SEMAPHOR OM HISTORISK AFHÆNGIGHED AF BIG TECH PÅ ERHVERVSKONFERENCE DIGITAL SUVERÆNITET
-
SEMAPHOR OM HISTORISK AFHÆNGIGHED AF BIG TECH PÅ ERHVERVSKONFERENCE DIGITAL SUVERÆNITET
Med afsæt i Danmarks digitale udvikling gennem de seneste 50 år gav Tobias @fonsmark et historisk perspektiv på vores afhængighed af big tech på Erhvervskonferencen den 24. september i Sønderborg. I sit indlæg “Klar besked om open source og digital uafhængighed” pointerede Tobias blandt andet, at al software oprindeligt var open source, men at det af kommercielle hensyn fik lukket kildekode og licenser i løbet af 1980’erne.
Budskabet fra Tobias var, at vi skal tage magten over vores data tilbage og prioritere tilstedeværelsen af fagligt kompetente it-medarbejdere. Når virksomheder og offentlige institutioner vælger at udfase big tech og i stedet gå efter open source alternativer - og selv formår at gå i dybden med det tekniske komplicerede fremfor ukritisk at købe færdige big tech løsninger - har vi taget et stort skridt frem mod digital suverænitet.
Erhvervskonferencen Digital Suverænitet var et helt igennem vellykket arrangement ledet af konferencier Grit Munk fra IDA, der styrede deltagerne sikkert gennem dagen.
Læs mere om de øvrige indlægsholdere og deres budskaber på Erhvervskonferencen her https://www.semaphor.dk/nyheder/semaphor-omhistorisk-afhaengighed-af-big-tech-paa-erhvervskonferencen-digital-suveraenitet
-
F folfdk@helvede.net shared this topic
F fonsmark@semaphor.social shared this topic