Generativ AI er en trussel mod menneskeligheden.
-
Stop, stop, stop. Hold nu. Du kunne lige så godt lave et opslag om, at en hammer er en eksistentiel trussel mod alle former for skruer.
Generativ AI er et værktøj, og det kan bruges rigtig og forkert, og det kan bruges til godt og til skidt (og til ekstremt skidt), men det har ikke noget med værktøjet at gøre - det har rigtig meget med de mennesker, der bruger værktøjet, at gøre.
Jeg anerkender, at du kan finde AI-modeller, hvor træningsgrundlaget er det rene tyveri, men du har også modeller som den, der bruges af chat.dk, hvor de selv har trænet modellen på deres eget indhold, og organisationer som "Fairly Trained", der certificerer modeller, der er lavet på ordentlig og redelig vis, med behørig licensering af det indhold, der er brugt til træningen af modellen.
Generativ AI er et værktøj - hverken mere eller mindre. At hyle op over, at ANDRE vælger at bruge det, er simpelthen for tosset. Brug det eller lad være - det er helt dit eget valg. Men lad være med at blande dig i, hvad andre gør.
- og for en god ordens skyld: Smid endelig de firmaer, der laver AI-modeller, hvor grundlaget er stjålet med arme og ben, under den største juridiske bus, du kan finde. De skal under ingen omstændigheder have lov til at profitere på stjålent indhold.
Igen: Det er ikke teknologiens skyld - det er menneskenes.
@madsenandersc Hvis jeg forstår det korrekt, så er den bagvedliggende sprogmodel (Odin-LLM) baseret på nogle open weight-modeller, som Ordbogen A/S ikke vil oplyse hvor kommer fra.
De kan derfor ikke garantere at træningsgrundlaget ikek er det rene tyveri. "Ophavsrettigheder er en uafklaret ting i hele branchen," bortforklarer CEO Bjarni Norddahl.
https://dataethics.eu/da/dansk-chatbot-lover-digital-suveraenitet/
-
@madsenandersc Altså, lad være med at sammenligne en hammer med en atombombe, billedlig talt.
Selv hvis "generativ AI" kan bruges til noget godt kan det ikke retfærdiggøre alt de negative konsekvenser, fra resoursemisbrug over ufrivillige ødelæggelser til misinformtion, manipulation og så videre. Hackerangreb. Terror.
Selv om nogle af slopaganda-billederne kan virke uskadelige, så udvisker de jo både politikeren bag og vælgerne. Og ved en nærmere eftersyn er de jo ansigtsløse, uden brod og uden personlighed.
Igen - du harcellerer over en teknologi, der misbruges af mennesker.
Jeg kan huske da internettet for alvor tog fat - det var rigtig meget den samme dommedagsstemning, der blev rullet ud - vores børn ville blive savlende fjolser, der ikke kunne finde ud af at åbne en bog og aldrig ville lære at læse selvstændigt og hvad ved jeg.
Hvordan politikere vælger at smadre deres egen troværdighed må virkelig være deres eget problem - og jeg synes måske, at de i mange tilfælde har demonstreret, at de fint magter at gøre det uden brug af AI.
-
Igen - du harcellerer over en teknologi, der misbruges af mennesker.
Jeg kan huske da internettet for alvor tog fat - det var rigtig meget den samme dommedagsstemning, der blev rullet ud - vores børn ville blive savlende fjolser, der ikke kunne finde ud af at åbne en bog og aldrig ville lære at læse selvstændigt og hvad ved jeg.
Hvordan politikere vælger at smadre deres egen troværdighed må virkelig være deres eget problem - og jeg synes måske, at de i mange tilfælde har demonstreret, at de fint magter at gøre det uden brug af AI.
