Jeg kommer her med en forudsigelse: Nu er der krise over de nye PISA-test, hvilket fører til et - igen - ensidigt fokus på boglig præstation.
-
Som Christen Kold (næsten) sagde: "Man skal oplive, før man kan oplyse"
Oplivelsen sker igennem flere ting, men blandt andet Den Levende Vekselvirkning, som kan siges at være læreren der lærer af eleven, hvordan eleven lærer.
Den dynamik er stort set fraværende, og i min skoleledertid, mødte jeg nærmest ingen nyuddannede lærere, der forstod vigtigheden af 1) En sund skolekultur, 2) En sund og rummelig klassekultur og 3) At relationsarbejde i høj grad handler om sympati for hinandens dagsorden
@mosgaard Gode tanker om det, tak
️ -
Som Christen Kold (næsten) sagde: "Man skal oplive, før man kan oplyse"
Oplivelsen sker igennem flere ting, men blandt andet Den Levende Vekselvirkning, som kan siges at være læreren der lærer af eleven, hvordan eleven lærer.
Den dynamik er stort set fraværende, og i min skoleledertid, mødte jeg nærmest ingen nyuddannede lærere, der forstod vigtigheden af 1) En sund skolekultur, 2) En sund og rummelig klassekultur og 3) At relationsarbejde i høj grad handler om sympati for hinandens dagsorden
Hvis vi skal tage et mere nutidigt perspektiv og fra Autisme-pædagogikkens verden, så handler det primært for den voksne i en voksen-barn relation i institution og skole, at barnet skal trives, og ikke at man skal udvikle barnet.
Når barnet trives, kommer udviklingen af sig selv. Udvikling er helt naturligt, når man har overskuddet til det, men de færreste børn når i dagens Danmark at få overskud nok til at udvikle sig på egen hånd.
Det kommer fra psykolog Bo Hejlskov Elven
-
Hvis vi skal tage et mere nutidigt perspektiv og fra Autisme-pædagogikkens verden, så handler det primært for den voksne i en voksen-barn relation i institution og skole, at barnet skal trives, og ikke at man skal udvikle barnet.
Når barnet trives, kommer udviklingen af sig selv. Udvikling er helt naturligt, når man har overskuddet til det, men de færreste børn når i dagens Danmark at få overskud nok til at udvikle sig på egen hånd.
Det kommer fra psykolog Bo Hejlskov Elven
Og hvorfor er det så, så vigtigt at fokusere på at skolen skal give mening og barnet skal trives?
Det er fordi, at når børn er så forskellige som de er, er det kontraintuitivt at ville finde fællesnævnere for præstation og udvikling - der samtidig tager hensyn til børnenes forskelligheder, varierende behov og alsidige baggrunde.
Vi kommer altså til at stå i vejen for os selv, ved at gennemtvinge læring.
Eksemplet? Folkeskolereformen
-
Og hvorfor er det så, så vigtigt at fokusere på at skolen skal give mening og barnet skal trives?
Det er fordi, at når børn er så forskellige som de er, er det kontraintuitivt at ville finde fællesnævnere for præstation og udvikling - der samtidig tager hensyn til børnenes forskelligheder, varierende behov og alsidige baggrunde.
Vi kommer altså til at stå i vejen for os selv, ved at gennemtvinge læring.
Eksemplet? Folkeskolereformen
Der er også en anden grund til at jeg personligt er meget optaget af begrebet mening og den grund er den amerikanske psykolog Jerome Bruner og hans teori om folkepsykologi.
Det kan man blandt andet læse om i Mening i Handling eller Uddannelseskulturen.
Og ja, det er nært beslægtet med et verdenssyn der hælder op af social konstruktionisme, hvis man er optaget af den slags.
For mig står Jerome Bruner primært for en sund (og konstruktiv) ydmyghed overfor andres oplevelse af verden.
-
T tofticles@helvede.net shared this topic
-
Der er også en anden grund til at jeg personligt er meget optaget af begrebet mening og den grund er den amerikanske psykolog Jerome Bruner og hans teori om folkepsykologi.
Det kan man blandt andet læse om i Mening i Handling eller Uddannelseskulturen.
Og ja, det er nært beslægtet med et verdenssyn der hælder op af social konstruktionisme, hvis man er optaget af den slags.
For mig står Jerome Bruner primært for en sund (og konstruktiv) ydmyghed overfor andres oplevelse af verden.
@mosgaard men det lyder da mere somom det er socialkontruktivisme?
-
@mosgaard men det lyder da mere somom det er socialkontruktivisme?
@YongSun ja, det er helt sikkert nærmere beslægtet. Det har du ret i.
Men man kan sagtens nærme sig emnet fra begge positioner.
-
Der er også en anden grund til at jeg personligt er meget optaget af begrebet mening og den grund er den amerikanske psykolog Jerome Bruner og hans teori om folkepsykologi.
Det kan man blandt andet læse om i Mening i Handling eller Uddannelseskulturen.
Og ja, det er nært beslægtet med et verdenssyn der hælder op af social konstruktionisme, hvis man er optaget af den slags.
For mig står Jerome Bruner primært for en sund (og konstruktiv) ydmyghed overfor andres oplevelse af verden.
@Morten Mosgaard - Skolen er jo i sagens natur et dobbelt væsen. Det er både samfundstvang og et levende forum. Jeg husker med taknemmelighed tilbage på de hippie-lærere jeg havde i de store klasser i firserne. De åbnede det op som jeg udelukkende så som tvang. -
@Morten Mosgaard - Skolen er jo i sagens natur et dobbelt væsen. Det er både samfundstvang og et levende forum. Jeg husker med taknemmelighed tilbage på de hippie-lærere jeg havde i de store klasser i firserne. De åbnede det op som jeg udelukkende så som tvang.
