Jeg er i tvivl om jeg skal have børn.
-
@malte samtidig var det helt klart et ønske, at jeg ville være forældre, første gang. Nummer to var fordi min mand (der er enebarn) meget, meget gerne ville have nummer to.
Det skal også siges at vi er en familie med diagnoser, der gør hverdagen udfordret. Havde jeg vidst det dengang, havde jeg måske truffet andre valg - men måske ikke
Måske ville jeg gå rundt og længes og tænke jeg gik glip af noget.
En ting er sikkert. Jeg knuselsker mine børn, og jeg er meget stolt af dem.@Trine_DK Det er helt klart en ting, at vi oftere fortryder de ting, vi ikke gjorde, end de ting vi gjorde. Noget der er blevet klart for mig det seneste år er, at hvis jeg bestemmer mig for ikke at få børn, så skal det være fordi, jeg bestemmer mig for at sætte noget andet i verden. Så gjorde jeg noget og det er sjældnere at vi ærgres på senere hen, når vi gjorde noget (i stedet for at lade være).
-
Jeg er i tvivl om jeg skal have børn. Og lufter min tvivl her. Er der andre derude? Der hvor jeg kommer fra, taler vi alt for lidt om beslutningen at få børn med andre end vores partner. Det er en stor beslutning, men jeg tror mange af os skammer os over de dele af os selv, der enten vil eller ikke vil have børn. https://minus1.ghost.io/fa-born-eller-ikke-fa-born #forældreskab #minus1
@malte Spændende emne. Jeg har børn og jeg har de seneste år været i tvivl om det var det rigtige valg. Det er _vildt_ hårdt arbejde. I mindst 18 år (min ældste er 17). De fleste bliver overaskede over hvor hårdt arbejde. Og krig, fascisme og klima er alle grunde til at overveje, om det egentlig er en OK verden, at sende dem ud i.
Men uanset mine personlige erfaring er og overvejelser, så håber jeg at kunne hjælpe til at fjerne din skam. Den gør _intet_ godt. Og den er totalt irrationel. Jorden er voldsomt overbefolket, så et langsomt faldende befolkningstal er den bedst mulig udvikling. De folk, der snakker om, at vi mangler børn har misforstået noget. Hør evt Lone Frank fortælle om det i Zetland. https://www.zetland.dk/historie/sOJAmn5L-m8D3nKaV-cece0
-
@malte Spændende emne. Jeg har børn og jeg har de seneste år været i tvivl om det var det rigtige valg. Det er _vildt_ hårdt arbejde. I mindst 18 år (min ældste er 17). De fleste bliver overaskede over hvor hårdt arbejde. Og krig, fascisme og klima er alle grunde til at overveje, om det egentlig er en OK verden, at sende dem ud i.
Men uanset mine personlige erfaring er og overvejelser, så håber jeg at kunne hjælpe til at fjerne din skam. Den gør _intet_ godt. Og den er totalt irrationel. Jorden er voldsomt overbefolket, så et langsomt faldende befolkningstal er den bedst mulig udvikling. De folk, der snakker om, at vi mangler børn har misforstået noget. Hør evt Lone Frank fortælle om det i Zetland. https://www.zetland.dk/historie/sOJAmn5L-m8D3nKaV-cece0
@malte Tilbage til mine personlige tanker. Hvis jeg nu ikke havde fået børn, så gætter jeg på, at jeg ville have fortrudt det. Jeg ville jo ikke vide hvordan det var, og derfor gå og forestille mig en lyserød og konfliktøs dagligdag som far. Så i den hypotetiske situation, så ville jeg gå resten af livet og fortryde et valg. Det er jo tæt på det værste, der kunne ske.
Som @mjj nævner, så gør det er forskel, om man har den rigtige partner. Hvis du er i tvivl, om du og din partner kan samarbejde under stress (voldsom stress), så skal du været ret sikker på, at du vil have børn, for at gå ind i det.
Bare det, at du stiller spørgsmål og overvejer det, gør det langt overvejende sandsynligt, at du bliver en rigtig god far. Du skal derfor ikke vælge af hensyn til barnet. Eller samfundet. Du skal nøjes med at tænker over, hvad der gør dit liv bedre.
Det er, som Lone frank påpeger, den luksus vi har i den situation, vi er i nu.
