Det går hurtigt for tiden her på Mosegården.
Ikke-kategoriseret
1
Indlæg
1
Posters
0
Visninger
-
Det går hurtigt for tiden her på Mosegården.
Forårets varme har for alvor gjort sit indtog, og rigtig rigtig mange af vores småplanter er klar til at komme i jorden. Sidste uge stod i vandingen og tomaternes tegn. Vi har tøvet med at tænde vores bed- og tunnelvanding af frygt for nattefrost, men endelig var tiden kommet. Hvert år er der noget der skal repareres på vandingssystemet, når det bliver tændt igen, og sådan var det selvfølgelig også i år. Stefan har påtaget sig tjansen som vandingsansvarlig og brugte en dag med regntøj på og manual i hånden.
Onsdag skulle tomaterne så i jorden i vores gamle tunnel. Der blev boret huller med pælebor som vi fyldte med uld, gødning og en masse vand. Det tog tid, og det var enormt varmt arbejde, men også helt ekstremt tilfredsstillende da den sidste plante var kommet i jorden. I den ene tunnelkant, hvor der ikke er så højt til loftet, har vi plantet chili og den anden får basilikum i næste uge når planterne har fået den rette størrelse.
Sidste uge bød også på en gæste stjerne, Sara, som var med i marken mandag til torsdag og som derudover er i gang med at færdiggøre sit speciale på RUC, hvor hun skriver om netop vores sted. Vi ønsker hende alt mulig held og lykke med den sidste skrivning.
#csa #regenerativ #mosegårdenjordbrug #fællesskabsbaseretjordbrug #regenerativefarming #regenerativtjordbrug -
P pelle@veganism.social shared this topic
Y yungleaf@pixelfed.social shared this topic