Servicemeddelelse: Hvis man inden for de næste ca 10 år på et givent tidspunkt gerne vil vide, hvad jeg foretager mig, er der en ret god sandsynlighed i dagtimerne for, at jeg er i færd med enten at skrive eller tænke over en bog om Grundtvigs salmer.
-
Jeg har lært mine studerende, at en litterær analyse hviler på observationer, så jeg er gået i gang med at lave sådanne i Grundtvigs "Sang-Værk til den Dansk Kirke" (1837)
Mit notedokument er på side 42, og jeg har stadig ingen anelse om, hvordan jeg nogensinde skal forvandle dem til en værkanalyse.
Jeg håber Fremtids-Mig vil være helt vildt taknemmelig for Nutids-Mig. Men lige nu synes jeg ærlig talt, at han godt selv lige kunne bidrage.
Tænk, hvad man nogle gange ikke har opfattet omkring sit eget stof.
Jeg skal i morgen undervise i "De hellige tre Konger" (1811), den der sidenhen blev til "Dejlig er den himmel blå". Jeg er helt klar over, at den hyppigst brugte melodi, J.G. Meidells er skrevet efter salmen.
Men det var ikke gået op for mig, at Meidells melodi var skrevet FØR Grundtvig gav salmen den form, vi kender i dag. Melodien er fra 1840, salmeredaktionen fra 1853.
-
Tænk, hvad man nogle gange ikke har opfattet omkring sit eget stof.
Jeg skal i morgen undervise i "De hellige tre Konger" (1811), den der sidenhen blev til "Dejlig er den himmel blå". Jeg er helt klar over, at den hyppigst brugte melodi, J.G. Meidells er skrevet efter salmen.
Men det var ikke gået op for mig, at Meidells melodi var skrevet FØR Grundtvig gav salmen den form, vi kender i dag. Melodien er fra 1840, salmeredaktionen fra 1853.
PS til ovenstående: Personligt foretrækker jeg Weyses melodi fra 1837, men jeg er også en værre kultursnob, så det ligner mig bedst.
-
PS til ovenstående: Personligt foretrækker jeg Weyses melodi fra 1837, men jeg er også en værre kultursnob, så det ligner mig bedst.
Jeg vidste ikke der var to melodier til 'Dejlig Er Den Himmel Blå'! Det skal klart tjekkes ud.
Nå, men bare for at være fjollet kan jeg da lige indskyde, at melodien til 'Jeg En Gård Mig Bygge Vil' også kan bruges i en snæver vending
. -
Jeg vidste ikke der var to melodier til 'Dejlig Er Den Himmel Blå'! Det skal klart tjekkes ud.
Nå, men bare for at være fjollet kan jeg da lige indskyde, at melodien til 'Jeg En Gård Mig Bygge Vil' også kan bruges i en snæver vending
.Jeg elsker den slags melodikryds. De kan give vidunderligt resultat. Der er faktisk også en tredje melodi. Thomas Laub har også skrevet en, men den kunne jeg ikke på mindste måde genkalde mig.
-
PS til ovenstående: Personligt foretrækker jeg Weyses melodi fra 1837, men jeg er også en værre kultursnob, så det ligner mig bedst.
PPS til ovenstående. Ingen kender tilsyneladende Meidell for noget som helt andet end at have skrevet melodien til det, der dengang endnu ikke helt var "Dejlig er den himmel blå".
"Meidell kendes kun for denne ene melodi. A.P. Berggreen har et sted skrevet at Meidell var ”en gammel mand, som ellers aldrig har givet sig af med komposition”."
jeg burde selvfølgelig gå ind og finde det hos Berggreen, men det bliver en anden gang.
https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/d/dejlig-er-den-himmel-blaa
-
PPS til ovenstående. Ingen kender tilsyneladende Meidell for noget som helt andet end at have skrevet melodien til det, der dengang endnu ikke helt var "Dejlig er den himmel blå".
