Kristian Leth: Verdens vigtigste bog #fredagsbog Den her kan vildt anbefales.
-
@hunspirillen @Stig Den opfattelse lægger op til et oplagt spørgsmål: Har videnskaber, som har udviklet sig i ikke-kristne samfund, så også arvet en missionerende adfærd fra kristendommen?
Jeg kunne godt tænke mig en lidt mere præcis redegørelse for, hvordan og hvorfor videnskaberne angiveligt skulle forsøge at føre en bestemt form for kristen adfærd videre.
-
@hunspirillen @Stig Jeg har det for stramt med Kristian Leth til gå så langt som at læse hans bog.
-
@Stig Jeg er faktisk mere tilbøjelig til at sige, at videnskab går ud på hele tiden at tage mindre fejl, mens det er religionerne, som "udmærker" sig ved at have en forestilling om en endegyldig sandhed derude et sted. @hunspirillen
@wolf @Stig @hunspirillen Man kan ikke komme udenom at videnskaben i perioden fra 1850'erne og frem til slutningen af det 20. århundrede, særligt i 40-60 år efter efter 2. verdenskrig, har været en del af en form for missionering omkring udbredelse af en bestemt vestlig livsform og ideologi. Men videnskaben i sig selv kan jeg ikke forstå som missionerende som sådan, som flere andre har bemærket. Det er lige så absurd som at sige, at ateister blot har erstattet gud med videnskaben.
-
@wolf @Stig @hunspirillen Man kan ikke komme udenom at videnskaben i perioden fra 1850'erne og frem til slutningen af det 20. århundrede, særligt i 40-60 år efter efter 2. verdenskrig, har været en del af en form for missionering omkring udbredelse af en bestemt vestlig livsform og ideologi. Men videnskaben i sig selv kan jeg ikke forstå som missionerende som sådan, som flere andre har bemærket. Det er lige så absurd som at sige, at ateister blot har erstattet gud med videnskaben.
@tokeriis @Stig @hunspirillen Jeg er ikke sikker på, at jeg kan komme i tanke om eksempler på missionerende videnskab, hvor udbredelsen af indsigter, med henblik på at erklære andre indsigter ugyldige, har været et mål i sig selv. (Altså modsat hvor videnskabelige resultater har været brugt som *middel* til at udbrede bestemt kultur eller politik.)
-
@wolf @Stig @hunspirillen Man kan ikke komme udenom at videnskaben i perioden fra 1850'erne og frem til slutningen af det 20. århundrede, særligt i 40-60 år efter efter 2. verdenskrig, har været en del af en form for missionering omkring udbredelse af en bestemt vestlig livsform og ideologi. Men videnskaben i sig selv kan jeg ikke forstå som missionerende som sådan, som flere andre har bemærket. Det er lige så absurd som at sige, at ateister blot har erstattet gud med videnskaben.
-
@hunspirillen @tokeriis @Stig Jeg er i hvert fald enig i, at "neo-ateister" (altså dem med profeterne Dawkins, Dennett og Harris) er omtrent lige så hjernevaskede som dem, de lever og ånder for at kritisere.
-
@hunspirillen @wolf @Stig Nogle ateister missionerer, andre gør ikke.
-
A abekonge@venner.network shared this topic
-
@hunspirillen @wolf Det er rigtigt: Videnskaben har det med at undersøge alt. Også det, som en masse mennesker ikke kan lide. Det er nok især politikere, forretningsfolk og trossamfund, som synes at videnskaben burde lade være at undersøge alt muligt.
-
@hunspirillen Forskere er jo børn af deres opvækst, ligesom alle andre. Naturligvis afspejler det sig i det, som de laver. Og nogle gange slås nogle ordentlige videnskabelige skæverter, men videnskaben er selv meget interesserede i, at få skæverterne eksponerede og korrigerede. Man kan sige, at den videnskabelige metode sikrer, at videnskab kan være selvkorrigerende.
Men mange forskere har da noteret sig, at en stram kirkelig opdragelse har fået mange unge mennesker til at vælge videnskaben. På den led kan kirkerne vel rose sig af, at en del unge har lært den videnskabelige tænkning at kende, ved at bruge den til at nytolke deres tro? Nogle har så forladt troen, andre har "gentolket" den.
Jeg vil gerne præcisere, at der ikke er nogen modsætning mellem moden tro og videnskab. Men der er 100% modsætning mellem den videnskabelige metode og troens væsen. Eksempelvis er videnskaben aldrig missionerende.
-
@hunspirillen Forskere er jo børn af deres opvækst, ligesom alle andre. Naturligvis afspejler det sig i det, som de laver. Og nogle gange slås nogle ordentlige videnskabelige skæverter, men videnskaben er selv meget interesserede i, at få skæverterne eksponerede og korrigerede. Man kan sige, at den videnskabelige metode sikrer, at videnskab kan være selvkorrigerende.
Men mange forskere har da noteret sig, at en stram kirkelig opdragelse har fået mange unge mennesker til at vælge videnskaben. På den led kan kirkerne vel rose sig af, at en del unge har lært den videnskabelige tænkning at kende, ved at bruge den til at nytolke deres tro? Nogle har så forladt troen, andre har "gentolket" den.