-
@malte Tilbage til mine personlige tanker. Hvis jeg nu ikke havde fået børn, så gætter jeg på, at jeg ville have fortrudt det. Jeg ville jo ikke vide hvordan det var, og derfor gå og forestille mig en lyserød og konfliktøs dagligdag som far. Så i den hypotetiske situation, så ville jeg gå resten af livet og fortryde et valg. Det er jo tæt på det værste, der kunne ske.
Som @mjj nævner, så gør det er forskel, om man har den rigtige partner. Hvis du er i tvivl, om du og din partner kan samarbejde under stress (voldsom stress), så skal du været ret sikker på, at du vil have børn, for at gå ind i det.
Bare det, at du stiller spørgsmål og overvejer det, gør det langt overvejende sandsynligt, at du bliver en rigtig god far. Du skal derfor ikke vælge af hensyn til barnet. Eller samfundet. Du skal nøjes med at tænker over, hvad der gør dit liv bedre.
Det er, som Lone frank påpeger, den luksus vi har i den situation, vi er i nu.
@asbjornn Tak for at dele din egen tvivl! Jeg kan virkelig godt forstå, at det er hårdt arbejde at få børn. Jeg tror egentlig ikke jeg nærer så mange illusioner om forældreskabet - når jeg ser mig omkring, ser mine venner, der har børn, virkelig udmattet, overvældede og stressede ud. Jeg tror egentlig jeg ville blive en god nok far, de omstændigheder vores tid byder os taget i betragtning. Som det fremgår af teksten jeg linker til, har jeg heller ikke bestemt mig. Jeg tvivler som sagt.
-
@malte
det er et rigtig godt blogindlæg du har skrevet, det havde jeg ikke læst før jeg kommenterede, så jeg endte med at fokusere meget på de kommentarer der var her på Mastodon.Det var ikke min mening at du skulle føle jeg sætter din tvivl på en spids, men jeg kan godt se det ikke var et konstruktivt svar, specielt set i lyset af det dit blogindlæg indeholder.
Cc @holsta
-
@malte
det er et rigtig godt blogindlæg du har skrevet, det havde jeg ikke læst før jeg kommenterede, så jeg endte med at fokusere meget på de kommentarer der var her på Mastodon.Det var ikke min mening at du skulle føle jeg sætter din tvivl på en spids, men jeg kan godt se det ikke var et konstruktivt svar, specielt set i lyset af det dit blogindlæg indeholder.
Cc @holsta
@folfdk Tak! Jeg kunne også have gjort det tydeligere at jeg godt gad at have en samtale om det, jeg havde skrevet og linket til.
-
Jeg er i tvivl om jeg skal have børn. Og lufter min tvivl her. Er der andre derude? Der hvor jeg kommer fra, taler vi alt for lidt om beslutningen at få børn med andre end vores partner. Det er en stor beslutning, men jeg tror mange af os skammer os over de dele af os selv, der enten vil eller ikke vil have børn. https://minus1.ghost.io/fa-born-eller-ikke-fa-born #forældreskab #minus1
@malte Viktig diskusjon og veldig bra at du løfter den! Selv har jeg tre og har begynt å fundere over om jeg vil anbefale dem å få barn -- og det svaret er ikke gitt, ikke i denne verden, ikke lenger.
En annen ting er at jeg har vært deres primære omsorgsperson i oppveksten, siden mor jobbet mye mer, og det er påfallende hvor unormalt det oppfattes. Men det har vært givende og det har bygget et veldig godt forhold mellom oss.
-
@malte Tilbage til mine personlige tanker. Hvis jeg nu ikke havde fået børn, så gætter jeg på, at jeg ville have fortrudt det. Jeg ville jo ikke vide hvordan det var, og derfor gå og forestille mig en lyserød og konfliktøs dagligdag som far. Så i den hypotetiske situation, så ville jeg gå resten af livet og fortryde et valg. Det er jo tæt på det værste, der kunne ske.
Som @mjj nævner, så gør det er forskel, om man har den rigtige partner. Hvis du er i tvivl, om du og din partner kan samarbejde under stress (voldsom stress), så skal du været ret sikker på, at du vil have børn, for at gå ind i det.
