DUNE I DECEMBER
Foredrag på Humlebæk Bibliotek
I får sikkert også allerede invitationer til julekoncerter og julemarkeder. Så lad mig reklamere for endnu et skønt arrangement til advent, hvor vi kan se frem til både premiere på Villeneuves tredje Dune-film og udgivelse af Herberts sjette og sidste Dune-bog på dansk. I den anledning kan man tirsdag d. 1. december kl. 18.30-20.00 på Humlebæk Bibliotek opleve "Frank Herberts arv – en introduktion til DUNE-universet med oversætter Stig W. Jørgensen". Det vil tage form af en samtale med bibliotekar (og forfatter) Rune Nøhr Christiansen.
Mere information følger om et halvt års tid, men sæt allerede nu kryds i (jule)kalenderen. Biblioteket ligger tæt på Humlebæk Station og er let at komme til også for udenbys besøgende.