@madsenandersc
Mennesker, der bruger uendelige mængder af elektricitet og vand, uden hensyn til vores allerstørste udfordring - klimaforandringerne. Eller til deres naboer, som ikke har vand i hanerne.Mennesker som føler sig hævet over alle andre, og synes at deres lort berettiger dem til et vanvittigt forbrug af minerale resurcer, i en grad der tager muligheder fra alle andre. CPUer, harddiske, hukommelse. AI er sikkert den største trussel mod europas muligheder for at opnå digital suverænitet, fordi det bliver alt alt for dyrt på grund af dem.
"AI", og "generativ AI" er voldsomt kraftige "redakaber", i en grad så de udgør en trussel der potentielt er større end fordelene. Og facinationen, som du nævnte, gør os sårbare. Ligesom vi er sårbare overfor andre at de samme ækle tech-bros våben - algoritmer, ugennemskuelighed osv.
Sorry.
-
@madsenandersc
Mennesker, der bruger uendelige mængder af elektricitet og vand, uden hensyn til vores allerstørste udfordring - klimaforandringerne. Eller til deres naboer, som ikke har vand i hanerne.Mennesker som føler sig hævet over alle andre, og synes at deres lort berettiger dem til et vanvittigt forbrug af minerale resurcer, i en grad der tager muligheder fra alle andre. CPUer, harddiske, hukommelse. AI er sikkert den største trussel mod europas muligheder for at opnå digital suverænitet, fordi det bliver alt alt for dyrt på grund af dem.
"AI", og "generativ AI" er voldsomt kraftige "redakaber", i en grad så de udgør en trussel der potentielt er større end fordelene. Og facinationen, som du nævnte, gør os sårbare. Ligesom vi er sårbare overfor andre at de samme ækle tech-bros våben - algoritmer, ugennemskuelighed osv.
Sorry.
Jeg har ikke nævnt fascination med et eneste ord - det var dig, der gjorde det.
Men jeg tror, vi stopper her - vi kommer aldrig nogensinde til at nærme os hinanden på det her punkt.
-
Jeg har ikke nævnt fascination med et eneste ord - det var dig, der gjorde det.
Men jeg tror, vi stopper her - vi kommer aldrig nogensinde til at nærme os hinanden på det her punkt.
@madsenandersc
Det gør vi nok ikke
Det med facinationen kom et sted fra, noget med at mange er facinerede af mulighederne med "generativ AI". Men pyt med det. -
@madsenandersc Hvis jeg forstår det korrekt, så er den bagvedliggende sprogmodel (Odin-LLM) baseret på nogle open weight-modeller, som Ordbogen A/S ikke vil oplyse hvor kommer fra.
De kan derfor ikke garantere at træningsgrundlaget ikek er det rene tyveri. "Ophavsrettigheder er en uafklaret ting i hele branchen," bortforklarer CEO Bjarni Norddahl.
https://dataethics.eu/da/dansk-chatbot-lover-digital-suveraenitet/
Fair pointe. Jeg havde ikke læst den artikel, som du linker til, men kun en mere generel omtale, og det er tydeligvis mere mudret end den generelle omtale fik det til at se ud.
Jeg gravede lige lidt videre, og der findes faktisk en model, som kun er trænet på materiale, der med sikkerhed er åbent tilgængeligt og uden ophavsret:
https://huggingface.co/common-pile/comma-v0.1-1t
Forskerne bag modellen har samtidig frigivet datasættet som "The Common Pile", et 8TB datasæt som kan bruges som udgangspunkt, hvis man vil træne nye modeller uden at komme i etiske og juridiske problemer.
Jeg har en fornemmelse af, at vi lige nu er der, hvor Napster var i sin tid: Der er kommet en teknisk løsning på et behov, som mange mennesker gerne vil have opfyldt, men lovgivningen halter langt, langt bagefter.
Jeg håber virkelig at vores politikere får fingeren ud og får lavet nogle klare retningslinier og kompensationsmodeller, som tilgodeser rettighedshaverne på en fair og tilstrækkelig måde, for der er ingen tvivl om, at generativ AI er kommet for at blive (beklager, Anders.
