Testadministrator fortæller i information om udviklingen i skolers og børns forhold til testen.
-
@jeppe Interessant, selvom jeg ikke bryder mig om overskriftens brug af "dovne", når artiklen giver indtryk af at det rette ord nok er "ligeglade". Jeg tænker, der er forskel på at være doven og at være ligeglad, selvom jeg ikke lige kan sætte ord på det.
Jeg har selv haft indtryk af at der de sidste mange år er opstået en voksende ligegyldighed eller apati blandt især unge. Det er blevet cool at være ligeglad. Eller måske er det en voksende følelse af, at det hele alligevel bare kan være lige meget, at der ikke er nogen pointe i at gøre en indsats.
-
@mosgaard @jeppe jeg hører børnene opleve skolen som ligegyldig og kunstig. I gamle dage, kan jeg huske vi snakkede om, at det var vigtigt at kunne regne og skrive. Fordi ellers var man på spanden. Det argument er ikke længere virkeligt for børnene. "Vi spørger bare Siri"... Derfor er skolen heller ikke spændende. Den er et kunstigt totur fængsel hvor kan skal vise at man kan tilfældige ting, på en svær måde, som man uden for skolen bare ville spørge telefonen om.
@andreasio @jeppe sådan tror jeg der er mange børn der har det (men heldigvis ikke alle).
Jeg får lyst til at trække min gamle kæphest ind i kampen: Skolen skal føles meningsfuld for børnene - det er det vigtigste overhovedet.
Jeg skrev lidt om det her: https://uddannelse.social/@mosgaard/117234715240796912
-
@tokeriis @jeppe Jeg ville umiddelbart mene at nihilisme er et stærkere begreb, udover at nihilisme vel er en egenlig filosofi, hvor det at være ligeglad eller apatisk "blot" er et humør eller en sindstilstand. Der er helt sikkert folk som har en reel nihilistisk filosofi, men jeg tror ikke de fleste af de unge som føler sig ligeglade, har nogen dybere filosofiske overvejelser bag det. Mange er måske generelt deprimerede over fremtiden, eller har en fornemmelse af at uanset hvad de gør, så sker der ikke rigtigt noget.
@stveje @jeppe Nihilisme er lige så meget et prædikat folk har sat på andre for at kritisere dem, som det har været en filosofi. Nietzsches nihilisme er et forsøg på at re-formulere en form for filosofisk alternativ til det, han ser som vestens forfald eller mangel på livskraft, aka nihilisme som du skriver om de unge.
-
@andreasio @jeppe sådan tror jeg der er mange børn der har det (men heldigvis ikke alle).
Jeg får lyst til at trække min gamle kæphest ind i kampen: Skolen skal føles meningsfuld for børnene - det er det vigtigste overhovedet.
Jeg skrev lidt om det her: https://uddannelse.social/@mosgaard/117234715240796912
@jeppe @mosgaard @andreasio Hvis jeg var overvældet af samfundets pres, og oven i købet fik at vide at ved lige denne test er der ingen, der får at vide, hvad jeg scorer - så kunne jeg da også finde på at protestere ved at svare i blinde. Det er sådan cirka den mindste protest man kan udføre... Godt gået, unge mennesker
Hvis det altså er forklaringen...
-
Testadministrator fortæller i information om udviklingen i skolers og børns forhold til testen. Hendes oplevelse er at der er meget mere ligegyldighed fra begge.
Er dette bare anekdotisk evidens: "Alt var bedre i gamle dage"?
Eller: Måler #Pisa i virkeligheden slet ikke elevernes dygtighed? Er eleverne så ligeglade, at de ikke gør sig umage. Måske har vi stor ståhej for noget helt forkert.
Jeg står selv for en tilsvarende undersøgelse, ICILS, så det er et meget sensitivt spørgsmål for mig.@jeppe jeg har tænkt lidt over de her mange tests som vi sender ud i folkeskolen...
Når vi ikke til et punkt hvor hele skolesystemet bliver rettet mod at score højt i en test, men ikke mod et liv efter skolen?
Altså at man bruger hele undervisningen til udenadslære til at kunne besvare standardtests, for at skolen får nogle pæne tal, og så helt glemmer at give de værktøjer som man skal bruge senere i livet?
