Servicemeddelelse: Hvis man inden for de næste ca 10 år på et givent tidspunkt gerne vil vide, hvad jeg foretager mig, er der en ret god sandsynlighed i dagtimerne for, at jeg er i færd med enten at skrive eller tænke over en bog om Grundtvigs salmer.
-
Og nu sidder jeg hos en norsk Grundtvigforsker og læser om det hellige. Jeg fatter absolut spade af, hvad der foregår, og det er jo ikke hendes problem.
Men det ér mit.
Note til mit forsøg med "I Kveld" ovenfor. Sædvanligvis lødig kilde informerer mig om, at det slet ikke er 3/4, men 6/4, så nu skal jeg have stemt øret lidt om for at få den rigtig. Man lever, og man lærer, eller hvad det nu hedder på dansk.*
* Det hedder "man skal lære, så længe man lever". Det andet er en anglicisme.
-
Note til mit forsøg med "I Kveld" ovenfor. Sædvanligvis lødig kilde informerer mig om, at det slet ikke er 3/4, men 6/4, så nu skal jeg have stemt øret lidt om for at få den rigtig. Man lever, og man lærer, eller hvad det nu hedder på dansk.*
* Det hedder "man skal lære, så længe man lever". Det andet er en anglicisme.
En af de ting, jeg havde glemt, siden jeg sidst var i gang med en større monografi, er, hvor ustyrlig let, det er at skrive videre.
Når jeg normalt er i gang med et mindre projekt, og jeg så begynder at undervise, kan jeg mere eller mindre sparke projektet til hjørne. Det kommer ikke rigtigt videre, så længe jeg underviser.
-
En af de ting, jeg havde glemt, siden jeg sidst var i gang med en større monografi, er, hvor ustyrlig let, det er at skrive videre.
Når jeg normalt er i gang med et mindre projekt, og jeg så begynder at undervise, kan jeg mere eller mindre sparke projektet til hjørne. Det kommer ikke rigtigt videre, så længe jeg underviser.
Forklaringen er, at det tager mig ca en dag, fra jeg sætter mig ned, til mit hoved faktisk er i stand til at gøre noget meningsfuldt med forskningsprojektet.
Det tager længere tid endnu, hvis det har at gøre med at sætte et nyt projekt i gang. Det er ca en uge, før jeg bevæger mig.
-
Forklaringen er, at det tager mig ca en dag, fra jeg sætter mig ned, til mit hoved faktisk er i stand til at gøre noget meningsfuldt med forskningsprojektet.
Det tager længere tid endnu, hvis det har at gøre med at sætte et nyt projekt i gang. Det er ca en uge, før jeg bevæger mig.
Hvis jeg så hele tiden har en undervisningstime på vej, så får jeg reelt aldrig mere end en dag af gangen.
Dermed står det hele de facto næsten stille. Jeg kan på en måde næsten lige så godt rydde op i et skur.
-
Hvis jeg så hele tiden har en undervisningstime på vej, så får jeg reelt aldrig mere end en dag af gangen.
Dermed står det hele de facto næsten stille. Jeg kan på en måde næsten lige så godt rydde op i et skur.
Men når det en monografisk fremstilling, sker der det, at mit hoved hele tiden er så langt inde i projektet, at jeg reelt næsten bare kan sætte mig ned og "klikke ind" i det .
Samtidig er der så mange åbne småsteder i et stort manuskript, at jeg virkelig ikke behøver ret megen sammenhængende tid for at gøre en forskel. Jeg kan bare gå ind, finde et hul, og lægge et par sætninger mere på.
-
Men når det en monografisk fremstilling, sker der det, at mit hoved hele tiden er så langt inde i projektet, at jeg reelt næsten bare kan sætte mig ned og "klikke ind" i det .
Samtidig er der så mange åbne småsteder i et stort manuskript, at jeg virkelig ikke behøver ret megen sammenhængende tid for at gøre en forskel. Jeg kan bare gå ind, finde et hul, og lægge et par sætninger mere på.
Så: Giv mig nogle få timer, og så flytter det sig uden vanskeligheder. Det kan lyde banalt, men det er reelt ret vildt at opleve.
-
Så: Giv mig nogle få timer, og så flytter det sig uden vanskeligheder. Det kan lyde banalt, men det er reelt ret vildt at opleve.
I mødet med tilværelsens kaos, er opvaskens overskuelighed en daglig fristelse.
Jeg kan ikke få Trumps vanvid i Irak til at gå væk, men jeg kan sidde og tage noter til Grundtvigsalmer, også selvom vanviddet udspiller sig samtidig. Ens almindelig liv bliver ikke mindre vigtigt.
-
I mødet med tilværelsens kaos, er opvaskens overskuelighed en daglig fristelse.
Jeg kan ikke få Trumps vanvid i Irak til at gå væk, men jeg kan sidde og tage noter til Grundtvigsalmer, også selvom vanviddet udspiller sig samtidig. Ens almindelig liv bliver ikke mindre vigtigt.