Bare det, at du stiller spørgsmål og overvejer det, gør det langt overvejende sandsynligt, at du bliver en rigtig god far. Du skal derfor ikke vælge af hensyn til barnet. Eller samfundet. Du skal nøjes med at tænker over, hvad der gør dit liv bedre.
Det er, som Lone frank påpeger, den luksus vi har i den situation, vi er i nu.
@asbjornn Det er interessant at du tænker, der ville have været større chance for at du fortrød, hvis du ikke havde fået børn. Jeg kan godt relatere til den tanke, den findes i mig også. Nu nævner du Lone Frank. Hun henviser faktisk til et studie der viser det modsatte er tilfældet: https://www.weekendavisen.dk/ideer/de-boern-man-ikke-faar
-
@asbjornn Det er interessant at du tænker, der ville have været større chance for at du fortrød, hvis du ikke havde fået børn. Jeg kan godt relatere til den tanke, den findes i mig også. Nu nævner du Lone Frank. Hun henviser faktisk til et studie der viser det modsatte er tilfældet: https://www.weekendavisen.dk/ideer/de-boern-man-ikke-faar
@asbjornn "Det er psykologerne Jennifer Watling Neal og Zachary Neal, der har brugt data fra en befolkningsundersøgelse udført i Michigan, og de konstaterer, at der blandt ældre respondenter er flere forældre end frivilligt barnløse, som lever med fortrydelser. I parentes bemærket finder de også, at mennesker med børn er langt mere negativt indstillet over for dem uden børn end omvendt."
-
@asbjornn Tak for at dele din egen tvivl! Jeg kan virkelig godt forstå, at det er hårdt arbejde at få børn. Jeg tror egentlig ikke jeg nærer så mange illusioner om forældreskabet - når jeg ser mig omkring, ser mine venner, der har børn, virkelig udmattet, overvældede og stressede ud. Jeg tror egentlig jeg ville blive en god nok far, de omstændigheder vores tid byder os taget i betragtning. Som det fremgår af teksten jeg linker til, har jeg heller ikke bestemt mig. Jeg tvivler som sagt.
@malte @asbjornn Den tvivl kan jeg så godt forstå. Jeg elsker mine drenge, men det er også det hårdeste jeg har prøvet, at få børn. Især da de var små, hvor jeg følte mig meget alene med det hele (min mand arbejdede meget, min far døde, min mor lever med kroniske smerter, og begge min mands forældre bor i udlandet). Alligevel ville jeg ikke have undværet dem. Og de er sådan nogle fine, unge mennesker
️Hvis jeg var ung i dag, tror jeg ikke jeg ville få børn pga. verdens tilstand. Det er selvfølgelig et helt individuelt valg, og jeg synes det er skønt at se de små børn i bybilledet. Men jeg ville nok ikke selv gøre det.
-
@folfdk Tak! Jeg kunne også have gjort det tydeligere at jeg godt gad at have en samtale om det, jeg havde skrevet og linket til.
@malte
Bagklogskab osv...
I dit oprindelige oplæg herinde må jeg indrømme at det gled lidt væk i tekst hvad det præcis var du ville opnå.
@ricoroswallpedersen skriver ofte indlæg med god formatering/opdeling, så man får det serveret lidt lettere. Med blik og udråb og den slags
Det burde ikke være nødvendigt. Jeg kan dog se at jeg ofte læser for hurtigt henover mening og tekst.
-
M malte@radikal.social shared this topic
-
@Trine_DK Det er helt klart en ting, at vi oftere fortryder de ting, vi ikke gjorde, end de ting vi gjorde. Noget der er blevet klart for mig det seneste år er, at hvis jeg bestemmer mig for ikke at få børn, så skal det være fordi, jeg bestemmer mig for at sætte noget andet i verden. Så gjorde jeg noget og det er sjældnere at vi ærgres på senere hen, når vi gjorde noget (i stedet for at lade være).
@malte det er svært at sige, at man fortryder at få børn, for de fleste er så tæt knyttet til sit afkom, at det er helt forkert at tænke, at man fortryder at de er sat i verden.
Jeg er ret overbevist om, at det ikke har været en sund beslutning, for min krop og mit sind, at få børn. Jeg havde nogle hårde graviditeter og jeg hat betalt en høj pris.
