Jeg er i tvivl om jeg skal have børn.

[evilcartyen@mstdn.dk]

@malte jeg har selv altid vidst at jeg gerne ville have børn, og gik i gang relativt tidligt pga mistanke om endometriosis ved min kæreste. Vi var heldige og fik uden problemer de børn vi ville have.

Hvad er det for en tvivl du sidder med? Lysten at få børn, evnen til at være en god far, eller måske begge dele?

Personligt har det at være forælder rodfæstet mig I mit liv og givet mig en rolle jeg kan udfylde, og det har været godt for mig. Meningen med livet er pludselig ret simpel, det er fx at lave havregrød og skifte ble, eller nu med ældre børn at hjælpe dem med at navigere de udfordringer de møder nu. Det har været en lettelse for mig, der har tendens til sortsyn og livskriser når jeg er ked af det - eller har tømmermænd!

[malte@radikal.social]

@EvilCartyen Lyder ikke som om du har haft så meget tvivl! Mine tvivl handler om en masse ting. Der kommer mere på bloggen, hvis det er en samtale du er nysgerrig på.

[trine_dk@helvede.net]

@malte det er et svært spørgsmål, for man ved måske ikke om det var et godt valg, før man allerede har fået børn.

For mit vedkommende har det vist sig, at min beslutning om at få børn, også har været en beslutning om at tilsidesætte mine egne behov og drømme.
Hele min hverdag og al mit overskud, har de sidste 19 år, gået ubeskåret til forældrerollen.
Det var ikke der jeg så mig selv.

Jeg troede jeg skulle være forsker og eventyrer…

[trine_dk@helvede.net]

@malte samtidig var det helt klart et ønske, at jeg ville være forældre, første gang. Nummer to var fordi min mand (der er enebarn) meget, meget gerne ville have nummer to.

Det skal også siges at vi er en familie med diagnoser, der gør hverdagen udfordret. Havde jeg vidst det dengang, havde jeg måske truffet andre valg - men måske ikke

Måske ville jeg gå rundt og længes og tænke jeg gik glip af noget.
En ting er sikkert. Jeg knuselsker mine børn, og jeg er meget stolt af dem.

[holsta@mastodon.art]

@malte Der er i hvert fald ingen der skal udskamme dig uanset hvilket valg du/I tager.

Jeg forstår godt hvis udsigterne til klimakollaps, væbnede konflikter i Europa, etc er nok til at tøve med eller undgå børn.

'Landsbyen' forsvinder også. Hvis man ikke har et netværk omkring sig der kan støtte ved sygdom og andre svære perioder er det utroligt hårdt.

[malte@radikal.social]

@holsta Det er helt klart nogle af de ting der gør at jeg tvivler.

[folfdk@helvede.net]

@malte @holsta

Jeg synes den er meget svær den argumentation.

For hvis alle der er i det sociale (sinde) lag af folk som bekymrer sig om ovennævnte ting, vælger ikke at få børn, så kan de ikke give den viden eller det sindelag videre til næste generation, som så i højere grad vil bestå af efterkommere af dem der ikke er bekymrede?!

Måske jeg blander alt for meget rundt i hinanden.

[malte@radikal.social]

@folfdk Det kan godt være du blandet for mange ting sammen. Jeg kan i hvert fald ikke følge dig. Jeg synes heller ikke det noget særlig konstruktivt for den samtale, jeg prøver på at have, at du sætter min tvivl så meget på en spids ("hvis alle gør som dig ..."). @holsta

[malte@radikal.social]

Det er interessant at lægge mærke til. Jeg spurgte om der var andre derude med tvivl om at få børn. Eller som kender en del af sig selv, der har eller har haft tvivl. Det har indtil videre haft den effekt at jeg primært har fået kommentarer fra folk, der ikke lader til at have nogen tvivl (og har fået børn).

[malte@radikal.social]

@Trine_DK Det er helt klart en ting, at vi oftere fortryder de ting, vi ikke gjorde, end de ting vi gjorde. Noget der er blevet klart for mig det seneste år er, at hvis jeg bestemmer mig for ikke at få børn, så skal det være fordi, jeg bestemmer mig for at sætte noget andet i verden. Så gjorde jeg noget og det er sjældnere at vi ærgres på senere hen, når vi gjorde noget (i stedet for at lade være).

[asbjornn@expressional.social]

@malte Spændende emne. Jeg har børn og jeg har de seneste år været i tvivl om det var det rigtige valg. Det er _vildt_ hårdt arbejde. I mindst 18 år (min ældste er 17). De fleste bliver overaskede over hvor hårdt arbejde. Og krig, fascisme og klima er alle grunde til at overveje, om det egentlig er en OK verden, at sende dem ud i.

