Tanke fra morgenstunden:
-
@MThaastrup Helt enig og det var min søster også. Hun døde af galdegangskræft, en af de modbydelige former for kræft man som regel først opdager når det er for sent.
@jakobtougaard Min moster døde mandag. Akut leukæmi, tumorlyse og de indre organer stod af. Hun kunne ikke "kæmpe" noget som helst, og jeg er rasende over den antydedning.
Tilsvarende da min datters far døde efter kort tids sygdom, da hun var 5 år.
-
@MThaastrup og som man heller ikke kan vælge til og fra om man vil udsættes for. Det er på alle måder en dårlig metafor.
@tanyakaroli Ja, hader det.
-
@jakobtougaard Min moster døde mandag. Akut leukæmi, tumorlyse og de indre organer stod af. Hun kunne ikke "kæmpe" noget som helst, og jeg er rasende over den antydedning.
Tilsvarende da min datters far døde efter kort tids sygdom, da hun var 5 år.
@MThaastrup kondolerer. Der er ganske enkelt ikke noget godt at sige om kræft. Jeg har også for ganske nyligt mistet en god kollega også til akut leukæmi.
-
@MThaastrup kondolerer. Der er ganske enkelt ikke noget godt at sige om kræft. Jeg har også for ganske nyligt mistet en god kollega også til akut leukæmi.
@jakobtougaard Tak. Det er virkelig hårdt, jeg var meget nært knyttet til min moster. Men der var ikke noget, lægerne kunne stille op.
-
Tanke fra morgenstunden:
Hold så OP med at kalde det "tabe kampen til kræft"
Min moster, min datters far, mine livsvidner og alle mulige andre døde for helvede ikke i kamp eller fordi de ikke kæmpede nok. De fik en sygdom, som man ikke selv kan gøre en hat for at "bekæmpe"
Det er ikke en "kamp"!
Tilføjelsestanke:
At tale om kamp er ikke spor bedre end "bed til din gud om at blive rask". Man lægger et indirekte ansvar for resultatet på den syge selv, og giver folk ære af at være bedre til at "ville" det, hvis man siger, at de så har "vundet".
- og hvilken følelse sidder andre på sidelinjen, der læser de ord, så tilbage med, som mistede en de elskede til kræft?
-
Tanke fra morgenstunden:
Hold så OP med at kalde det "tabe kampen til kræft"
Min moster, min datters far, mine livsvidner og alle mulige andre døde for helvede ikke i kamp eller fordi de ikke kæmpede nok. De fik en sygdom, som man ikke selv kan gøre en hat for at "bekæmpe"
Det er ikke en "kamp"!
@MThaastrup Jeg vil gerne nuancere det lidt. Jeg er selvfølgelig enig i, at man rent biologisk får en sygdom, man dør af, bum. Men man kan "kæmpe i mod" eller man kan lade være, og det er ikke betydningsløst. Min mor døde forrige år af kræft, og hun lagde sig ved terminal diagnose mere eller mindre ned og sank i apati, aflyste sin kæreste og ventede på sin død. Min terminale svigermor tog handsken op, genoptræner efter fald, rejser, spiser is hver dag og får på alle måder det bedste ud af det.
-
@MThaastrup Jeg vil gerne nuancere det lidt. Jeg er selvfølgelig enig i, at man rent biologisk får en sygdom, man dør af, bum. Men man kan "kæmpe i mod" eller man kan lade være, og det er ikke betydningsløst. Min mor døde forrige år af kræft, og hun lagde sig ved terminal diagnose mere eller mindre ned og sank i apati, aflyste sin kæreste og ventede på sin død. Min terminale svigermor tog handsken op, genoptræner efter fald, rejser, spiser is hver dag og får på alle måder det bedste ud af det.
@tokeriis
Undskyld, men det er jeg faktisk ligeglad med, når jeg har mistet for få dage siden.Nogle kan opgive livsånden, ja. Men det kan folk gøre på alle mulige tidspunkter og uanset sygdom eller ej. Din livsvilje har simpelthen NUL indvirkning på, om du får metastaser, tumorlyse eller kemoen bare ikke virker.
-
@tokeriis
Undskyld, men det er jeg faktisk ligeglad med, når jeg har mistet for få dage siden.Nogle kan opgive livsånden, ja. Men det kan folk gøre på alle mulige tidspunkter og uanset sygdom eller ej. Din livsvilje har simpelthen NUL indvirkning på, om du får metastaser, tumorlyse eller kemoen bare ikke virker.
@MThaastrup Jeg forstår udmærket din frustration og sorg, det var ikke meningen at desavouere det.
Jeg forsøgte også netop at skrive, at livsviljen ikke påvirker den biologiske sygdom, men at du kan have det forskelligt undervejs, og nej, det er heller ikke nødvendigvis et frit valg, hvordan man vil have det med at skulle dø.
-
@svuorela Nej. Død er ikke en uafgjort kamp!
@MThaastrup @svuorela Teknisk set dør kræften også.
-
@MThaastrup @svuorela Teknisk set dør kræften også.
-
Tilføjelsestanke:
At tale om kamp er ikke spor bedre end "bed til din gud om at blive rask". Man lægger et indirekte ansvar for resultatet på den syge selv, og giver folk ære af at være bedre til at "ville" det, hvis man siger, at de så har "vundet".
- og hvilken følelse sidder andre på sidelinjen, der læser de ord, så tilbage med, som mistede en de elskede til kræft?
