Farvel Big Tech

Den er svær, fordi folk nu om dage forventer at have adgang til “alt i hele verden”. Jeg tror ikke der er nogle af de store buffeter der sender særligt mange penge videre til kunstnerne, heller ikke dem der gør det “bedst”.

Det kræver en indsats, men jeg vil også anbefale at man bygger sit eget musikbibliotek op. Hvis man kun vil høre Volbeat og Madonna har man måske et problem. Men der findes faktisk en hel del god musik derude som kan fås gratis eller som pay-what-you-like. Og meget mainstreammusik kan efterhånden købes hos Bandcamp eller lign.

Bandcamp plejede at være min favorit. Og er det nok stadig langt hen ad vejen. Men efter det blev solgt og efterfølgende har skiftet ejerskab nogle gange, er min tillid til at det på sigt er bliver ved med at være fedt blevet mindre.

Jeg er heldigvis ikke den eneste der har det sådan. Der er flere projekter under opbygning, som har fokus på uafhængighed, ejerskab til kunstnerne og decentralisering: Mirlo, jam.coop og Bandwagon er dem jeg lige kan komme på. Og så er det også værd at nævne Faircamp der er en static site generator til at lave et hjemmehostet Bandcamp-lignende website til sin musik. Det er super spændende hvad de alle sammen har gang i.

Og er der mainstream-musik man ikke kan finde til download, så kan man ofte finde (især ældre) ting ret billigt i 2nd hand musikbutikker som fx Accord. Eneste ærgerlige ved det er at kunstnerne ikke får nogle af pengene. Så skal man bare finde et CD-ROM-drev at rippe CD’erne fra

Personligt bruger jeg Lyrion Music Server (tidl. Logitech Media Server) og har gjort det i mange, mange år. Jeg rippede alle mine CD’er tilbage i 00’erne og har siden bygget videre på samlingen med downloads (og af og til flere rips af flere CD’er). Det kører på min hjemmeserver og serverer mit musikbibliotek både til mig ud på nettet, men også til de Squeezebox-afspillere jeg har derhjemme og i sommerhuset. Der findes lignende ting der givetvis fungerer ligeså godt, jeg har bare aldrig brugt andet.

En ekstra bonus ved at have sit eget musikbibliotek (og IKKE have Spotify eller lign.) er at det er ens egen musik der bliver spillet når man har gæster. “Desværre” kan fætter John ikke sætte ABBA på, for jeg har ikke noget med ABBA. Ligesom i gamle dage! Lydsiden til festerne var mere personlig, for man hørte det der stod på folks hylder, i stedet for at have hele verden tilgængelig

På telefonen er det lidt mere bøvlet, synes jeg, fordi hvert landkort skal downloades og fylder på maskinen

Jeg forstår godt ubekvemmeligheden i det, men jeg synes faktisk det er en lækker feature, især når jeg er ude at rejse. Så skal jeg ikke bekymre om dårlig mobildækning.

Hvis du i OsmAnd åbner menuen, går ind i Configure Map og så Map Source, så kan du vælge “OsmAnd (online tiles)” som i stedet for at vise de downloadede kort, henter kortet online.

Den systematiske tilgang med at flytte skifte sin e-mailadresse hos tredjeparter hen ad vejen synes jeg lyder som en god tilgang. Det tager lang tid, men det er svært at gøre anderledes, hvis man har sin e-mailadresse på et domæne man ikke selv kontrollerer.

Hvis man beslutter sig for at skifte e-mailudbyder, kan man med noget der hedder imapsync kopiere alle sine e-mails fra én udbyder til en anden. Det er desværre ret “teknisk” at bruge, men det kan lade sig gøre. Og er er noget af det som ville være oplagt at hjælpe folk med, hvis vi af og til afholder nogle workshops (eller hvad det skal hedde) dedikeret til helt praktisk, jord-på-fingrene at hjælpe hinanden væk fra big tech.

Udover Immich opdagade jeg for nyligt Ente, som jeg synes ser spændende ud. Og så er der selvfølgelig Nextcloud, som jeg synes gør et ganske hæderligt job. Det har jeg selv brugt i mange år, og vi har det også i til medlemmerne i data.coop

Der er ikke nogen der kan lokkes til noget. Man kan melde sig ind og være med til at skubbe tingene i en retning

Cool. Alle de mange spørgsmål er fordi jeg har tænkt mig at teste de forskellige muligheder lidt grundigere af og så lave en form for indstilling til at vi sætter en af dem op til medlemmerne i data.coop

Det kan være nogle af jer har lyst til at være med til at afprøve?

