. Nu snakker Subbarao Guntur om BIN hvede. Ideen er at få hveden til at udskille stoffer som hæmmer bakterier der oxiderer ammoniak til nitrat og dermed sikre at mere af gødningen er let tilgængelig for planten. Ideen er god men virker ikke optimalt i DK, formentlig noget men vores jordkemi og at vores jord er ret frugtbar i forhold til mange andre steder. Vi samarbejder med det andet danske forædlingsfirma og flere universiteter om et par projekter der undersøger hvad vi kan gøre bedre. Lavere udledning af lattergas og nitrit vil nedsætte vores CO2 udledning fra planteproduktion betydelig. 9/n

            pms@cupoftea.socialP 2 Replies Last reply
            0
            • pms@cupoftea.socialP pms@cupoftea.social

              Vi har haft kaffepause. Jeg har bondet med en koordinator fra CIMMYT og reklameret for den danske andelsmodel. Highfivet min yndlings plantesikh fra Canada. Hilst på min islandske kollega (vi skal finde en pause med noget bedre akustik). Og trukket en nitte i en konkurrence jeg ikke gad vinde. Nu snakker Subbarao Guntur om BIN hvede. Ideen er at få hveden til at udskille stoffer som hæmmer bakterier der oxiderer ammoniak til nitrat og dermed sikre at mere af gødningen er let tilgængelig for planten. Ideen er god men virker ikke optimalt i DK, formentlig noget men vores jordkemi og at vores jord er ret frugtbar i forhold til mange andre steder. Vi samarbejder med det andet danske forædlingsfirma og flere universiteter om et par projekter der undersøger hvad vi kan gøre bedre. Lavere udledning af lattergas og nitrit vil nedsætte vores CO2 udledning fra planteproduktion betydelig. 9/n

              pms@cupoftea.socialP This user is from outside of this forum
              pms@cupoftea.socialP This user is from outside of this forum
              pms@cupoftea.social
              wrote sidst redigeret af
              #17

              Amanda de oliveira Silva taler om NUE (kvælstofseffektivitet). Det er ret svært at måle i marken. Hun gør det med radioaktivt mærket N i gødning. De ser på en sort med høj og en sort med lav protein procent. Hvis jeg ser rigtigt konkluderer hun fra negativ korrelation mellem udbytte og proteinprocent og positiv korrelation mellem NUE og proteinprocent -> forædling for højt udbytte = forædling for lav NUE. Det er jeg uenig i. 10/n

              pms@cupoftea.socialP 1 Reply Last reply
              0
              • pms@cupoftea.socialP pms@cupoftea.social

                Amanda de oliveira Silva taler om NUE (kvælstofseffektivitet). Det er ret svært at måle i marken. Hun gør det med radioaktivt mærket N i gødning. De ser på en sort med høj og en sort med lav protein procent. Hvis jeg ser rigtigt konkluderer hun fra negativ korrelation mellem udbytte og proteinprocent og positiv korrelation mellem NUE og proteinprocent -> forædling for højt udbytte = forædling for lav NUE. Det er jeg uenig i. 10/n

                pms@cupoftea.socialP This user is from outside of this forum
                pms@cupoftea.socialP This user is from outside of this forum
                pms@cupoftea.social
                wrote sidst redigeret af
                #18

                De to sorter som hun sammenligner har samme udbytte men den ene (Grn) har højere proteinprocent. Grn er mere kvælstof effektiv både når den er vegetativ og under blomstring. Det giver god mening.
                Når jeg måler protein udbytte dvs hvor mange kg protein vi høster på marken er det ofte sorterne med højt kærneudbytte som ligger bedst, men ofte har lav proteinprocent. Så der er ikke = mellem proteinprocent og NUE i korn 11/n

                pms@cupoftea.socialP 1 Reply Last reply
                0
                • pms@cupoftea.socialP pms@cupoftea.social

                  De to sorter som hun sammenligner har samme udbytte men den ene (Grn) har højere proteinprocent. Grn er mere kvælstof effektiv både når den er vegetativ og under blomstring. Det giver god mening.
                  Når jeg måler protein udbytte dvs hvor mange kg protein vi høster på marken er det ofte sorterne med højt kærneudbytte som ligger bedst, men ofte har lav proteinprocent. Så der er ikke = mellem proteinprocent og NUE i korn 11/n

                  pms@cupoftea.socialP This user is from outside of this forum
                  pms@cupoftea.socialP This user is from outside of this forum
                  pms@cupoftea.social
                  wrote sidst redigeret af
                  #19

