Jeg er i tvivl om jeg skal have børn.
-
@Trine_DK Det er helt klart en ting, at vi oftere fortryder de ting, vi ikke gjorde, end de ting vi gjorde. Noget der er blevet klart for mig det seneste år er, at hvis jeg bestemmer mig for ikke at få børn, så skal det være fordi, jeg bestemmer mig for at sætte noget andet i verden. Så gjorde jeg noget og det er sjældnere at vi ærgres på senere hen, når vi gjorde noget (i stedet for at lade være).
@malte det er svært at sige, at man fortryder at få børn, for de fleste er så tæt knyttet til sit afkom, at det er helt forkert at tænke, at man fortryder at de er sat i verden.
Jeg er ret overbevist om, at det ikke har været en sund beslutning, for min krop og mit sind, at få børn. Jeg havde nogle hårde graviditeter og jeg hat betalt en høj pris.
Sådan er det nu engang. De er her og jeg ville gå fuldstændig i brædderne, hvis jeg skulle gå hen at miste dem. En utænkelig tanke. -
@asbjornn "Det er psykologerne Jennifer Watling Neal og Zachary Neal, der har brugt data fra en befolkningsundersøgelse udført i Michigan, og de konstaterer, at der blandt ældre respondenter er flere forældre end frivilligt barnløse, som lever med fortrydelser. I parentes bemærket finder de også, at mennesker med børn er langt mere negativt indstillet over for dem uden børn end omvendt."
@malte Advarsel: nu bliver det lidt nørdet. Og jeg har ikke adgang til artiklen eller studiet, så jeg har kun dine citater at arbejde med.
Blandt "ældre respondenter" er "frivilligt barnløse" en lille gruppe. Mens "forældre" er en stor gruppe. Så 1/10 forældre er stadig "flere" end 9/10 frivilligt barnløse. Hvis der nu stod "relativt flere" forældre lever med fortrydelse - så ville meningen være en helt anden.
Jeg har stor respekt for Lone Frank, så jeg er usikker på, hvad jeg skal tro. Hvis det var en tilfældig anden journalist, ville jeg bare antage, et vedkommende ikke fatter statistik.
-
@malte @asbjornn Den tvivl kan jeg så godt forstå. Jeg elsker mine drenge, men det er også det hårdeste jeg har prøvet, at få børn. Især da de var små, hvor jeg følte mig meget alene med det hele (min mand arbejdede meget, min far døde, min mor lever med kroniske smerter, og begge min mands forældre bor i udlandet). Alligevel ville jeg ikke have undværet dem. Og de er sådan nogle fine, unge mennesker
️Hvis jeg var ung i dag, tror jeg ikke jeg ville få børn pga. verdens tilstand. Det er selvfølgelig et helt individuelt valg, og jeg synes det er skønt at se de små børn i bybilledet. Men jeg ville nok ikke selv gøre det.
@tanyakaroli Tak for at byde ind med din version af tvivlen. Ja, verden er virkelig i forandring. En af de grunde jeg tvivler er at jeg føler et presserende behov for at gøre noget ved verden. Dedikere mig selv til at reparere på den, finde en passende rolle at gøre det og så lægge lige så meget lidenskab og slæb i det, som jeg ser folk omkring mig lægge i deres børn. Der er grænser for, hvor meget vi kan sætte i verden. Så min tvivl går på, hvad der er passende for mig at lægge mit hjerte i.
-
@malte det er svært at sige, at man fortryder at få børn, for de fleste er så tæt knyttet til sit afkom, at det er helt forkert at tænke, at man fortryder at de er sat i verden.
Jeg er ret overbevist om, at det ikke har været en sund beslutning, for min krop og mit sind, at få børn. Jeg havde nogle hårde graviditeter og jeg hat betalt en høj pris.
Sådan er det nu engang. De er her og jeg ville gå fuldstændig i brædderne, hvis jeg skulle gå hen at miste dem. En utænkelig tanke.@Trine_DK Det kan jeg godt forstå! Teksten jeg skrev og linkede til foroven prøvede også at forstå, hvorfor det er så svært offentligt at fortryde, at få børn. Det er et form for tabu og jeg kan faktisk godt forstå, at vi har det. Børnene ender næsten altid med at høre det på en eller anden måde. Når børnene er i verden, mister tvivlen meget af sin funktion. Det lyder som om du har ofret en masse for dine børn, at du ikke desto mindre elsker dem. De er heldige at have dig.