) -
AI kan vi forhåbentlig endnu sætte nogle hegnspæle omkring, som sikrer, at det bruges ansvarligt. For der ER mange problematiske sider ved AI, fx hele uddannelsessektoren, jobsøgning eller at Internettet er omdannet til AI-slop på kort tid. Og det kan du simpelthen ikke gøre til et individuelt problem for @anderslund, det er samfundsproblemer, og det er problemer som er forårsaget af hensynsløse investorer, som lugter en god forrentning, uden blik for en helhedsorienteret teknologianvendelse 2/4
Her i DK hørte jeg i går fx Lykketoft, Energinets formand fortælle, at inden for to år er der kommet uforudset efterspørgsel efter 60GW strøm fra virksomheder til AI-data, hvilket er 100% umuligt at producere og levere, og det kommer oven i eksisterende udfordringer med opskalering af vedvarende energi og belastning af elnettet. Igen ikke et individuelt problem for Anders. 3/4
-
Stop, stop, stop. Hold nu. Du kunne lige så godt lave et opslag om, at en hammer er en eksistentiel trussel mod alle former for skruer.
Generativ AI er et værktøj, og det kan bruges rigtig og forkert, og det kan bruges til godt og til skidt (og til ekstremt skidt), men det har ikke noget med værktøjet at gøre - det har rigtig meget med de mennesker, der bruger værktøjet, at gøre.
Jeg anerkender, at du kan finde AI-modeller, hvor træningsgrundlaget er det rene tyveri, men du har også modeller som den, der bruges af chat.dk, hvor de selv har trænet modellen på deres eget indhold, og organisationer som "Fairly Trained", der certificerer modeller, der er lavet på ordentlig og redelig vis, med behørig licensering af det indhold, der er brugt til træningen af modellen.
Generativ AI er et værktøj - hverken mere eller mindre. At hyle op over, at ANDRE vælger at bruge det, er simpelthen for tosset. Brug det eller lad være - det er helt dit eget valg. Men lad være med at blande dig i, hvad andre gør.
- og for en god ordens skyld: Smid endelig de firmaer, der laver AI-modeller, hvor grundlaget er stjålet med arme og ben, under den største juridiske bus, du kan finde. De skal under ingen omstændigheder have lov til at profitere på stjålent indhold.
Igen: Det er ikke teknologiens skyld - det er menneskenes.
@madsenandersc cc @anderslund Jeg vil gerne anholde dit lidt flade teknologisyn. Du har ret i, at GenAI er et værktøj blandt andre. Men vi bør være meget kritiske over for værktøjer, hvor vi ikke kan overskue konsekvenserne af, at de rent faktisk bruges til fulde, særligt hvor nogle af scenarierne er ret trælse. Atombomben er desværre allerede udbredt, men bør fortsat begrænses.
1/4 -
Her i DK hørte jeg i går fx Lykketoft, Energinets formand fortælle, at inden for to år er der kommet uforudset efterspørgsel efter 60GW strøm fra virksomheder til AI-data, hvilket er 100% umuligt at producere og levere, og det kommer oven i eksisterende udfordringer med opskalering af vedvarende energi og belastning af elnettet. Igen ikke et individuelt problem for Anders. 3/4
GenAI har bestemt mange anvendelsesmuligheder, men jeg er bevidst om, at det ingen forskel gør i det store billede, om du klikker 0 eller 2000 gange i ChatGPT. Javist, væsentlige forskelle i strøm og vandforbrug mellem modellerne bag findes (og det er svært at sammenligne: https://l1801framework.netlify.app), men grundlæggende er koloniseringen af AI i alting digitalt mere problematisk. AI skal designes, udbredes og reguleres ansvarligt i langt højere grad, end det sker. 4/4
-
@madsenandersc cc @anderslund Jeg vil gerne anholde dit lidt flade teknologisyn. Du har ret i, at GenAI er et værktøj blandt andre. Men vi bør være meget kritiske over for værktøjer, hvor vi ikke kan overskue konsekvenserne af, at de rent faktisk bruges til fulde, særligt hvor nogle af scenarierne er ret trælse. Atombomben er desværre allerede udbredt, men bør fortsat begrænses.