                  Minely Ceron-bustamante om microbiomet i hvede. Hun viser større sortsforskelle i både bakterier og svampe i forhold til forskelle i gødning. Jeg skal have tjekket hendes artikler ud. 12/n

                  pms@cupoftea.socialP 1 Reply Last reply
                  0
                  • pms@cupoftea.socialP pms@cupoftea.social

                    Vi kører en række 4 minutters oplæg det går stærkt og der er ind i mellem mange informationer pr slide. Maria Hernandez-Soriano om rod-microbiome interaktion. Projekt wish-root. 20 sorter i 7 lande og to gødningsniveauer. Prøver af microbiom, metabolom, nitrifikationsrate, rod arkitektur, og jordkrummestruktur Wow for en darasamling ❤️. Hun så ikke forskel i microbiom mellem elite sorter. 13/n

                    pms@cupoftea.socialP This user is from outside of this forum
                    pms@cupoftea.socialP This user is from outside of this forum
                    pms@cupoftea.social
                    wrote sidst redigeret af
                    #20

                    Jack jameson om sædskifte. Forsøg kørt 2001-2025. Fedt med en god tidsserie. Der er forskellige jordbehandlingsregimer og enten monokultur med hvede eller 5 forskellige arter i sædskifte. Sædskifte er godt men hvor godt svinger meget over årene. Variationen er drevet af nedbør og temperatur vinter og forår.
                    14/n

                    pms@cupoftea.socialP 1 Reply Last reply
                    0
                    • pms@cupoftea.socialP pms@cupoftea.social

                      Minely Ceron-bustamante om microbiomet i hvede. Hun viser større sortsforskelle i både bakterier og svampe i forhold til forskelle i gødning. Jeg skal have tjekket hendes artikler ud. 12/n

                      pms@cupoftea.socialP This user is from outside of this forum
                      pms@cupoftea.socialP This user is from outside of this forum
                      pms@cupoftea.social
                      wrote sidst redigeret af
                      #21

                      Vi kører en række 4 minutters oplæg det går stærkt og der er ind i mellem mange informationer pr slide. Maria Hernandez-Soriano om rod-microbiome interaktion. Projekt wish-root. 20 sorter i 7 lande og to gødningsniveauer. Prøver af microbiom, metabolom, nitrifikationsrate, rod arkitektur, og jordkrummestruktur Wow for en darasamling ❤️. Hun så ikke forskel i microbiom mellem elite sorter. 13/n

                      pms@cupoftea.socialP 1 Reply Last reply
                      0
                      • pms@cupoftea.socialP pms@cupoftea.social

                        Jack jameson om sædskifte. Forsøg kørt 2001-2025. Fedt med en god tidsserie. Der er forskellige jordbehandlingsregimer og enten monokultur med hvede eller 5 forskellige arter i sædskifte. Sædskifte er godt men hvor godt svinger meget over årene. Variationen er drevet af nedbør og temperatur vinter og forår.
                        14/n

                        pms@cupoftea.socialP This user is from outside of this forum
                        pms@cupoftea.socialP This user is from outside of this forum
                        pms@cupoftea.social
                        wrote sidst redigeret af
                        #22

                        Paninder Pal Singh viser data på hvor meget bedre hvede vokser når man sår med omhu. Det er utroligt vigtigt når vi tester sorter at såningen er præcis, ellers kan vi ikke se de små forskelle der er mellem en god sort og den bedste sort. 15/n

                        pms@cupoftea.socialP 1 Reply Last reply
                        0
                        • pms@cupoftea.socialP pms@cupoftea.social

                          Nu sætter airconditionen ind. I denne uge kommer temperaturen til at ligge først i 30’erne her i Bologna. Det kan vores kroppe sagtens akklimatisere os til hvis vi holder op med at køle alt ned til 16 grader for at gøre det behageligt for mænd i jakkesæt. Indfør shorts på konferencer og spar verden for helt utrolig meget airconditionspild.8/n

                          mk@bsd.networkM This user is from outside of this forum
                          mk@bsd.networkM This user is from outside of this forum
                          mk@bsd.network
                          wrote sidst redigeret af
                          #23

                          @pms det gamle job involverede regelmæssige ture til USA, hvor de deres klimaanlæg altid banker derudaf. Folk kom altid syge hjem.
                          Jeg var til en i Atlanta, og selv med jakke (ikke jakkesæt) på, sad vi og frøs.