"Meidell kendes kun for denne ene melodi. A.P. Berggreen har et sted skrevet at Meidell var ”en gammel mand, som ellers aldrig har givet sig af med komposition”."
jeg burde selvfølgelig gå ind og finde det hos Berggreen, men det bliver en anden gang.
https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/d/dejlig-er-den-himmel-blaa
PPPS til ovenstående.
Jeg rodede naturligvis lidt rundt med Wikipedias artikel om "Dejlig er den himmel blå", nu jeg alligevel var i gang. Der mangler fortsat meget, men nu er der da noget.
-
PPPS til ovenstående.
Jeg rodede naturligvis lidt rundt med Wikipedias artikel om "Dejlig er den himmel blå", nu jeg alligevel var i gang. Der mangler fortsat meget, men nu er der da noget.
Da det jo nu er jul, sidder jeg og roder med påskesalmen "I Kveld blev der Banket paa Helvedes Port" (1837). Jeg har kendt den hele mit liv og er indtil videre kun listet fire skridt inde i den, men ens hoved flyver rent ud af hængsel, når man forsøger at få fat på, hvad der udspiller sig igennem den. Næsten uanset hvilket greb jeg lægger på den, giver den det vildeste tilbagespil.
-
Da det jo nu er jul, sidder jeg og roder med påskesalmen "I Kveld blev der Banket paa Helvedes Port" (1837). Jeg har kendt den hele mit liv og er indtil videre kun listet fire skridt inde i den, men ens hoved flyver rent ud af hængsel, når man forsøger at få fat på, hvad der udspiller sig igennem den. Næsten uanset hvilket greb jeg lægger på den, giver den det vildeste tilbagespil.
@SuneAuken hvis du kun er listet 4 skridt ind, så er det da godt der kun er 20 vers
-
@SuneAuken hvis du kun er listet 4 skridt ind, så er det da godt der kun er 20 vers
Ha ja. Sådan opleves det jo nogle gange. 20 strofer af fire vers er i virkeligheden ikke rigtig noget, når det er Grundtvig vi taler om.
Det sjove er i den forbindelse er, at den i modsætning til så mange af hans salmer aldrig er blevet forkortet. Den er skrevet, så det ikke kan lade sig gøre.
-
Ha ja. Sådan opleves det jo nogle gange. 20 strofer af fire vers er i virkeligheden ikke rigtig noget, når det er Grundtvig vi taler om.
Det sjove er i den forbindelse er, at den i modsætning til så mange af hans salmer aldrig er blevet forkortet. Den er skrevet, så det ikke kan lade sig gøre.
@SuneAuken Ja okay. Det er jo ikke noget man egentlig tænker over. Altså at “man” forkorter salmer. Min første indskydelse er, at jeg måske har det lidt svært med det.
Hvorfor lader man dem ikke stå og så lader det være op til præst (el.lign) og sige v.1-8, 9,20 eller sådan?
Er der en normal ting at gøre? Og hvem bestemmer om forkortelsen er i tråd med forfatterens intention?
-
@SuneAuken Ja okay. Det er jo ikke noget man egentlig tænker over. Altså at “man” forkorter salmer. Min første indskydelse er, at jeg måske har det lidt svært med det.
Hvorfor lader man dem ikke stå og så lader det være op til præst (el.lign) og sige v.1-8, 9,20 eller sådan?
Er der en normal ting at gøre? Og hvem bestemmer om forkortelsen er i tråd med forfatterens intention?
@SuneAuken kan man på nettet finde de originale tekster til de salmer vi har i salmebogen i dag?
Jeg gik jo fuldstændig i panik forleden, da jeg så at man havde skrevet Brorsons “Mit hjerte altid vanker” om i 2002-udgaven. Den er jo ødelagt. Hvem giver tilladelse til sådan noget?
-
PPPS til ovenstående.
Jeg rodede naturligvis lidt rundt med Wikipedias artikel om "Dejlig er den himmel blå", nu jeg alligevel var i gang. Der mangler fortsat meget, men nu er der da noget.
