#pernilleRejser igen.
-
Andries potgieter vi skal blive bedre til at forudsige vejret mellem såning og høst. Det kunne være rigtigt fedt at vide om vi får et vådt forår inden vi sår i oktober. Andries er fra Queensland så han kan nå langt med at forudsige El Niño. Jeg vil tro det er nemmere (og mere dramatisk i konsekvens) end den årsvariation vi oplever. 17/n
Paolo De Castro beder os om at sikre at hvedeproduktionen i EU ikke falder med klimaforandringerne. Tak for tilliden. 18/n
-
Paolo De Castro beder os om at sikre at hvedeproduktionen i EU ikke falder med klimaforandringerne. Tak for tilliden. 18/n
Jean-Pierre cohan udbytte fremgang er gået i stå i Europa omkring år 2000. Genetisk har vi stadig fremgang (bedre sorter) men miljøet bliver dårligere for hvede produktion set over et i EU. Når hveden er stresset kommer der mere ukrudt i marken - som så giver problemer i marken næste år. Meget både marker har konsekvenser både for de afgrøder som de står i marken men også på timingen af såning og høst (vi kan have sorter med kort udviklingstid på lager når såtimingen skrider, det er værre med høst). 19/n
-
Jean-Pierre cohan udbytte fremgang er gået i stå i Europa omkring år 2000. Genetisk har vi stadig fremgang (bedre sorter) men miljøet bliver dårligere for hvede produktion set over et i EU. Når hveden er stresset kommer der mere ukrudt i marken - som så giver problemer i marken næste år. Meget både marker har konsekvenser både for de afgrøder som de står i marken men også på timingen af såning og høst (vi kan have sorter med kort udviklingstid på lager når såtimingen skrider, det er værre med høst). 19/n
Senthold Asseng om vækstmodeller brugt til at forudsige egenskaber der er vigtige for tilpasning til klimaforandringer. Bedste forudsigelser når man samler resultaterne over mange modeller. Hver grad temperaturen stiger falder hvedeudbyttet med 6%. Måske hjælper det at skubbe blomstringen frem og gøre transporten af stivelse mm til frøet hurtigere (dvs forholdsvis længere tid til at samle ressourcer og kort effektiv periode til at flytte dem op i frøet). Det vil lige nu give en lille fordel men i 2050 vil fordelen være meget større (pga ændret klima). 20/n
-
Senthold Asseng om vækstmodeller brugt til at forudsige egenskaber der er vigtige for tilpasning til klimaforandringer. Bedste forudsigelser når man samler resultaterne over mange modeller. Hver grad temperaturen stiger falder hvedeudbyttet med 6%. Måske hjælper det at skubbe blomstringen frem og gøre transporten af stivelse mm til frøet hurtigere (dvs forholdsvis længere tid til at samle ressourcer og kort effektiv periode til at flytte dem op i frøet). Det vil lige nu give en lille fordel men i 2050 vil fordelen være meget større (pga ændret klima). 20/n
Jeg nåede helt ud af konferencecentret i frokostpausen og sad sammen med forædlerne fra Norge og Island i solen og fik varmen mens vi blev enige om at rekombination er vigtigere i de tidlige generationer end højdensitets genotypning og tidlig selektion. Jeg er ret glad for at arbejde i en industri hvor vi er ret åbne mht metoderne vi bruger 21/n
-
Jeg nåede helt ud af konferencecentret i frokostpausen og sad sammen med forædlerne fra Norge og Island i solen og fik varmen mens vi blev enige om at rekombination er vigtigere i de tidlige generationer end højdensitets genotypning og tidlig selektion. Jeg er ret glad for at arbejde i en industri hvor vi er ret åbne mht metoderne vi bruger 21/n