-
@malte @asbjornn Den tvivl kan jeg så godt forstå. Jeg elsker mine drenge, men det er også det hårdeste jeg har prøvet, at få børn. Især da de var små, hvor jeg følte mig meget alene med det hele (min mand arbejdede meget, min far døde, min mor lever med kroniske smerter, og begge min mands forældre bor i udlandet). Alligevel ville jeg ikke have undværet dem. Og de er sådan nogle fine, unge mennesker
️Hvis jeg var ung i dag, tror jeg ikke jeg ville få børn pga. verdens tilstand. Det er selvfølgelig et helt individuelt valg, og jeg synes det er skønt at se de små børn i bybilledet. Men jeg ville nok ikke selv gøre det.
@tanyakaroli @malte @asbjornn der er altså også noget der bør siges om, det med ikke at have “en landsby” til at hjælpe med at opfostre de børn.
Vi har også stået med det hele selv. Der har ikke været nogle bedsteforældre til at hjælpe med pasning, sygedage, afhentning i børnehave eller anden form for aflastning.Der er sikkert mange andre der har samme vilkår, og det er satme hårdt, samtidig med fuldtidsstudie eller ditto job.
-
@tanyakaroli Tak for at byde ind med din version af tvivlen. Ja, verden er virkelig i forandring. En af de grunde jeg tvivler er at jeg føler et presserende behov for at gøre noget ved verden. Dedikere mig selv til at reparere på den, finde en passende rolle at gøre det og så lægge lige så meget lidenskab og slæb i det, som jeg ser folk omkring mig lægge i deres børn. Der er grænser for, hvor meget vi kan sætte i verden. Så min tvivl går på, hvad der er passende for mig at lægge mit hjerte i.
@malte hjertet vokser med opgaven
Jeg er ikke sikker på at man kan nå så meget mere uden børn, end med. Man bliver vanvittigt effektiv af at have børn. Det er den vildeste projektlederuddannelse
-
@malte Advarsel: nu bliver det lidt nørdet. Og jeg har ikke adgang til artiklen eller studiet, så jeg har kun dine citater at arbejde med.
Blandt "ældre respondenter" er "frivilligt barnløse" en lille gruppe. Mens "forældre" er en stor gruppe. Så 1/10 forældre er stadig "flere" end 9/10 frivilligt barnløse. Hvis der nu stod "relativt flere" forældre lever med fortrydelse - så ville meningen være en helt anden.
Jeg har stor respekt for Lone Frank, så jeg er usikker på, hvad jeg skal tro. Hvis det var en tilfældig anden journalist, ville jeg bare antage, et vedkommende ikke fatter statistik.
@asbjornn Her: "Another common response to childfree individuals is that they will experience regret about their lives ... Focusing on adults aged 70 or older, we find that parents express more life regret (M = 3.87, SE = 0.20) than childfree adults (M = 3.30, SE = 0.39), but that the difference is not statistically significant (t127 = 1.29, p = 0.20). This suggests that childfree adults do not experience more life regret than parents in their late years of life." https://journals.plos.org/plosone/article?id=10.1371/journal.pone.0283301
-
Der ligger dog også en frygt i mig, for ikke at ville være en god nok far. Hvis jeg skulle have børn, skulle jeg have markant mere ro og overskud i mit liv end jeg har nu.
Jeg er meget glad for de børn jeg har i mit liv lige nu og jeg håber mine søstre får børn en dag, så jeg kan blive morbror ^^
Min kæreste og jeg har også talt om at blive plejeforældre en dag, men det bliver nok først når jeg er færdiguddannet, hvis det bliver til noget.
2/3
En anden overvejelse vi har, er at min kæreste er kronisk syg og nok kun får det værre.
Vores samfund giver ham ikke super meget hjælp lige nu, så vi kunne hurtigt risikere at blive overvældet af arbejde, hvis vi fik et barn oveni.
Samtalen har fyldt en del mellem mig og min kæreste det sidste stykke tid, fordi mange vi kender får børn nu, og fordi vores holdninger er så forskellige. Det er et mærkeligt emne at tage stilling til, for det føles uden for rækkevidde for os.
3/3
-
Mig og min kæreste taler også om børn for tiden. Ingen af os kan føde børn, så vores samtaler er mest hypotetiske. (Jeg har ikke sat mig ordentligt ind i adoption endnu, men jeg hælder imod det, tror jeg)
Han er meget imod at bringe børn ind i den her verden, fordi han ser meget negativt på fremtiden. Jeg mere positiv overfor at få børn. Jeg tror gerne jeg ville have børn, havde det været en mulighed for os.
