Servicemeddelelse: Hvis man inden for de næste ca 10 år på et givent tidspunkt gerne vil vide, hvad jeg foretager mig, er der en ret god sandsynlighed i dagtimerne for, at jeg er i færd med enten at skrive eller tænke over en bog om Grundtvigs salmer.
-
Note til mit forsøg med "I Kveld" ovenfor. Sædvanligvis lødig kilde informerer mig om, at det slet ikke er 3/4, men 6/4, så nu skal jeg have stemt øret lidt om for at få den rigtig. Man laver, og man lærer, eller hvad det nu hedder på dansk.*
* Det hedder "man skal lære, så længe man lever". Det andet er en anglicisme.
En af de ting, jeg havde glemt, siden jeg sidst var i gang med en større monografi, er, hvor ustyrlig let, det er at skrive videre.
Når jeg normalt er i gang med et mindre projekt, og jeg så begynder at undervise, kan jeg mere eller mindre sparke projektet til hjørne. Det kommer ikke rigtigt videre, så længe jeg underviser.
-
En af de ting, jeg havde glemt, siden jeg sidst var i gang med en større monografi, er, hvor ustyrlig let, det er at skrive videre.
Når jeg normalt er i gang med et mindre projekt, og jeg så begynder at undervise, kan jeg mere eller mindre sparke projektet til hjørne. Det kommer ikke rigtigt videre, så længe jeg underviser.
Forklaringen er, at det tager mig ca en dag, fra jeg sætter mig ned, til mit hoved faktisk er i stand til at gøre noget meningsfuldt med forskningsprojektet.
Det tager længere tid endnu, hvis det har at gøre med at sætte et nyt projekt i gang. Det er ca en uge, før jeg bevæger mig.
-
Forklaringen er, at det tager mig ca en dag, fra jeg sætter mig ned, til mit hoved faktisk er i stand til at gøre noget meningsfuldt med forskningsprojektet.
Det tager længere tid endnu, hvis det har at gøre med at sætte et nyt projekt i gang. Det er ca en uge, før jeg bevæger mig.
Hvis jeg så hele tiden har en undervisningstime på vej, så får jeg reelt aldrig mere end en dag af gangen.
Dermed står det hele de facto næsten stille. Jeg kan på en måde næsten lige så godt rydde op i et skur.
-
Hvis jeg så hele tiden har en undervisningstime på vej, så får jeg reelt aldrig mere end en dag af gangen.
Dermed står det hele de facto næsten stille. Jeg kan på en måde næsten lige så godt rydde op i et skur.
Men når det en monografisk fremstilling, sker der det, at mit hoved hele tiden er så langt inde i projektet, at jeg reelt næsten bare kan sætte mig ned og "klikke ind" i det .
Samtidig er der så mange åbne småsteder i et stort manuskript, at jeg virkelig ikke behøver ret megen sammenhængende tid for at gøre en forskel. Jeg kan bare gå ind, finde et hul, og lægge et par sætninger mere på.
-
Men når det en monografisk fremstilling, sker der det, at mit hoved hele tiden er så langt inde i projektet, at jeg reelt næsten bare kan sætte mig ned og "klikke ind" i det .
Samtidig er der så mange åbne småsteder i et stort manuskript, at jeg virkelig ikke behøver ret megen sammenhængende tid for at gøre en forskel. Jeg kan bare gå ind, finde et hul, og lægge et par sætninger mere på.
Så: Giv mig nogle få timer, og så flytter det sig uden vanskeligheder. Det kan lyde banalt, men det er reelt ret vildt at opleve.
-
Så: Giv mig nogle få timer, og så flytter det sig uden vanskeligheder. Det kan lyde banalt, men det er reelt ret vildt at opleve.
@SuneAuken Det har jeg til gode at opleve! Jeg synes det kræver meget for mig at skrive, i hvert fald længere, sammenhængende stykker. Der er altid noget mere forskningslitteratur at læse, noget mere data man kan kigge (grundigere) på …
Og min hukommelse er som en si, så medmindre jeg allerede har skrevet det ned, skal jeg lede længe efter det der jeg synes jeg havde læst nogen sige … -
@SuneAuken Det har jeg til gode at opleve! Jeg synes det kræver meget for mig at skrive, i hvert fald længere, sammenhængende stykker. Der er altid noget mere forskningslitteratur at læse, noget mere data man kan kigge (grundigere) på …
Og min hukommelse er som en si, så medmindre jeg allerede har skrevet det ned, skal jeg lede længe efter det der jeg synes jeg havde læst nogen sige …Jeg tror, jeg har sådan en monografi-knold.
Du kan holde utrolig mange aktiviteter i gang samtidig. Jeg kan dårligt nok skulle tage opvasken, uden at det går lidt i sur for mig. Jeg bliver svimmel bare ved tanken om at være dig.
Men tanken om at en bog først bliver færdig om mange år, stresser mig ikke det fjerneste. En bog er et livsafsnit for mig, og hvis jeg glemmer noget, så finder jeg det nok igen om et par år.
