Servicemeddelelse: Hvis man inden for de næste ca 10 år på et givent tidspunkt gerne vil vide, hvad jeg foretager mig, er der en ret god sandsynlighed i dagtimerne for, at jeg er i færd med enten at skrive eller tænke over en bog om Grundtvigs salmer.
-
Noget af det vilde ved at læse Grundtvig er, at man har at gøre med en bevidsthed, der arbejder på fundamentalt anderledes præmisser end ens egen.
Han kan - ofte med lethed - ting, jeg simpelthen ikke kan.
Jeg kan intellektuelt give den alt, hvad jeg har, og jeg fanger fortsat kun et hjørne af helheden.
@SuneAuken vi er intelligens mæssigt laverestående end tidligere generationer - kognetiv gæld til computere...
-
@SuneAuken vi er intelligens mæssigt laverestående end tidligere generationer - kognetiv gæld til computere...
In casu er det nu bare mig, som er dummere end Grundtvig. Det er der ingen skam i.
-
In casu er det nu bare mig, som er dummere end Grundtvig. Det er der ingen skam i.
@SuneAuken bestemt ikke! Jeg har fornylig læst mig igennem Johannes Jørgensens 'Mit Livs Legende' - hans noget ujævne selvbiografi - og må konstatere at hans SPROG er langt over nutidsniveau og at hans, tidens, dannelse var enorm: Der leges med latin, italiensk, fransk, engelsk og TYSK på højt niveau og der læses og diskuteres bøger, poesi og musik så man må sig forbarme
-
In casu er det nu bare mig, som er dummere end Grundtvig. Det er der ingen skam i.
@SuneAuken @Kjaerulv Jeg læste engang om et projekt hvor nogen havde sammenlignet intelligensprøver fra forsvarets session. For de havde brugt den samme intelligensprøve i rigtig mange år. De kom frem til det resultat at den blandt mænd intelligenteste generation, vi har haft i Danmark er dem der er født i 1979.
-
@SuneAuken @Kjaerulv Jeg læste engang om et projekt hvor nogen havde sammenlignet intelligensprøver fra forsvarets session. For de havde brugt den samme intelligensprøve i rigtig mange år. De kom frem til det resultat at den blandt mænd intelligenteste generation, vi har haft i Danmark er dem der er født i 1979.
Vi Grundtvigforskere siger 1783 og anerkender med gnavenhed, at nogle kan finde på at sige 1813.
-
@SuneAuken Ih, det lyder som en spændende analyse! Kunne vi kigge nærmere på det engang? Nærsproglig litteraturanalyse 2.0?
Om det nogensinde lykkes igen falder vist under metafysikkens område. Men hvis det lykkes så absolut ja.
-
Emnet dukker op for mig igen, mens jeg arbejder med Grundtvigs salmer, fordi tiltaleformer og udsigelsespositioner igennem salmerne er helt centrale for forståelsen af dem. Og nu har jeg opdaget, at jeg skylder henvisningen, så nu kommer den til at stå på det rigtige sted, og en samtale, Svend begyndte på skrift i 2006, kan nu føres videre ind i Grundtvigforskningen.
En anden detalje dukker op. Det er ikke helt Grundtvigs salmer, den handler om, men tæt nok på, synes jeg. Min kollega Jes Fabricius Møller har lige udsendt en storartet biografi om Grundtvig. Den gør en masse sjove ting, som forskningen har gavn af. Den findes her.
-
@SuneAuken @Kjaerulv Det er nok bare fordi de forskere ikke havde data der gik så langt tilbage i tiden.
-
En anden detalje dukker op. Det er ikke helt Grundtvigs salmer, den handler om, men tæt nok på, synes jeg. Min kollega Jes Fabricius Møller har lige udsendt en storartet biografi om Grundtvig. Den gør en masse sjove ting, som forskningen har gavn af. Den findes her.
Jes citerer mig for den bemærkning om "Nyaars-Morgen", at digtet er så svært, at "der er fundet forskere derinde" og angiver citatets proveniens som usikker.
-
Jes citerer mig for den bemærkning om "Nyaars-Morgen", at digtet er så svært, at "der er fundet forskere derinde" og angiver citatets proveniens som usikker.
Det er den ikke. Citatet stammer fra
Henriksen, Aage: »Fra digter til reformator«. In Efterklange – Et Grundtvigseminar. Redigeret af Jørgen I. Jensen og Erik A. Nielsen. København: Centrum. 1983.
Og står her på side 83.
-
@SuneAuken @Kjaerulv Det er nok bare fordi de forskere ikke havde data der gik så langt tilbage i tiden.
-
@SuneAuken bestemt ikke! Jeg har fornylig læst mig igennem Johannes Jørgensens 'Mit Livs Legende' - hans noget ujævne selvbiografi - og må konstatere at hans SPROG er langt over nutidsniveau og at hans, tidens, dannelse var enorm: Der leges med latin, italiensk, fransk, engelsk og TYSK på højt niveau og der læses og diskuteres bøger, poesi og musik så man må sig forbarme
Jeg tror godt, jeg tør indrømme, at jeg også anno 1840 ville have været dummere end Grundtvig.