                          pms@cupoftea.socialP 1 Reply Last reply
                          0
                          • mk@bsd.networkM mk@bsd.network

                            @pms det gamle job involverede regelmæssige ture til USA, hvor de deres klimaanlæg altid banker derudaf. Folk kom altid syge hjem.
                            Jeg var til en i Atlanta, og selv med jakke (ikke jakkesæt) på, sad vi og frøs.

                            pms@cupoftea.socialP This user is from outside of this forum
                            pms@cupoftea.socialP This user is from outside of this forum
                            pms@cupoftea.social
                            wrote sidst redigeret af
                            #24

                            @mk det giver 0 mening. Ud over se hvor rige vi er.

                            1 Reply Last reply
                            0
                            • pms@cupoftea.socialP pms@cupoftea.social

                              Paninder Pal Singh viser data på hvor meget bedre hvede vokser når man sår med omhu. Det er utroligt vigtigt når vi tester sorter at såningen er præcis, ellers kan vi ikke se de små forskelle der er mellem en god sort og den bedste sort. 15/n

                              pms@cupoftea.socialP This user is from outside of this forum
                              pms@cupoftea.socialP This user is from outside of this forum
                              pms@cupoftea.social
                              wrote sidst redigeret af
                              #25

                              Enkelte oplæg er optaget på forhånd og bliver afspillet. Det giver normalt mindre teknisk bøvl end en streamet oplæg. I dette tilfælde er lyden skramlet og ude af synk med billedet så mundaflæsning konflikter med det der rammer mine ører. Men jeg fik fat i at satellit udbytte data viser at udbytte bliver mere stabilt når man bruger efterafgrøder. 16/n

                              pms@cupoftea.socialP 1 Reply Last reply
                              0
                              • pms@cupoftea.socialP pms@cupoftea.social

                                Enkelte oplæg er optaget på forhånd og bliver afspillet. Det giver normalt mindre teknisk bøvl end en streamet oplæg. I dette tilfælde er lyden skramlet og ude af synk med billedet så mundaflæsning konflikter med det der rammer mine ører. Men jeg fik fat i at satellit udbytte data viser at udbytte bliver mere stabilt når man bruger efterafgrøder. 16/n

                                pms@cupoftea.socialP This user is from outside of this forum
                                pms@cupoftea.socialP This user is from outside of this forum
                                pms@cupoftea.social
                                wrote sidst redigeret af
                                #26

                                Andries potgieter vi skal blive bedre til at forudsige vejret mellem såning og høst. Det kunne være rigtigt fedt at vide om vi får et vådt forår inden vi sår i oktober. Andries er fra Queensland så han kan nå langt med at forudsige El Niño. Jeg vil tro det er nemmere (og mere dramatisk i konsekvens) end den årsvariation vi oplever. 17/n

                                pms@cupoftea.socialP 1 Reply Last reply
                                0
                                • folfdk@helvede.netF folfdk@helvede.net

                                  @infonauten @pms

                                  "Det kommer an på" var min go-to sætning på uni, så det er ikke fordi jeg ikke kan relatere 😅

                                  pms@cupoftea.socialP This user is from outside of this forum
                                  pms@cupoftea.socialP This user is from outside of this forum
                                  pms@cupoftea.social
                                  wrote sidst redigeret af
                                  #27

                                  @infonauten @folfdk update kollega fra Graminord (Norsk forædlings firma) med udemærket hørelse sværger det var italiensk.

                                  1 Reply Last reply
                                  0
                                  • pms@cupoftea.socialP pms@cupoftea.social

                                    Andries potgieter vi skal blive bedre til at forudsige vejret mellem såning og høst. Det kunne være rigtigt fedt at vide om vi får et vådt forår inden vi sår i oktober. Andries er fra Queensland så han kan nå langt med at forudsige El Niño. Jeg vil tro det er nemmere (og mere dramatisk i konsekvens) end den årsvariation vi oplever. 17/n

                                    pms@cupoftea.socialP This user is from outside of this forum
                                    pms@cupoftea.socialP This user is from outside of this forum
                                    pms@cupoftea.social
                                    wrote sidst redigeret af
                                    #28

                                    Paolo De Castro beder os om at sikre at hvedeproduktionen i EU ikke falder med klimaforandringerne. Tak for tilliden. 18/n

                                    pms@cupoftea.socialP 1 Reply Last reply
                                    0
                                    • pms@cupoftea.socialP pms@cupoftea.social