Men uanset mine personlige erfaring er og overvejelser, så håber jeg at kunne hjælpe til at fjerne din skam. Den gør _intet_ godt. Og den er totalt irrationel. Jorden er voldsomt overbefolket, så et langsomt faldende befolkningstal er den bedst mulig udvikling. De folk, der snakker om, at vi mangler børn har misforstået noget. Hør evt Lone Frank fortælle om det i Zetland. https://www.zetland.dk/historie/sOJAmn5L-m8D3nKaV-cece0

[asbjornn@expressional.social]

@malte Tilbage til mine personlige tanker. Hvis jeg nu ikke havde fået børn, så gætter jeg på, at jeg ville have fortrudt det. Jeg ville jo ikke vide hvordan det var, og derfor gå og forestille mig en lyserød og konfliktøs dagligdag som far. Så i den hypotetiske situation, så ville jeg gå resten af livet og fortryde et valg. Det er jo tæt på det værste, der kunne ske.

Som @mjj nævner, så gør det er forskel, om man har den rigtige partner. Hvis du er i tvivl, om du og din partner kan samarbejde under stress (voldsom stress), så skal du været ret sikker på, at du vil have børn, for at gå ind i det.

Bare det, at du stiller spørgsmål og overvejer det, gør det langt overvejende sandsynligt, at du bliver en rigtig god far. Du skal derfor ikke vælge af hensyn til barnet. Eller samfundet. Du skal nøjes med at tænker over, hvad der gør dit liv bedre.

Det er, som Lone frank påpeger, den luksus vi har i den situation, vi er i nu.

[malte@radikal.social]

@asbjornn Tak for at dele din egen tvivl! Jeg kan virkelig godt forstå, at det er hårdt arbejde at få børn. Jeg tror egentlig ikke jeg nærer så mange illusioner om forældreskabet - når jeg ser mig omkring, ser mine venner, der har børn, virkelig udmattet, overvældede og stressede ud. Jeg tror egentlig jeg ville blive en god nok far, de omstændigheder vores tid byder os taget i betragtning. Som det fremgår af teksten jeg linker til, har jeg heller ikke bestemt mig. Jeg tvivler som sagt.

[folfdk@helvede.net]

@malte
det er et rigtig godt blogindlæg du har skrevet, det havde jeg ikke læst før jeg kommenterede, så jeg endte med at fokusere meget på de kommentarer der var her på Mastodon.

Det var ikke min mening at du skulle føle jeg sætter din tvivl på en spids, men jeg kan godt se det ikke var et konstruktivt svar, specielt set i lyset af det dit blogindlæg indeholder.

Cc @holsta

[malte@radikal.social]

@folfdk Tak! Jeg kunne også have gjort det tydeligere at jeg godt gad at have en samtale om det, jeg havde skrevet og linket til.

[josteinsn@oslo.town]

@malte Viktig diskusjon og veldig bra at du løfter den! Selv har jeg tre og har begynt å fundere over om jeg vil anbefale dem å få barn -- og det svaret er ikke gitt, ikke i denne verden, ikke lenger.

En annen ting er at jeg har vært deres primære omsorgsperson i oppveksten, siden mor jobbet mye mer, og det er påfallende hvor unormalt det oppfattes. Men det har vært givende og det har bygget et veldig godt forhold mellom oss.

[malte@radikal.social]

@asbjornn Det er interessant at du tænker, der ville have været større chance for at du fortrød, hvis du ikke havde fået børn. Jeg kan godt relatere til den tanke, den findes i mig også. Nu nævner du Lone Frank. Hun henviser faktisk til et studie der viser det modsatte er tilfældet: https://www.weekendavisen.dk/ideer/de-boern-man-ikke-faar

[malte@radikal.social]

@asbjornn "Det er psykologerne Jennifer Watling Neal og Zachary Neal, der har brugt data fra en befolkningsundersøgelse udført i Michigan, og de konstaterer, at der blandt ældre respondenter er flere forældre end frivilligt barnløse, som lever med fortrydelser. I parentes bemærket finder de også, at mennesker med børn er langt mere negativt indstillet over for dem uden børn end omvendt."

[tanyakaroli@expressional.social]

@malte @asbjornn Den tvivl kan jeg så godt forstå. Jeg elsker mine drenge, men det er også det hårdeste jeg har prøvet, at få børn. Især da de var små, hvor jeg følte mig meget alene med det hele (min mand arbejdede meget, min far døde, min mor lever med kroniske smerter, og begge min mands forældre bor i udlandet). Alligevel ville jeg ikke have undværet dem. Og de er sådan nogle fine, unge mennesker ️

Hvis jeg var ung i dag, tror jeg ikke jeg ville få børn pga. verdens tilstand. Det er selvfølgelig et helt individuelt valg, og jeg synes det er skønt at se de små børn i bybilledet. Men jeg ville nok ikke selv gøre det.

[folfdk@helvede.net]

@malte
Bagklogskab osv...

I dit oprindelige oplæg herinde må jeg indrømme at det gled lidt væk i tekst hvad det præcis var du ville opnå.

@ricoroswallpedersen skriver ofte indlæg med god formatering/opdeling, så man får det serveret lidt lettere. Med blik og udråb og den slags

Det burde ikke være nødvendigt. Jeg kan dog se at jeg ofte læser for hurtigt henover mening og tekst.