Jeg overvejer at smide en lille maskine op til at hoste min egen hjemmeside.
-
@trezzer
Ahh - så er jeg med. Jeg kendte det faktisk godt.Gopher og Veronica var noget af det første, jeg brugte på internettet tilbage i 1993 - indtil da var mit forrygende hurtige 2400 baud modem blevet brugt til FIDO-net.
Forleden kiggede jeg på, hvad der egentlig var sket med de teknologier fra dengang, og der blev Gemini også nævnt.
EDIT: Checkede lige, og det kan ikke passe, at jeg brugte det i 1993, for jeg er ret sikker på, at det var i forbindelse med OS/2 Warp Connect, at jeg fik min egen internetforbindelse, og den kom først i 1995. Der var Gopher allerede ret meget på retræte, og Netscape Navigator var vejen frem.
@madsenandersc Nu kom jeg lige til at tænke på alle de kunster, der skulle til for at bestille filer fra Aminet eller sende e-mail via Fidonet. Det var en syret oplevelse. Og sysops var ikke altid glade for det med bestilte filer, hvis jeg husker ret.
-
@madsenandersc Ja, 93 havde været meget tidlig for en hjemmeforbindelse. Det var i ‘96 at det begyndte at vælte frem med konkurrence på markedet, men der var nogle få, der havde det før. Du har været ret tidligt ude.
Gopher lever i øvrigt stadig og har endda en vis aktivitet rundt omkring med små blogs og endda mulighed for at følge enkelte www-sider.
Jeg tror faktisk at IBM Global Network var den eneste mulighed for at få en privat internetforbindelse på det tidspunkt hvor vi kom på hjemmefra - der var i hvert fald ikke mange muligheder.
Vi læste begge to på det tidspunkt, og vi tog en beslutning om, at vi hellere ville have vores egen internetforbindelse end et TV (som vi i øvrigt slet ikke havde plads til i vores mikroskopiske lejlighed), så det gik faktisk sådan, at vi havde internet i 1995, men ikke havde et TV før 2007.
Fidonet var nok det nærmeste, man kom til en elektronisk pendant til det analoge postvæsen - send en e-mail, vent et døgn eller to, og få så et svar tilbage. Hvis du da ellers kan komme igennem til din node, for alle andre sidder også og henter deres beskeder og filer på den stakkels sysops eneste modem (i mit tilfælde Lars Ladingkjær i Odense).