                                      Paolo De Castro beder os om at sikre at hvedeproduktionen i EU ikke falder med klimaforandringerne. Tak for tilliden. 18/n

                                      pms@cupoftea.socialP This user is from outside of this forum
                                      pms@cupoftea.socialP This user is from outside of this forum
                                      pms@cupoftea.social
                                      wrote sidst redigeret af
                                      #29

                                      Jean-Pierre cohan udbytte fremgang er gået i stå i Europa omkring år 2000. Genetisk har vi stadig fremgang (bedre sorter) men miljøet bliver dårligere for hvede produktion set over et i EU. Når hveden er stresset kommer der mere ukrudt i marken - som så giver problemer i marken næste år. Meget både marker har konsekvenser både for de afgrøder som de står i marken men også på timingen af såning og høst (vi kan have sorter med kort udviklingstid på lager når såtimingen skrider, det er værre med høst). 19/n

                                      pms@cupoftea.socialP 1 Reply Last reply
                                      0
                                      • pms@cupoftea.socialP pms@cupoftea.social

                                        Jean-Pierre cohan udbytte fremgang er gået i stå i Europa omkring år 2000. Genetisk har vi stadig fremgang (bedre sorter) men miljøet bliver dårligere for hvede produktion set over et i EU. Når hveden er stresset kommer der mere ukrudt i marken - som så giver problemer i marken næste år. Meget både marker har konsekvenser både for de afgrøder som de står i marken men også på timingen af såning og høst (vi kan have sorter med kort udviklingstid på lager når såtimingen skrider, det er værre med høst). 19/n

                                        pms@cupoftea.socialP This user is from outside of this forum
                                        pms@cupoftea.socialP This user is from outside of this forum
                                        pms@cupoftea.social
                                        wrote sidst redigeret af
                                        #30

                                        Senthold Asseng om vækstmodeller brugt til at forudsige egenskaber der er vigtige for tilpasning til klimaforandringer. Bedste forudsigelser når man samler resultaterne over mange modeller. Hver grad temperaturen stiger falder hvedeudbyttet med 6%. Måske hjælper det at skubbe blomstringen frem og gøre transporten af stivelse mm til frøet hurtigere (dvs forholdsvis længere tid til at samle ressourcer og kort effektiv periode til at flytte dem op i frøet). Det vil lige nu give en lille fordel men i 2050 vil fordelen være meget større (pga ændret klima). 20/n

                                        pms@cupoftea.socialP 1 Reply Last reply
                                        0
                                        • pms@cupoftea.socialP pms@cupoftea.social

                                          Senthold Asseng om vækstmodeller brugt til at forudsige egenskaber der er vigtige for tilpasning til klimaforandringer. Bedste forudsigelser når man samler resultaterne over mange modeller. Hver grad temperaturen stiger falder hvedeudbyttet med 6%. Måske hjælper det at skubbe blomstringen frem og gøre transporten af stivelse mm til frøet hurtigere (dvs forholdsvis længere tid til at samle ressourcer og kort effektiv periode til at flytte dem op i frøet). Det vil lige nu give en lille fordel men i 2050 vil fordelen være meget større (pga ændret klima). 20/n

                                          pms@cupoftea.socialP This user is from outside of this forum
                                          pms@cupoftea.socialP This user is from outside of this forum
                                          pms@cupoftea.social
                                          wrote sidst redigeret af
                                          #31

                                          Jeg nåede helt ud af konferencecentret i frokostpausen og sad sammen med forædlerne fra Norge og Island i solen og fik varmen mens vi blev enige om at rekombination er vigtigere i de tidlige generationer end højdensitets genotypning og tidlig selektion. Jeg er ret glad for at arbejde i en industri hvor vi er ret åbne mht metoderne vi bruger 21/n

                                          pms@cupoftea.socialP 1 Reply Last reply
                                          0
                                          Svar
                                          • Svar som emne
                                          Login for at svare
                                          • Ældste til nyeste
                                          • Nyeste til ældste
                                          • Most Votes


                                          • Log ind

                                          • Har du ikke en konto? Tilmeld

                                          • Login or register to search.
                                          Powered by NodeBB Contributors
                                          Graciously hosted by data.coop
                                          • First post
                                            Last post
                                          0
                                          • Hjem
                                          • Seneste
                                          • Etiketter
                                          • Populære
                                          • Verden
                                          • Bruger
                                          • Grupper