Sådan er det nu engang. De er her og jeg ville gå fuldstændig i brædderne, hvis jeg skulle gå hen at miste dem. En utænkelig tanke. -
@asbjornn "Det er psykologerne Jennifer Watling Neal og Zachary Neal, der har brugt data fra en befolkningsundersøgelse udført i Michigan, og de konstaterer, at der blandt ældre respondenter er flere forældre end frivilligt barnløse, som lever med fortrydelser. I parentes bemærket finder de også, at mennesker med børn er langt mere negativt indstillet over for dem uden børn end omvendt."
@malte Advarsel: nu bliver det lidt nørdet. Og jeg har ikke adgang til artiklen eller studiet, så jeg har kun dine citater at arbejde med.
Blandt "ældre respondenter" er "frivilligt barnløse" en lille gruppe. Mens "forældre" er en stor gruppe. Så 1/10 forældre er stadig "flere" end 9/10 frivilligt barnløse. Hvis der nu stod "relativt flere" forældre lever med fortrydelse - så ville meningen være en helt anden.
Jeg har stor respekt for Lone Frank, så jeg er usikker på, hvad jeg skal tro. Hvis det var en tilfældig anden journalist, ville jeg bare antage, et vedkommende ikke fatter statistik.
-
@malte @asbjornn Den tvivl kan jeg så godt forstå. Jeg elsker mine drenge, men det er også det hårdeste jeg har prøvet, at få børn. Især da de var små, hvor jeg følte mig meget alene med det hele (min mand arbejdede meget, min far døde, min mor lever med kroniske smerter, og begge min mands forældre bor i udlandet). Alligevel ville jeg ikke have undværet dem. Og de er sådan nogle fine, unge mennesker
️Hvis jeg var ung i dag, tror jeg ikke jeg ville få børn pga. verdens tilstand. Det er selvfølgelig et helt individuelt valg, og jeg synes det er skønt at se de små børn i bybilledet. Men jeg ville nok ikke selv gøre det.
@tanyakaroli Tak for at byde ind med din version af tvivlen. Ja, verden er virkelig i forandring. En af de grunde jeg tvivler er at jeg føler et presserende behov for at gøre noget ved verden. Dedikere mig selv til at reparere på den, finde en passende rolle at gøre det og så lægge lige så meget lidenskab og slæb i det, som jeg ser folk omkring mig lægge i deres børn. Der er grænser for, hvor meget vi kan sætte i verden. Så min tvivl går på, hvad der er passende for mig at lægge mit hjerte i.
-
@malte det er svært at sige, at man fortryder at få børn, for de fleste er så tæt knyttet til sit afkom, at det er helt forkert at tænke, at man fortryder at de er sat i verden.
Jeg er ret overbevist om, at det ikke har været en sund beslutning, for min krop og mit sind, at få børn. Jeg havde nogle hårde graviditeter og jeg hat betalt en høj pris.
Sådan er det nu engang. De er her og jeg ville gå fuldstændig i brædderne, hvis jeg skulle gå hen at miste dem. En utænkelig tanke.@Trine_DK Det kan jeg godt forstå! Teksten jeg skrev og linkede til foroven prøvede også at forstå, hvorfor det er så svært offentligt at fortryde, at få børn. Det er et form for tabu og jeg kan faktisk godt forstå, at vi har det. Børnene ender næsten altid med at høre det på en eller anden måde. Når børnene er i verden, mister tvivlen meget af sin funktion. Det lyder som om du har ofret en masse for dine børn, at du ikke desto mindre elsker dem. De er heldige at have dig.
-
@malte @asbjornn Den tvivl kan jeg så godt forstå. Jeg elsker mine drenge, men det er også det hårdeste jeg har prøvet, at få børn. Især da de var små, hvor jeg følte mig meget alene med det hele (min mand arbejdede meget, min far døde, min mor lever med kroniske smerter, og begge min mands forældre bor i udlandet). Alligevel ville jeg ikke have undværet dem. Og de er sådan nogle fine, unge mennesker
️Hvis jeg var ung i dag, tror jeg ikke jeg ville få børn pga. verdens tilstand. Det er selvfølgelig et helt individuelt valg, og jeg synes det er skønt at se de små børn i bybilledet. Men jeg ville nok ikke selv gøre det.
@tanyakaroli @malte @asbjornn der er altså også noget der bør siges om, det med ikke at have “en landsby” til at hjælpe med at opfostre de børn.