Det her er mig, som tager noter til “Sang-Værk til den Danske Kirke” (1837). De er overfladiske, og jeg er kun lige godt halvvejs igennem første gennemgang.
-
Det her er mig, som tager noter til “Sang-Værk til den Danske Kirke” (1837). De er overfladiske, og jeg er kun lige godt halvvejs igennem første gennemgang.
"Efter den Græske Sang i Dimmel-Ugen."
(bibliografisk note til "Sang-Værk til den Danske Kirke" nummer 210)
Så lærte også jeg moderne menneske, at "dimmelugen" er den stille uge, ugen før påske. Jeg lærte også, at den hedder dimmelugen, fordi man ringede på kirkeklokkerne med "træknebler" (ODS), så også kirkeklokkerne kunne blive dæmpede i den stille uge.
-
"Efter den Græske Sang i Dimmel-Ugen."
(bibliografisk note til "Sang-Værk til den Danske Kirke" nummer 210)
Så lærte også jeg moderne menneske, at "dimmelugen" er den stille uge, ugen før påske. Jeg lærte også, at den hedder dimmelugen, fordi man ringede på kirkeklokkerne med "træknebler" (ODS), så også kirkeklokkerne kunne blive dæmpede i den stille uge.
Tråden her står lidt stille - og det gør mit hoved på en måde også - mens jeg prøver at læse mig rigtigt igennem "Sang-Værk til den Danske Kirke". Den eneste måde, jeg reelt kan få mit hoved til at læse et værk på 401 salmer, er ved at stoppe ved hver enkelt og tage noter. Det bliver jeg meget klogere af, men det trækker også tænder ud.
Jeg er på salme 308. Jeg kan højst tage 7-8 om dagen uden at miste læseevnen. Stadig en del vej at gå.
-
Tråden her står lidt stille - og det gør mit hoved på en måde også - mens jeg prøver at læse mig rigtigt igennem "Sang-Værk til den Danske Kirke". Den eneste måde, jeg reelt kan få mit hoved til at læse et værk på 401 salmer, er ved at stoppe ved hver enkelt og tage noter. Det bliver jeg meget klogere af, men det trækker også tænder ud.
Jeg er på salme 308. Jeg kan højst tage 7-8 om dagen uden at miste læseevnen. Stadig en del vej at gå.
Ting, jeg havde glemt:
Der findes en lille profet i GT, som hedder Joel, og som har sin egen lille bog.
Den har jeg nu måttet stifte bekendtskab med igen, fordi en af Grundtvigs pinsesalmer følger Apostlenes gerninger over i den.
-
Ting, jeg havde glemt:
Der findes en lille profet i GT, som hedder Joel, og som har sin egen lille bog.
Den har jeg nu måttet stifte bekendtskab med igen, fordi en af Grundtvigs pinsesalmer følger Apostlenes gerninger over i den.
Ting, jeg ikke troede, jeg skulle læse hos Grundtvig (eller nogensomhelst andre steder, i øvrigt):
"Trods Søløvens Overvold,
Jonas kom igien til Live,
For Gienfødelsens Herold
Skulde han paa Jorden blive!
Syng ved Daaben: født paany
Adam blev i Davids By!"I øvrigt er det indlysende, når først man er der. Løven skifter symbolsk imellem at være en modstander og en guddomlig skikkelse. Så en kæmpe monstrøs hvad kan naturligvis godt være en Sø-løve.
-
Ting, jeg ikke troede, jeg skulle læse hos Grundtvig (eller nogensomhelst andre steder, i øvrigt):
"Trods Søløvens Overvold,
Jonas kom igien til Live,
For Gienfødelsens Herold
Skulde han paa Jorden blive!
Syng ved Daaben: født paany
Adam blev i Davids By!"I øvrigt er det indlysende, når først man er der. Løven skifter symbolsk imellem at være en modstander og en guddomlig skikkelse. Så en kæmpe monstrøs hvad kan naturligvis godt være en Sø-løve.
Citatet er fra Grundtvigs siden så ukendte salme "Fordum sønneløs og gold", der står som nummer 335 i "Sang-Værk til den Danske Kirke" (1837). Den er helt vild også på andre måder og absolut en læsning værd.
-
Citatet er fra Grundtvigs siden så ukendte salme "Fordum sønneløs og gold", der står som nummer 335 i "Sang-Værk til den Danske Kirke" (1837). Den er helt vild også på andre måder og absolut en læsning værd.
Jeg har mange gange bemærket det sjove, at Grundtvig næsten altid rimer "gåde" på "nåde". Det er selvfølgelig et lydligt sammenfald, men han har andre gode rimord til rådighed, og alligevel er det de to ord, han hele tiden trækker hen til hinanden.
Jeg opdagede lige, at det samme gør sig gældende for "dåb og "håb". Her er der færre gode rimord, men så kunne han jo have taget dem ud af rimstillingen. Det gør han ikke; han søger imod rimet.