1/4AI kan vi forhåbentlig endnu sætte nogle hegnspæle omkring, som sikrer, at det bruges ansvarligt. For der ER mange problematiske sider ved AI, fx hele uddannelsessektoren, jobsøgning eller at Internettet er omdannet til AI-slop på kort tid. Og det kan du simpelthen ikke gøre til et individuelt problem for @anderslund, det er samfundsproblemer, og det er problemer som er forårsaget af hensynsløse investorer, som lugter en god forrentning, uden blik for en helhedsorienteret teknologianvendelse 2/4
-
GenAI har bestemt mange anvendelsesmuligheder, men jeg er bevidst om, at det ingen forskel gør i det store billede, om du klikker 0 eller 2000 gange i ChatGPT. Javist, væsentlige forskelle i strøm og vandforbrug mellem modellerne bag findes (og det er svært at sammenligne: https://l1801framework.netlify.app), men grundlæggende er koloniseringen af AI i alting digitalt mere problematisk. AI skal designes, udbredes og reguleres ansvarligt i langt højere grad, end det sker. 4/4
Jeg tænker ikke du har nået at se mit tidligere svar, for vi er sådan set ret enige et langt stykke hen ad vejen. Jeg mener i den grad også, at brugen af generativ AI skal underlægges reguleringer, som netop - som du fint udtrykker det - sætter nogle solide hegnspæle rundt om hele AI-sektoren.
Og jeg mener faktisk ikke at jeg gjorde det til et personligt problem, som Anders Lund skulle løse - jeg protesterede bare over et ordvalg og en grundholdning, som jeg ikke var enig i.
Jeg har ikke lige været i stand til at finde noget om de 60 GW strøm, som du nævner at Energinet har omtalt, så det er lidt svært at forholde sig til.
Jeg har lidt svært ved at tro, at det er 60 GW kapacitet, man mener - det ville give et dagligt forbrug på 1.440 GWh, hvis man kører i 24-timers drift, og det er mere end det samlede danske elforbrug i 2021, hvor vi brugte omkring 913 GWh om dagen.
Hvis man mener 60 GWh dagligt giver det stadig ikke mening - Aalborg Portland bruger under 1 GWh om dagen, så det lyder voldsomt.
Hvis det er 60 GWh årligt, er det ca. 25% af Aalborg Portlands forbrug, og det virker mere rigtigt. Det er bestemt meget, men stadig noget, der kan løses - bare ikke fra dag til dag. 60 GWh er noget mindre end det, solcelleparken ved Holsted producerer om året.
-
Jeg tænker ikke du har nået at se mit tidligere svar, for vi er sådan set ret enige et langt stykke hen ad vejen. Jeg mener i den grad også, at brugen af generativ AI skal underlægges reguleringer, som netop - som du fint udtrykker det - sætter nogle solide hegnspæle rundt om hele AI-sektoren.
Og jeg mener faktisk ikke at jeg gjorde det til et personligt problem, som Anders Lund skulle løse - jeg protesterede bare over et ordvalg og en grundholdning, som jeg ikke var enig i.
Jeg har ikke lige været i stand til at finde noget om de 60 GW strøm, som du nævner at Energinet har omtalt, så det er lidt svært at forholde sig til.
Jeg har lidt svært ved at tro, at det er 60 GW kapacitet, man mener - det ville give et dagligt forbrug på 1.440 GWh, hvis man kører i 24-timers drift, og det er mere end det samlede danske elforbrug i 2021, hvor vi brugte omkring 913 GWh om dagen.