1/3
Der ligger dog også en frygt i mig, for ikke at ville være en god nok far. Hvis jeg skulle have børn, skulle jeg have markant mere ro og overskud i mit liv end jeg har nu.
Jeg er meget glad for de børn jeg har i mit liv lige nu og jeg håber mine søstre får børn en dag, så jeg kan blive morbror ^^
Min kæreste og jeg har også talt om at blive plejeforældre en dag, men det bliver nok først når jeg er færdiguddannet, hvis det bliver til noget.
2/3
-
Jeg er i tvivl om jeg skal have børn. Og lufter min tvivl her. Er der andre derude? Der hvor jeg kommer fra, taler vi alt for lidt om beslutningen at få børn med andre end vores partner. Det er en stor beslutning, men jeg tror mange af os skammer os over de dele af os selv, der enten vil eller ikke vil have børn. https://minus1.ghost.io/fa-born-eller-ikke-fa-born #forældreskab #minus1
Mig og min kæreste taler også om børn for tiden. Ingen af os kan føde børn, så vores samtaler er mest hypotetiske. (Jeg har ikke sat mig ordentligt ind i adoption endnu, men jeg hælder imod det, tror jeg)
Han er meget imod at bringe børn ind i den her verden, fordi han ser meget negativt på fremtiden. Jeg mere positiv overfor at få børn. Jeg tror gerne jeg ville have børn, havde det været en mulighed for os.
1/3
-
@tanyakaroli @malte @asbjornn der er altså også noget der bør siges om, det med ikke at have “en landsby” til at hjælpe med at opfostre de børn.
Vi har også stået med det hele selv. Der har ikke været nogle bedsteforældre til at hjælpe med pasning, sygedage, afhentning i børnehave eller anden form for aflastning.Der er sikkert mange andre der har samme vilkår, og det er satme hårdt, samtidig med fuldtidsstudie eller ditto job.
-
@malte hjertet vokser med opgaven
Jeg er ikke sikker på at man kan nå så meget mere uden børn, end med. Man bliver vanvittigt effektiv af at have børn. Det er den vildeste projektlederuddannelse@tanyakaroli Jeg bygger min vurdering på mange års aktivisme og frivilligt arbejde, hvor det virker som om at en af de primære grunde til at folk pludselig ikke har tid længere er at de får børn. Få børn er lidt som at få et nyt arbejde oveni det arbejde du allerede har. Der er mange superhelte-forældre, men alt andet lige kan de fleste ikke nå lige så meget, som dem der ikke har børn.
-
@tanyakaroli Jeg bygger min vurdering på mange års aktivisme og frivilligt arbejde, hvor det virker som om at en af de primære grunde til at folk pludselig ikke har tid længere er at de får børn. Få børn er lidt som at få et nyt arbejde oveni det arbejde du allerede har. Der er mange superhelte-forældre, men alt andet lige kan de fleste ikke nå lige så meget, som dem der ikke har børn.
@malte ikke mens de er små, nej. Men senere, så tager man revanche
-
Mig og min kæreste taler også om børn for tiden. Ingen af os kan føde børn, så vores samtaler er mest hypotetiske. (Jeg har ikke sat mig ordentligt ind i adoption endnu, men jeg hælder imod det, tror jeg)
Han er meget imod at bringe børn ind i den her verden, fordi han ser meget negativt på fremtiden. Jeg mere positiv overfor at få børn. Jeg tror gerne jeg ville have børn, havde det været en mulighed for os.
1/3
Tak for at byde ind med dit @snue ! Jo mindre normative vores parforhold og liv er, desto mere hypotetiske og spekulative bliver vores forestillinger om de livsvalg, vi vil tage. Har du eller I tænkt på andre regnbue-konstellationer? Jeg lyttede for nylig til det her interview med Kristen Ghodsee, som virkelig faldt på et tørt sted. Hun snakker bl.a. om hvor almindeligt flere-end-to-forældreskab har været før i tiden og andre steder, og hvorfor det burde blive det igen: https://podcasts.apple.com/gb/podcast/post-capitalist-parenting-pt-2-reimagining-the-family/id1082594532?i=1000709083363
-
Der ligger dog også en frygt i mig, for ikke at ville være en god nok far. Hvis jeg skulle have børn, skulle jeg have markant mere ro og overskud i mit liv end jeg har nu.