Jeg sad og rodede med Feber, Baïkal og Radicale i går. Det er ikke rigtigt nogle af dem der lader til at være lige præcis Løsningen. Feber har ingen CalDAV. De to andre er ikke bygget til at flere brugere (med hvert sit login) kan tilgå og redigere de samme kalendre. Så hvis man vil bruge dem, er det noget med at dele login, og det er sjældent en særligt god løsning.

Jeg har aldrig været på LinkedIn[1], arbejder i it-branchen og har endnu ikke haft problemer med at finde et job udenfor LinkedIn.

[1] Det er løgn. Sandheden er at jeg var der i 10 minutter engang for at snage i nogle intriger.

Jeg har ikke selv prøvet det, men der findes Feber der er lavet til netop delte kalendre (til fx mødelokaler og andre fælles resurser). På Febers side nævnes også Baïkal og Radicale.

Alle 3 kræver at man finder et sted at hoste det. Måske det er noget vi kunne se på i data.coop, hvis der er efterspørgsmål på det.

@samsapti sagde i LinkedIn:

Har du nogle gode steder at kigge?

Ikke noget konkret. Følg nogle relevante hashtags på Mastodon. Hold øjne og ører åbne og få en fornemmelse for steder du tror er gode arbejdspladser. Også når du ikke leder efter noget. Så støder man på nogle steder som man kan vende tilbage til når man en dag får lyst til at skifte. Selvom der ikke er åbne stillinger, vil mange virksomheder gerne ansætte dygtige it-folk hvis de tilbyder sig.

Så CalDAV er vigtigt

Hvad med redigering: Skal en enkelt kalender også kunne redigeres af mere end 1 person, eller er det nok at den bare kan deles med andre? Og er det vigtigt at man også kan begge dele: Nogle kan redigere, andre kan kun læse?

@samsapti algoritmerne er sikkert smarte, men husk at de ikke nødvendigvis er designet til at give dig det du bedst kan lide, men der også er faktorer som “hvad koster det os at spille det for ham” der spiller ind hos Spotify og co.

Jeg lytter til forskellig radio. En del fra Soma FM. Radio Free Fedi var også nice, men lukket nu. Og lidt mere sporadisk andre kanaler. Derudover har jeg dels sørget for at have masser af folk i mit Mastodon-feed der gavmildt deler musikanbefalinger, og dels har jeg en lukket chatkanal med nogle venner hvor vi deler anbefalinger.

Når jeg vil finde et konkret stykke musik at høre eller anbefale, så leder jeg først efter det på fx. Bandcamp. Hvis det ikke lykkes, tyer jeg til YouTube (gennem Invidious, hvis jeg husker det).

Jeg føler på ingen måde at jeg lider nød. Men det kan selvfølgelig være det bare er fordi jeg ikke ved hvor grønt græsset er på den anden side.

Nextcloud (NC) er som sådan glimrende til formålet.

Problemet ligger i hvordan vi konkret i data.coop har arrangeret os: For at få adgang til NC skal man være medlem. Er du en fodboldklub der gerne vil dele en kalender, skal alle være medlem af data.coop. Det er ikke smart.

Det peger tilbage på at vi skal se at finde ud af hvordan vi:

1. Kan arrangere os så foreninger og andre ikke-mennesker kan være medlemmer, og
2. Finde en model for hvordan vi kan sælge en dedikeret service (fx NC) som tillægsydelse til medlemmer (fx en foreningen), sådan at man har mulighed for at få sin egen at råde over.

Det er som sådan ikke super svært. Det vigtigste er at finde en måde der også praktisk fungerer for vores frivillige administratorhold. Og nå frem til hvad nye typer af medlemskaber og dedikerede services skal koste.

Jeg vil gerne være med til at designe foreningspakker

Fedt! Det lyder som en oplagt snak på en kommende hej-dag.

Det er mere om der er kræfter til at servicere foreninger?

Hvis der er tilpas mange, kan vi også begynde at betale nogen for at tage sig af det.