uddrag fra efterordet af Økotopias oversættelse af Henry Thoreau’s essay “Civil ulydighed”

For mig en påmindelse om hvorfor det er jeg gerne vil være lære og hvorfor man selv i senkapitalismen klør, fremmanende facisme og ved randen til et økologisk kollaps stadig bør kæmpe - kæmpe sig ud af afmagten.
Det frie menneske kan ikke “forstyrres”; lad fantasien, drømmene utopier og legen spire og blomstre frem gennem betonen