Vi har også stået med det hele selv. Der har ikke været nogle bedsteforældre til at hjælpe med pasning, sygedage, afhentning i børnehave eller anden form for aflastning.Der er sikkert mange andre der har samme vilkår, og det er satme hårdt, samtidig med fuldtidsstudie eller ditto job.
-
@tanyakaroli Tak for at byde ind med din version af tvivlen. Ja, verden er virkelig i forandring. En af de grunde jeg tvivler er at jeg føler et presserende behov for at gøre noget ved verden. Dedikere mig selv til at reparere på den, finde en passende rolle at gøre det og så lægge lige så meget lidenskab og slæb i det, som jeg ser folk omkring mig lægge i deres børn. Der er grænser for, hvor meget vi kan sætte i verden. Så min tvivl går på, hvad der er passende for mig at lægge mit hjerte i.
@malte hjertet vokser med opgaven
Jeg er ikke sikker på at man kan nå så meget mere uden børn, end med. Man bliver vanvittigt effektiv af at have børn. Det er den vildeste projektlederuddannelse
-
@malte Advarsel: nu bliver det lidt nørdet. Og jeg har ikke adgang til artiklen eller studiet, så jeg har kun dine citater at arbejde med.
Blandt "ældre respondenter" er "frivilligt barnløse" en lille gruppe. Mens "forældre" er en stor gruppe. Så 1/10 forældre er stadig "flere" end 9/10 frivilligt barnløse. Hvis der nu stod "relativt flere" forældre lever med fortrydelse - så ville meningen være en helt anden.
Jeg har stor respekt for Lone Frank, så jeg er usikker på, hvad jeg skal tro. Hvis det var en tilfældig anden journalist, ville jeg bare antage, et vedkommende ikke fatter statistik.
@asbjornn Her: "Another common response to childfree individuals is that they will experience regret about their lives ... Focusing on adults aged 70 or older, we find that parents express more life regret (M = 3.87, SE = 0.20) than childfree adults (M = 3.30, SE = 0.39), but that the difference is not statistically significant (t127 = 1.29, p = 0.20). This suggests that childfree adults do not experience more life regret than parents in their late years of life." https://journals.plos.org/plosone/article?id=10.1371/journal.pone.0283301
-
Der ligger dog også en frygt i mig, for ikke at ville være en god nok far. Hvis jeg skulle have børn, skulle jeg have markant mere ro og overskud i mit liv end jeg har nu.
Jeg er meget glad for de børn jeg har i mit liv lige nu og jeg håber mine søstre får børn en dag, så jeg kan blive morbror ^^
Min kæreste og jeg har også talt om at blive plejeforældre en dag, men det bliver nok først når jeg er færdiguddannet, hvis det bliver til noget.
2/3
En anden overvejelse vi har, er at min kæreste er kronisk syg og nok kun får det værre.
Vores samfund giver ham ikke super meget hjælp lige nu, så vi kunne hurtigt risikere at blive overvældet af arbejde, hvis vi fik et barn oveni.
Samtalen har fyldt en del mellem mig og min kæreste det sidste stykke tid, fordi mange vi kender får børn nu, og fordi vores holdninger er så forskellige. Det er et mærkeligt emne at tage stilling til, for det føles uden for rækkevidde for os.
3/3
-
Mig og min kæreste taler også om børn for tiden. Ingen af os kan føde børn, så vores samtaler er mest hypotetiske. (Jeg har ikke sat mig ordentligt ind i adoption endnu, men jeg hælder imod det, tror jeg)
Han er meget imod at bringe børn ind i den her verden, fordi han ser meget negativt på fremtiden. Jeg mere positiv overfor at få børn. Jeg tror gerne jeg ville have børn, havde det været en mulighed for os.
1/3
Der ligger dog også en frygt i mig, for ikke at ville være en god nok far. Hvis jeg skulle have børn, skulle jeg have markant mere ro og overskud i mit liv end jeg har nu.
Jeg er meget glad for de børn jeg har i mit liv lige nu og jeg håber mine søstre får børn en dag, så jeg kan blive morbror ^^
Min kæreste og jeg har også talt om at blive plejeforældre en dag, men det bliver nok først når jeg er færdiguddannet, hvis det bliver til noget.
2/3