@SuneAuken Det er min yndlingsjulesalme!
(Også min fars, så vi sang den til hans begravelse - meget fint) -
@SuneAuken kan man på nettet finde de originale tekster til de salmer vi har i salmebogen i dag?
Jeg gik jo fuldstændig i panik forleden, da jeg så at man havde skrevet Brorsons “Mit hjerte altid vanker” om i 2002-udgaven. Den er jo ødelagt. Hvem giver tilladelse til sådan noget?
@bvli Her er originalen. Som du kan se, har man i den nye salmebog ført den tættere på Brorson, så et antal let udglattende rettelser er blevet tilbageført. Personligt foretrækker jeg den nye redaktion, men det er altid et spørgsmål om tilvænning, og hvis man har et personligt forhold til en salmeredaktion, kan man godt opleve den som "den rigtige".
-
@SuneAuken Ja okay. Det er jo ikke noget man egentlig tænker over. Altså at “man” forkorter salmer. Min første indskydelse er, at jeg måske har det lidt svært med det.
Hvorfor lader man dem ikke stå og så lader det være op til præst (el.lign) og sige v.1-8, 9,20 eller sådan?
Er der en normal ting at gøre? Og hvem bestemmer om forkortelsen er i tråd med forfatterens intention?
Ah, der bliver altid redigeret. Salmer er ikke statiske. Der er tit mange arkæologiske lag i den enkelte salme, som gør, at det er meget svært at sige, hvad der er hvad. Moderne salmelæsere ville nogenlunde, men også kun nogenlunde kunne læse Grundtvig og Ingemann, mens Brorson ville fremtræde sær og fremmedartet og Kingo næsten ulæselig. 1/
-
Ah, der bliver altid redigeret. Salmer er ikke statiske. Der er tit mange arkæologiske lag i den enkelte salme, som gør, at det er meget svært at sige, hvad der er hvad. Moderne salmelæsere ville nogenlunde, men også kun nogenlunde kunne læse Grundtvig og Ingemann, mens Brorson ville fremtræde sær og fremmedartet og Kingo næsten ulæselig. 1/
Salmebøger er brugsbøger og ændrer sig med tiden. Magten over salmebøger er en meget stærk definitionsret internt i et kirkesamfund.
Brorson blev ganske vist optaget i 1840-salmebogen, men så næsten glemt kort efter sin død og først genopdaget i begyndelsen af 1800-tallet (1815 og frem). 2/
-
Salmebøger er brugsbøger og ændrer sig med tiden. Magten over salmebøger er en meget stærk definitionsret internt i et kirkesamfund.
Brorson blev ganske vist optaget i 1840-salmebogen, men så næsten glemt kort efter sin død og først genopdaget i begyndelsen af 1800-tallet (1815 og frem). 2/
Afløseren til 1840-salmebogen blev (ca) Evangelisk-kristelig Psalmebog fra 1798. Den måtte Grundtvig leve med det meste af sit liv, skønt han (IMHO med rette) afskyede den. Først fra 1845 begyndte han at kunne bruge sine egne salmer i sin menighed, og først fra 1850 ser det helt accepteret ud. 3/
-
Afløseren til 1840-salmebogen blev (ca) Evangelisk-kristelig Psalmebog fra 1798. Den måtte Grundtvig leve med det meste af sit liv, skønt han (IMHO med rette) afskyede den. Først fra 1845 begyndte han at kunne bruge sine egne salmer i sin menighed, og først fra 1850 ser det helt accepteret ud. 3/
Som du kan høre: Don't get me started. Det her er en tråd om en bog, jeg er ved at skrive om Grundtvigs salmer, og det gør mig pludselig meget aktiv, når jeg får lejligheden. 4/4
-
@SuneAuken Det er min yndlingsjulesalme!
(Også min fars, så vi sang den til hans begravelse - meget fint)@tanyakaroli Den er så fin.