@MThaastrup Jeg tror det er ligesom når medierne kalder noget en familietragedie i stedet for et mord. Altså, det er jo en tragedie for familien at en af dem er morder og myrder de andre. Og det er en kamp for alle at komme igennem at en i famlien har kræft, uanset udfaldet. Og jeg tror ikke, det er ufølsomt ment, når de udtryk bruges. Det er en frygt for at sige tingene ligeud. Men det stinker alligevel af victim blaming og at man ikke lægger "skylden" hvor den hører til.
🫂 -
@MThaastrup Jeg tror det er ligesom når medierne kalder noget en familietragedie i stedet for et mord. Altså, det er jo en tragedie for familien at en af dem er morder og myrder de andre. Og det er en kamp for alle at komme igennem at en i famlien har kræft, uanset udfaldet. Og jeg tror ikke, det er ufølsomt ment, når de udtryk bruges. Det er en frygt for at sige tingene ligeud. Men det stinker alligevel af victim blaming og at man ikke lægger "skylden" hvor den hører til.
🫂@hunspirillen Men vi skal NETOP sige det ligeud. Insistere på at vi skal blive bedre til at tale om død i det her samfund, for vi er ELENDIGE
-
@hunspirillen Men vi skal NETOP sige det ligeud. Insistere på at vi skal blive bedre til at tale om død i det her samfund, for vi er ELENDIGE
@hunspirillen @MThaastrup min svigerfar døde af lungekræft i ‘22. Jeg kan ikke erindre at nogen omtalte det som en kamp eller at han tabte. Han var i palliativ behandling, det var smadder hårdt for alle involverede, og så døde han. Måske hjælper det at være fra det vestligste Jylland? Da min far druknede tilbage i 2004, var det en lise at være hjemme i mit bandomshood i forhold til i Århus. I Hvide Sande ser vi de sørgende i øjnene og går ikke sidelæns med ryggen mod døden.
-
@hunspirillen @MThaastrup min svigerfar døde af lungekræft i ‘22. Jeg kan ikke erindre at nogen omtalte det som en kamp eller at han tabte. Han var i palliativ behandling, det var smadder hårdt for alle involverede, og så døde han. Måske hjælper det at være fra det vestligste Jylland? Da min far druknede tilbage i 2004, var det en lise at være hjemme i mit bandomshood i forhold til i Århus. I Hvide Sande ser vi de sørgende i øjnene og går ikke sidelæns med ryggen mod døden.
@pms @hunspirillen Det kan sagtens være rigtigt. Mens min datters far havde kræft, fik jeg hjælp af en bekendt, der arbejder på børnekræftafdelingen på Skejby. Hun var så god til at sætte de rigtige ord på i børnehøjde, selvfølgelig, men jeg havde en kraftig fornemmelse af, at det OGSÅ var kultur (hun er også fra Vestjylland), og ikke "kun" læring og erfaring
-
@hunspirillen Men vi skal NETOP sige det ligeud. Insistere på at vi skal blive bedre til at tale om død i det her samfund, for vi er ELENDIGE
@MThaastrup Enig. Folk ved slet ikke hvilket ben de skal stå på hvis man siger at nogen er død i stedet for gået bort, for man må jo ikke ødelægge den gode stemning.
-
@MThaastrup Enig. Folk ved slet ikke hvilket ben de skal stå på hvis man siger at nogen er død i stedet for gået bort, for man må jo ikke ødelægge den gode stemning.
@hunspirillen
Vil du høre det mest absurde, jeg oplevede (ud over dem der bare enten ghostede eller lovede en masse og så forsvandt?), da Michelle mistede sin far, få måneder efter at hun var blevet 5 år? -
@hunspirillen
Vil du høre det mest absurde, jeg oplevede (ud over dem der bare enten ghostede eller lovede en masse og så forsvandt?), da Michelle mistede sin far, få måneder efter at hun var blevet 5 år?@MThaastrup Ja da. Fortæl!
-
@MThaastrup Ja da. Fortæl!
@hunspirillen
"Jeg forstår godt, hvordan det er at have et barn i sorg - mit barn har også prøvet at miste en hund"Du sammenlignede for helvede ikke lige en død forælder med et kæledyr, vel??
Hvorfor insisterer danskere på at påstå, at de forstår? NEJ DU GØR IKKE, OG DET ER EN FORNÆRMELSE AT ANTYDE DET.
-
@hunspirillen
"Jeg forstår godt, hvordan det er at have et barn i sorg - mit barn har også prøvet at miste en hund"Du sammenlignede for helvede ikke lige en død forælder med et kæledyr, vel??
Hvorfor insisterer danskere på at påstå, at de forstår? NEJ DU GØR IKKE, OG DET ER EN FORNÆRMELSE AT ANTYDE DET.
@hunspirillen Og det var ikke en gang jeg hørte det. Det var TALRIGE.
-
@hunspirillen
"Jeg forstår godt, hvordan det er at have et barn i sorg - mit barn har også prøvet at miste en hund"Du sammenlignede for helvede ikke lige en død forælder med et kæledyr, vel??
Hvorfor insisterer danskere på at påstå, at de forstår? NEJ DU GØR IKKE, OG DET ER EN FORNÆRMELSE AT ANTYDE DET.
@MThaastrup Se nu bringer du noget gammel skam op. for det dér har jeg også sagt til én der havde mistet sin far engang. Vi var ti eller elleve år eller deromkring, jeg hørte aldrig fra hende igen, og jeg regnede også ud hvorfor. Men som et socialt inkompetent barn og senere en socialt inkompetent voksen var der ikke rigtig andre måder at lære på end at begå fejl og blive udskammet for dem. Det er *ikke* dit ansvar som person i sorg at opdrage andre. Men jeg er en af de klodsede idioter.