@katharsisdrill vi kan virkelig lære meget af de mange ting som de hippie lærere gjorde.
Jeg har også mødt mange lærere fra den tid, der havde en helt naturlig forståelse for at barnets verdenssyn ikke var noget man kunne gætte, men fik gennem relationen.
Om det er samfundstvang er et interesant statement (eller et nødvendigt onde, som jeg tænker det). Hvordan ser det alternative samfund ud, hvordan bytter man ydelser; hvad laver børnene?
-
Og hvorfor er det så, så vigtigt at fokusere på at skolen skal give mening og barnet skal trives?
Det er fordi, at når børn er så forskellige som de er, er det kontraintuitivt at ville finde fællesnævnere for præstation og udvikling - der samtidig tager hensyn til børnenes forskelligheder, varierende behov og alsidige baggrunde.
Vi kommer altså til at stå i vejen for os selv, ved at gennemtvinge læring.
Eksemplet? Folkeskolereformen
@mosgaard Som læg-person og forælder (men nok med et noget atypisk netværk) giver det så meget mening.
Tak for tankerne.
-
J jwcph@helvede.net shared this topic
F folfdk@helvede.net shared this topic
-
Jeg kommer her med en forudsigelse: Nu er der krise over de nye PISA-test, hvilket fører til et - igen - ensidigt fokus på boglig præstation.
Resultatet vil igen være at kigge på det faglige indhold, timetal, skrue op for teorierne osv...
Igen kommer politikerne til at overse, at det helt store problem i grundskolen er, at skoler over en bred kam glemmer hvad der er vigtigst: Nemlig at det føles meningsfuldt at gå i skole, for så mange børn som overhovedet muligt.
@mosgaard Vi får sikkert flere tests som stresser børnene mere. Hurra.
-
@katharsisdrill vi kan virkelig lære meget af de mange ting som de hippie lærere gjorde.
Jeg har også mødt mange lærere fra den tid, der havde en helt naturlig forståelse for at barnets verdenssyn ikke var noget man kunne gætte, men fik gennem relationen.
Om det er samfundstvang er et interesant statement (eller et nødvendigt onde, som jeg tænker det). Hvordan ser det alternative samfund ud, hvordan bytter man ydelser; hvad laver børnene?
@Morten Mosgaard - Jeg så det udelukkende fra en lille, skæv syvårigs synsvinkel. Da var det samfundstvang, og jeg stødte alvorligt ind i de hårde kanter. Det var jo samtidig en ny by og nye børn jeg skulle lære at kende (mine forældre rejste rundt og vendte først tilbage til Danmark så jeg kunne komme i en dansk skole). Jeg har ikke noget alternativ, og som sagt så blev det jo også udvidet utrolig meget da jeg blev teenager og gik fra de gamle lektiefikserede lærere til noget helt andet. Den største oplevelse jeg har haft med skoler er dog da jeg var lærer på højskolesommerkurser og mødte, blandt mine assistenter der havde gået på forårsholdet, nogle unge mennesker der havde fået ændret deres liv fra det rene lort til noget hvor de faktisk kunne leve. Jeg er af højskolefamilie, men det var først da jeg så hvor meget alternative skoleformer faktisk kan gøre af godt. -
@Morten Mosgaard - Jeg så det udelukkende fra en lille, skæv syvårigs synsvinkel. Da var det samfundstvang, og jeg stødte alvorligt ind i de hårde kanter. Det var jo samtidig en ny by og nye børn jeg skulle lære at kende (mine forældre rejste rundt og vendte først tilbage til Danmark så jeg kunne komme i en dansk skole). Jeg har ikke noget alternativ, og som sagt så blev det jo også udvidet utrolig meget da jeg blev teenager og gik fra de gamle lektiefikserede lærere til noget helt andet. Den største oplevelse jeg har haft med skoler er dog da jeg var lærer på højskolesommerkurser og mødte, blandt mine assistenter der havde gået på forårsholdet, nogle unge mennesker der havde fået ændret deres liv fra det rene lort til noget hvor de faktisk kunne leve. Jeg er af højskolefamilie, men det var først da jeg så hvor meget alternative skoleformer faktisk kan gøre af godt.
@katharsisdrill I det perspektiv synes jeg samfundstvang er det helt rigtige ord.
Det er faktisk en væsentlig del af min pointe: Intet barn må føle det som et samfundstvang, men som noget meningsfuldt, og det kan de kun komme til, hvis man som de lærere du senere mødte, går eleverne imøde på en anden måde.
Jeg har selv været meget optaget af højskole og højskolehistorie især, fordi der netop har været virkeligt mange spændende folk med interessante skoletanker.
-
@mosgaard Vi får sikkert flere tests som stresser børnene mere. Hurra.
@drgroftehauge det tør man godt kalde endnu en forudsigelse.
-
Der er også en anden grund til at jeg personligt er meget optaget af begrebet mening og den grund er den amerikanske psykolog Jerome Bruner og hans teori om folkepsykologi.
Det kan man blandt andet læse om i Mening i Handling eller Uddannelseskulturen.
Og ja, det er nært beslægtet med et verdenssyn der hælder op af social konstruktionisme, hvis man er optaget af den slags.
For mig står Jerome Bruner primært for en sund (og konstruktiv) ydmyghed overfor andres oplevelse af verden.
@mosgaard Mine børns (privat)skole arbejde ud fra mantraet "trygge og glade børn lærer bedst". Vi har ikke valgt den ved et tilfælde.
-
@mosgaard Mine børns (privat)skole arbejde ud fra mantraet "trygge og glade børn lærer bedst". Vi har ikke valgt den ved et tilfælde.
@taf det kan jeg godt forstå, det lyder meningsfuldt.
-
M mthaastrup@helvede.net shared this topic