Jeg vil gerne præcisere, at der ikke er nogen modsætning mellem moden tro og videnskab. Men der er 100% modsætning mellem den videnskabelige metode og troens væsen. Eksempelvis er videnskaben aldrig missionerende.
@Stig Det er en spændende diskussion vi har haft her om en bog, du ikke har læst. Du er meget inde på noget af det samme som der står i den - at vi er rundet af vores opvækst, og vores opvækst er rundet af kristendommen. Vi bliver nok ikke enige om kernepunktet, så EOT herfra.
-
@Stig Det er en spændende diskussion vi har haft her om en bog, du ikke har læst. Du er meget inde på noget af det samme som der står i den - at vi er rundet af vores opvækst, og vores opvækst er rundet af kristendommen. Vi bliver nok ikke enige om kernepunktet, så EOT herfra.
@hunspirillen Lige for en god ordens skyld: Jeg har ikke diskuteret en bog, som jeg ikke har læst. Jeg har diskuteret et postulat
-
@hunspirillen Forskere er jo børn af deres opvækst, ligesom alle andre. Naturligvis afspejler det sig i det, som de laver. Og nogle gange slås nogle ordentlige videnskabelige skæverter, men videnskaben er selv meget interesserede i, at få skæverterne eksponerede og korrigerede. Man kan sige, at den videnskabelige metode sikrer, at videnskab kan være selvkorrigerende.
Men mange forskere har da noteret sig, at en stram kirkelig opdragelse har fået mange unge mennesker til at vælge videnskaben. På den led kan kirkerne vel rose sig af, at en del unge har lært den videnskabelige tænkning at kende, ved at bruge den til at nytolke deres tro? Nogle har så forladt troen, andre har "gentolket" den.
Jeg vil gerne præcisere, at der ikke er nogen modsætning mellem moden tro og videnskab. Men der er 100% modsætning mellem den videnskabelige metode og troens væsen. Eksempelvis er videnskaben aldrig missionerende.
@Stig Videnskabelig metode m.m. kom med som blind passager i kristendommen. Da de tidlige munke prøvede at forstå, "hvad gud mente", læste de nemlig ikke kun bibelen, men også mange andre græske værker, og trak derved uforvarende prækristen filosofi med ind. Dette er nærmest den omvendte årsag/effekt. @hunspirillen
-
@Stig Videnskabelig metode m.m. kom med som blind passager i kristendommen. Da de tidlige munke prøvede at forstå, "hvad gud mente", læste de nemlig ikke kun bibelen, men også mange andre græske værker, og trak derved uforvarende prækristen filosofi med ind. Dette er nærmest den omvendte årsag/effekt. @hunspirillen
@wolf Det er jo rigtigt, at kristendommen fungerer i et samfund, ikke et vakuum. Det er vel hele pointen med tro, at det fungerer i hverdagen?
Men hvorfor synes du, at denne ret banale erkendelse er vigtig for diskussionen?
-
@wolf Det er jo rigtigt, at kristendommen fungerer i et samfund, ikke et vakuum. Det er vel hele pointen med tro, at det fungerer i hverdagen?
Men hvorfor synes du, at denne ret banale erkendelse er vigtig for diskussionen?
@Stig Jeg mener ikke, det er banalt at påpege at videnskabelig metode, demokratisk sindelag, lineær tidsopfattelse, og hvad vi nu ellers har at glæde os over, netop ikke er kristne værdier, og at kristendommen næppe selv var klar over, hvordan den til dels skød sig selv i foden med dem. Hvis folk som Leth påstår, at kristendommen var skaber af videnskabelig adfærd, er det en rigeligt kristen-centrisk fremstilling.
-
@Stig Jeg mener ikke, det er banalt at påpege at videnskabelig metode, demokratisk sindelag, lineær tidsopfattelse, og hvad vi nu ellers har at glæde os over, netop ikke er kristne værdier, og at kristendommen næppe selv var klar over, hvordan den til dels skød sig selv i foden med dem. Hvis folk som Leth påstår, at kristendommen var skaber af videnskabelig adfærd, er det en rigeligt kristen-centrisk fremstilling.
@wolf Jeg ved ikke, hvad Leth skriver og ikke skriver?
Men troende tænker og reflekterer selvsagt på samme måde, som forskere. Forskellen er den videnskabelige metode, som blandt andet fastslår, at man ikke må benytte overnaturlige fænomener i sine forklaringer.
Det er næppe klogt at tro, at videnskaben (eller grækerne, for den sags skyld) opfandt saglig tænkning. Evnen til at reflektere er almenmenneskelig.
Over tid begyndte tænkere at nå frem til, at det måske kunne lade sig gøre, at undersøge verden, selvom man holder det overnaturlige ude af ligningen. I starten nok som et forsøg på at adskille det "Naturlige" og det "overnaturlige", men over tid begyndte det at blive til en metode, fordi det gav stærke resultater.
I 2008 førte det til "Ateist bus Kampagnen", som påstod at der er lav sandsynlighed for, at gud findes: https://en.wikipedia.org/wiki/Atheist_Bus_Campaign
Catchy, men reelt kan vi ikke beregne den sandsynlighed, hvilket måske er klogt at erindre, både for troende og ikke-troende.
-
B bettina@mastodon.nu shared this topic
