Jeg har for efterhånden en del år siden truffet det valg ikke at gemme cookies i mine browsere.
-
Jeg har for efterhånden en del år siden truffet det valg ikke at gemme cookies i mine browsere. Jeg bruger et plugin til firefox/librewolf/zen der sletter alle websteds data - cookes, databaser, worker scripts og hvad det ellers alt sammen hedder - 15 sekunder efter en side (faneblad) lukkes. Cookie autodelete, hedder det, og det understøtter faktisk white/grey-lister, så de få websteder jeg har tillid til kan undtages.
Som resultat skal jeg altid logge ind på de relativt få upålidelige websites hvor jeg har login, og så ser jeg ALLE cookiedialogboksene. Dem kommer jeg ikke til at savne, men oversigterne over cookeis synes jeg afgjort er bevaringsværdige.
Til den gode side kan jeg - fordi jeg også bruger firefox temporary containers, der holder hver hjemmesides data adskilt for sig selv - næsten ubekymret acceptere alle cookies.