Hvis man mener 60 GWh dagligt giver det stadig ikke mening - Aalborg Portland bruger under 1 GWh om dagen, så det lyder voldsomt.
Hvis det er 60 GWh årligt, er det ca. 25% af Aalborg Portlands forbrug, og det virker mere rigtigt. Det er bestemt meget, men stadig noget, der kan løses - bare ikke fra dag til dag. 60 GWh er noget mindre end det, solcelleparken ved Holsted producerer om året.
@madsenandersc Tjek seneste Guld og Grønne skove-podcast -
Edit: han nævnte 7GW eksisterende kapacitet, så jeg tror den er god nok, der efterspørges en mangedobling, desværre. -
@madsenandersc Tjek seneste Guld og Grønne skove-podcast -
Edit: han nævnte 7GW eksisterende kapacitet, så jeg tror den er god nok, der efterspørges en mangedobling, desværre.Jeg har lige hørt den del af podcasten, hvor Lykketoft deltager, og der er ingen sammenhæng mellem de tal, han snakker om, og så den virkelighed som der er derude.
38:45 inde i podcasten:
"Vi er et samfund som leverer 7 gigawatt - det kan man forholde sig til. Men der er ansøgt om ekstra 60 gigawatt."7 GW som skal blive til 60 GW hænger ikke sammen med noget som helst. Det er i hvert fald ikke GWh, for her er vi lige nu oppe på nogle helt andre tal - hvis jeg bruger medianværdierne fra nedenstående artikel, lander vi i nabolaget af 2,3 TWh om året på nuværende tidspunkt. TWh - ikke GWh.
https://www.ai-portalen.dk/saadan-har-vi-kortlagt-ais-energiforbrug-i-danmark/
Jeg er ikke i tvivl om, at han snakker om en stor teknisk udfordring, men hvad det rent faktisk er, kan jeg simpelthen ikke gennemskue.
- og for en god ordens skyld har jeg ingen muligheder for at vurdere, om artiklens tal er bare tilnærmelsesvis korrekte, men de medgiver også selv i artiklen, at nogle skøn er behæftet med en ret stor usikkerhed.
-
Jeg har lige hørt den del af podcasten, hvor Lykketoft deltager, og der er ingen sammenhæng mellem de tal, han snakker om, og så den virkelighed som der er derude.
38:45 inde i podcasten:
"Vi er et samfund som leverer 7 gigawatt - det kan man forholde sig til. Men der er ansøgt om ekstra 60 gigawatt."7 GW som skal blive til 60 GW hænger ikke sammen med noget som helst. Det er i hvert fald ikke GWh, for her er vi lige nu oppe på nogle helt andre tal - hvis jeg bruger medianværdierne fra nedenstående artikel, lander vi i nabolaget af 2,3 TWh om året på nuværende tidspunkt. TWh - ikke GWh.
https://www.ai-portalen.dk/saadan-har-vi-kortlagt-ais-energiforbrug-i-danmark/
Jeg er ikke i tvivl om, at han snakker om en stor teknisk udfordring, men hvad det rent faktisk er, kan jeg simpelthen ikke gennemskue.
- og for en god ordens skyld har jeg ingen muligheder for at vurdere, om artiklens tal er bare tilnærmelsesvis korrekte, men de medgiver også selv i artiklen, at nogle skøn er behæftet med en ret stor usikkerhed.
@madsenandersc Lad os ikke fortabe os i detaljer om strøm (men fx: https://energinet.dk/om-nyheder/nyheder/2026/02/06/energinet-klar-til-ekstern-undersogelse-rammer-skal-afspejle-den-nye-virkelighed siger ansøgninger om 35GW+ i 2025); min pointe var, at der er mange og dybe problemer med netop denne teknologi, som har det tilfælles, at de er oftest ikke-forudsete og superkomplekse, og ikke handler om individuelle valg, men er samfundsanliggender, trods det at der kan være en række anvendelsesformål, som isoleret kan have produktive effekter (som der indtil videre ikke er supergodt belæg for, imho).