Jeg er meget glad for de børn jeg har i mit liv lige nu og jeg håber mine søstre får børn en dag, så jeg kan blive morbror ^^
Min kæreste og jeg har også talt om at blive plejeforældre en dag, men det bliver nok først når jeg er færdiguddannet, hvis det bliver til noget.
2/3
@snue Den frygt genkender jeg virkelig godt. Jeg havde den meget i slutningen af min ungdom, da jeg begyndte at tænke på, om jeg skulle have børn (dengang ville jeg mere end jeg vil nu). Jeg var for psykisk ustabil til at jeg synes det ville være ansvarligt for mig, at få børn. Jeg frygtede, at jeg ville knække på det, ligesom jeg knækkede over andre ting, eller bare gå i total survival-mode i årevis.
-
En anden overvejelse vi har, er at min kæreste er kronisk syg og nok kun får det værre.
Vores samfund giver ham ikke super meget hjælp lige nu, så vi kunne hurtigt risikere at blive overvældet af arbejde, hvis vi fik et barn oveni.
Samtalen har fyldt en del mellem mig og min kæreste det sidste stykke tid, fordi mange vi kender får børn nu, og fordi vores holdninger er så forskellige. Det er et mærkeligt emne at tage stilling til, for det føles uden for rækkevidde for os.
3/3
@snue Det lyder alvorligt! Jeg er ked af din kæreste har så dårlige udsigter. Så kan jeg godt forstå, at han ser negativt på fremtiden. Er det svært for jer at have samtalen, fordi I har det så forskelligt?
-
@malte ikke mens de er små, nej. Men senere, så tager man revanche
@tanyakaroli Det hører jeg tit. Mine venners ældste børn er først ved at ramme teenagealderen. Det lyder lovende. Jeg håber det holder stik!
-
Jeg er i tvivl om jeg skal have børn. Og lufter min tvivl her. Er der andre derude? Der hvor jeg kommer fra, taler vi alt for lidt om beslutningen at få børn med andre end vores partner. Det er en stor beslutning, men jeg tror mange af os skammer os over de dele af os selv, der enten vil eller ikke vil have børn. https://minus1.ghost.io/fa-born-eller-ikke-fa-born #forældreskab #minus1
@malte Historisk sett så er det en ganske ny ting at folk tar stilling til å få barn. Barn har vært noe som har kommet, enten man likte det eller ikke, og så fikk man forholde seg til det. Så kulturelt, genetisk og biologisk har vi aldri trent på den samtalen. Ikke så rart om folk ikke vet hvordan man snakker om emnet.
-
Tak for at byde ind med dit @snue ! Jo mindre normative vores parforhold og liv er, desto mere hypotetiske og spekulative bliver vores forestillinger om de livsvalg, vi vil tage. Har du eller I tænkt på andre regnbue-konstellationer? Jeg lyttede for nylig til det her interview med Kristen Ghodsee, som virkelig faldt på et tørt sted. Hun snakker bl.a. om hvor almindeligt flere-end-to-forældreskab har været før i tiden og andre steder, og hvorfor det burde blive det igen: https://podcasts.apple.com/gb/podcast/post-capitalist-parenting-pt-2-reimagining-the-family/id1082594532?i=1000709083363
Vi har overvejet regnbue konstellationer
Det ligner en meget spændende podcast du har delt der - den vil jeg prøve at få lyttet til
-
@Trine_DK Det kan jeg godt forstå! Teksten jeg skrev og linkede til foroven prøvede også at forstå, hvorfor det er så svært offentligt at fortryde, at få børn. Det er et form for tabu og jeg kan faktisk godt forstå, at vi har det. Børnene ender næsten altid med at høre det på en eller anden måde. Når børnene er i verden, mister tvivlen meget af sin funktion. Det lyder som om du har ofret en masse for dine børn, at du ikke desto mindre elsker dem. De er heldige at have dig.
@malte @Trine_DK det lyder til at Trines ord har resonans i mine egne tanker. Så nu gør jeg noget lidt andet... Metode triangulering
En sinofil fortalte mig en gang om et kinesisk ordsprog, som grundlæggende kunne oversættes til, at man ikke kan stole på folk der ikke har fået børn, fordi de folk er til at stole på. Altså umiddelbart selvmodsigende. 1/2