Pierre martre om globalt kvælstofbehov i lyset af klimaforandringerne. Hvor meget af udbytte nedgangen siger vækstmodeller vi kan hente hvis vi sætter fuld skrald på gødningen? For at udnytte den ekstra gødning kræver det vi bruger nye forbedrede sorter. Hvis vi gøder 4 x mere end nu kan produktionen øges 41% (men det kommer med andre problemer jo). Hvis vi optimerer kvælstof udnyttelsen kan vi hente 16% mere udbytte med 8% mindre gødning siger modellerne. Bedømt ud fra proteinudbytte har vi stadig genetisk mulighed for forbedringer i kvælstofeffektivitet i danske sorter og det har begge danske forædlingsfirmaer fokus på. 22/n
-
Pierre martre om globalt kvælstofbehov i lyset af klimaforandringerne. Hvor meget af udbytte nedgangen siger vækstmodeller vi kan hente hvis vi sætter fuld skrald på gødningen? For at udnytte den ekstra gødning kræver det vi bruger nye forbedrede sorter. Hvis vi gøder 4 x mere end nu kan produktionen øges 41% (men det kommer med andre problemer jo). Hvis vi optimerer kvælstof udnyttelsen kan vi hente 16% mere udbytte med 8% mindre gødning siger modellerne. Bedømt ud fra proteinudbytte har vi stadig genetisk mulighed for forbedringer i kvælstofeffektivitet i danske sorter og det har begge danske forædlingsfirmaer fokus på. 22/n
Shannon Baker om maskinlæring på dronedata normaliseret i forhold til skridningsdato. Træbaserede modeller var mest stabile. 23/n
-
Vi har haft kaffepause. Jeg har bondet med en koordinator fra CIMMYT og reklameret for den danske andelsmodel. Highfivet min yndlings plantesikh fra Canada. Hilst på min islandske kollega (vi skal finde en pause med noget bedre akustik). Og trukket en nitte i en konkurrence jeg ikke gad vinde. Nu snakker Subbarao Guntur om BIN hvede. Ideen er at få hveden til at udskille stoffer som hæmmer bakterier der oxiderer ammoniak til nitrat og dermed sikre at mere af gødningen er let tilgængelig for planten. Ideen er god men virker ikke optimalt i DK, formentlig noget men vores jordkemi og at vores jord er ret frugtbar i forhold til mange andre steder. Vi samarbejder med det andet danske forædlingsfirma og flere universiteter om et par projekter der undersøger hvad vi kan gøre bedre. Lavere udledning af lattergas og nitrit vil nedsætte vores CO2 udledning fra planteproduktion betydelig. 9/n
Den ordblinde slår til igen: det forkortes BNI - Biological nitrification inhibitor
-
Shannon Baker om maskinlæring på dronedata normaliseret i forhold til skridningsdato. Træbaserede modeller var mest stabile. 23/n
Og mens jeg husker det. Den eneste metode som virkelig var markant anderledes var neurale netværk som klarede sig bemærkelsesværdigt ringe. Jeg tror det har lavet netværket for lille. Desuden PLS (som vi har brugt rutinemæssigt siden 1970’erne) er bare stabilt, nemt og billigt. Man kommer langt med meget lidt indsats. 24/n
-
Hold da maule! I 1919 holdt en hvede sort i snit i 36,4 år i USA. I 2019 var det 9 år. I DK holder en meget god sort max 5 år. 36 år så kan man jo lave en sort som 30 årig og leve af den resten af livet
. 5/n@pms Vild forskel. Kan du uddybe, hvad det vil sige at hvedesorten "holdt" X antal år. Er miljøpresset blevet større eller kommer der nye og bedre sorter til hurtigere eller noget tredje?
-
@pms Vild forskel. Kan du uddybe, hvad det vil sige at hvedesorten "holdt" X antal år. Er miljøpresset blevet større eller kommer der nye og bedre sorter til hurtigere eller noget tredje?
@tokeriis det betyder at sorten stadig var i rutinemæssig brug af landmænd. Den hurtige udskiftning skyldes mest at vi er hurtigere til at få bedre nye sorter, men også at der er større evolutionær pres på sygdomme fordi de bedste sorter dækker store dele af hvedearealet.
-
@tokeriis det betyder at sorten stadig var i rutinemæssig brug af landmænd. Den hurtige udskiftning skyldes mest at vi er hurtigere til at få bedre nye sorter, men også at der er større evolutionær pres på sygdomme fordi de bedste sorter dækker store dele af hvedearealet.
@pms Tak for info!