-
Jeg har lige hørt den del af podcasten, hvor Lykketoft deltager, og der er ingen sammenhæng mellem de tal, han snakker om, og så den virkelighed som der er derude.
38:45 inde i podcasten:
"Vi er et samfund som leverer 7 gigawatt - det kan man forholde sig til. Men der er ansøgt om ekstra 60 gigawatt."7 GW som skal blive til 60 GW hænger ikke sammen med noget som helst. Det er i hvert fald ikke GWh, for her er vi lige nu oppe på nogle helt andre tal - hvis jeg bruger medianværdierne fra nedenstående artikel, lander vi i nabolaget af 2,3 TWh om året på nuværende tidspunkt. TWh - ikke GWh.
https://www.ai-portalen.dk/saadan-har-vi-kortlagt-ais-energiforbrug-i-danmark/
Jeg er ikke i tvivl om, at han snakker om en stor teknisk udfordring, men hvad det rent faktisk er, kan jeg simpelthen ikke gennemskue.
- og for en god ordens skyld har jeg ingen muligheder for at vurdere, om artiklens tal er bare tilnærmelsesvis korrekte, men de medgiver også selv i artiklen, at nogle skøn er behæftet med en ret stor usikkerhed.
@madsenandersc De to tal på hhv 7 og 60GW kommer direkte fra denne nyhed fra Energinet.
Der står dog ikke noget om hvad der driver udviklingen, men det er ikke noget Lykketoft har drømt.
-
@madsenandersc De to tal på hhv 7 og 60GW kommer direkte fra denne nyhed fra Energinet.
Der står dog ikke noget om hvad der driver udviklingen, men det er ikke noget Lykketoft har drømt.
Det må næsten være forbruget i et givet minut. 7 GW x 60 minutter x 24 timer giver 10.080 GW i døgnet, og det lyder ikke helt ved siden af.
Men det er sgudda fortvivlende, at de, der sidder med ansvaret og den endelige beslutning, er så pivhamrende ringe til at forklare situationen.
-
Det må næsten være forbruget i et givet minut. 7 GW x 60 minutter x 24 timer giver 10.080 GW i døgnet, og det lyder ikke helt ved siden af.
Men det er sgudda fortvivlende, at de, der sidder med ansvaret og den endelige beslutning, er så pivhamrende ringe til at forklare situationen.
@madsenandersc Watt er enheden for effekt. Energi er effekt over tid.
Enheden for eneegi er enter joule (J - 1 J er 1W i 1 sekund) eller watttimer (Wh - 1 Wh er 1W i 1 time).
1Wh er 3600J. Når vi kun taler strøm bruger vi mest Wh, men når vi taler om forbrænding af kul, olie, gas og træ bruges ofte joule.
Hvis danske el-producenter teoretisk kan levere en effekt på 7GW og vi bruger alt hvad vi kan i 24 timer, så bruger vi (7*24) GWh eller 168GWh.
-
@madsenandersc Watt er enheden for effekt. Energi er effekt over tid.
Enheden for eneegi er enter joule (J - 1 J er 1W i 1 sekund) eller watttimer (Wh - 1 Wh er 1W i 1 time).
1Wh er 3600J. Når vi kun taler strøm bruger vi mest Wh, men når vi taler om forbrænding af kul, olie, gas og træ bruges ofte joule.
Hvis danske el-producenter teoretisk kan levere en effekt på 7GW og vi bruger alt hvad vi kan i 24 timer, så bruger vi (7*24) GWh eller 168GWh.
@madsenandersc Men vi kan ikke trække 7GW i 24 timer.
Det er spidsbelastningen hvis alle solceller, vindmøller og kulværker producerer alt hvad de kan.
Energinettet er dimensioneret efter belastning og ikke hvor meget energi vi bruger over længere tid. Der er stor forskel på at bygge et energinet hvor al strømmen bruges mellem 17 og 18 hver dag og et energinet der bruger samme energi ud over hele døgnet.
Skiftet i hvordan vi bruger energi er en dræ af udfordringen.
-
@madsenandersc Men vi kan ikke trække 7GW i 24 timer.
Det er spidsbelastningen hvis alle solceller, vindmøller og kulværker producerer alt hvad de kan.
Energinettet er dimensioneret efter belastning og ikke hvor meget energi vi bruger over længere tid. Der er stor forskel på at bygge et energinet hvor al strømmen bruges mellem 17 og 18 hver dag og et energinet der bruger samme energi ud over hele døgnet.
Skiftet i hvordan vi bruger energi er en dræ af udfordringen.
Jeg ved ikke, hvorfor det skulle være så svært for min krøllede hjerne at forstå, at det var spidsproduktionen, der var tale om.
Men hold nu op - så virker det også helt vanvittigt, at nogen kommer og siger, at de lige har brug for, at vi kan håndtere en spidsbelastning på 60 GW.
Når man ved, hvor meget de store industrivirksomheder bruger på nuværende tidspunkt, kan jeg slet ikke forestille mig, hvor mange GPU'er, de mener at skulle bruge.
Jeg checkede lige, og det absolut største dyr i skoven, en NVIDIA GB200 Grace Blackwell kan trække op til 2,7 kW, så hvis vi for nemheds skyld sagde, at de gerne ville hæve loftet med 54 GW, ville det svare til 20 millioner af disse compute nodes.
Gefion supercomputeren har 191 compute nodes som kan bruge op til 2.000 kW i spidsbelastninger, så at skulle gå fra 191 til 20.000.000 virker helt sindssygt.
-
Jeg ved ikke, hvorfor det skulle være så svært for min krøllede hjerne at forstå, at det var spidsproduktionen, der var tale om.
Men hold nu op - så virker det også helt vanvittigt, at nogen kommer og siger, at de lige har brug for, at vi kan håndtere en spidsbelastning på 60 GW.
Når man ved, hvor meget de store industrivirksomheder bruger på nuværende tidspunkt, kan jeg slet ikke forestille mig, hvor mange GPU'er, de mener at skulle bruge.
Jeg checkede lige, og det absolut største dyr i skoven, en NVIDIA GB200 Grace Blackwell kan trække op til 2,7 kW, så hvis vi for nemheds skyld sagde, at de gerne ville hæve loftet med 54 GW, ville det svare til 20 millioner af disse compute nodes.
Gefion supercomputeren har 191 compute nodes som kan bruge op til 2.000 kW i spidsbelastninger, så at skulle gå fra 191 til 20.000.000 virker helt sindssygt.
Jeg har lige gravet lidt mere i tallene, for der var noget, der irriterede mit tandkød - det kunne simpelthen ikke passe.
Og det kan det ikke. Det er i hvert fald ikke AI, der har bedt om at vi skal kunne håndtere spidsbelastninger på 60 GW, for det vil betyde, at den forventede udvidelse af hele verdens AI-relaterede installationer indtil 2030 skal placeres i Danmark.
Jeg fandt denne artikel:
https://worldmetrics.org/ai-data-center-statistics/Her er forventningen, at hele verdens nuværende AI-kapacitet, som kræver en spidsbelastningskapacitet på 50 GW, skal fordobles indtil 2030 - altså yderligere 50 GW.
Jeg ved ikke, hvor Lykketoft har sine tal fra, og jeg ved heller ikke, om de er valide, men det er i hvert fald ret sikkert, at HVIS der er tale om, at nogen har ønsket at vi udvider fra 7 GW spidskapacitet til 60 GW spidskapacitet i Danmark, så er det ikke AI-branchen alene.