Da jeg gik i skole, for mange år siden, blev der ofte spurgt "hvad skal vi bruge det til?". I dag virker det til at svaret er "for at score højt på en test" og ikke "for at kunne navigere i samfundet senere". Og så ryger motivationen da helt. Hvorfor skulle man så overhovedet gå op i skolen hvis der ikke er andet i det?
-
@jeppe jeg har tænkt lidt over de her mange tests som vi sender ud i folkeskolen...
Når vi ikke til et punkt hvor hele skolesystemet bliver rettet mod at score højt i en test, men ikke mod et liv efter skolen?
Altså at man bruger hele undervisningen til udenadslære til at kunne besvare standardtests, for at skolen får nogle pæne tal, og så helt glemmer at give de værktøjer som man skal bruge senere i livet?
Da jeg gik i skole, for mange år siden, blev der ofte spurgt "hvad skal vi bruge det til?". I dag virker det til at svaret er "for at score højt på en test" og ikke "for at kunne navigere i samfundet senere". Og så ryger motivationen da helt. Hvorfor skulle man så overhovedet gå op i skolen hvis der ikke er andet i det?
You get what you meassure...
Jeg synes altid, også i min gymnasie og folkeskoletid, at der har været en tendens til at fokusere på at man skal bestå eksamen.
Men det er nok blevet mere udtalt med den større test-fokud.
-
You get what you meassure...
Jeg synes altid, også i min gymnasie og folkeskoletid, at der har været en tendens til at fokusere på at man skal bestå eksamen.
Men det er nok blevet mere udtalt med den større test-fokud.
@pmakholm @nickfrederiksen Det er fuldstændig korrekt. Teachng to the test hedder det på nydansk og i forskningssprog. Da politikerne ville have nationale test, blev en gruppe bedt om at skrive et "review" om hvad "vi" vidste om test, og en af de ting de advarede imod var netop dette. Jeg har været med i to rådgivningsgrupper om nationale test, og vi advarede mod at blande "kvalitetssikriing" og værktøj til lærere af netop samme grunde. Gæt selv om statskundskaberne lyttede...
-
J jwcph@helvede.net shared this topic
-
@pmakholm @nickfrederiksen Det er fuldstændig korrekt. Teachng to the test hedder det på nydansk og i forskningssprog. Da politikerne ville have nationale test, blev en gruppe bedt om at skrive et "review" om hvad "vi" vidste om test, og en af de ting de advarede imod var netop dette. Jeg har været med i to rådgivningsgrupper om nationale test, og vi advarede mod at blande "kvalitetssikriing" og værktøj til lærere af netop samme grunde. Gæt selv om statskundskaberne lyttede...
@pmakholm @nickfrederiksen Jeg kan ikke lige finde rapporten fra Clearninghouse, men den omtales her: https://www.folkeskolen.dk/ny-analyse-nationale-test-er-ikke-et-paedagogisk-redskab-i-sig-selv/
Har den vist som pdf hvis nogen ønsker den.
Vores råd om at undgå teaching to the test er fx her: https://uvm.dk/aktuelt/publikationer/2020/februar/200206-raadgivningsgruppen-for-evaluering-af-de-nationale-test/ - anbefaling 20.
-
@pmakholm @nickfrederiksen Jeg kan ikke lige finde rapporten fra Clearninghouse, men den omtales her: https://www.folkeskolen.dk/ny-analyse-nationale-test-er-ikke-et-paedagogisk-redskab-i-sig-selv/
Har den vist som pdf hvis nogen ønsker den.
Vores råd om at undgå teaching to the test er fx her: https://uvm.dk/aktuelt/publikationer/2020/februar/200206-raadgivningsgruppen-for-evaluering-af-de-nationale-test/ - anbefaling 20.
@pmakholm @nickfrederiksen og særligt anbefaling 42 som ikke nød opbakning fra statskundskaberne... De har jo brug for at få tal som de kan straffe "dårlige" skoler og lærere med. Selv om de ikke siger det sådan, for det kan jo siges så pænt med ord som kvalitetssikring, målopfyldelse, skoleudvikling ...
-
@pmakholm @nickfrederiksen og særligt anbefaling 42 som ikke nød opbakning fra statskundskaberne... De har jo brug for at få tal som de kan straffe "dårlige" skoler og lærere med. Selv om de ikke siger det sådan, for det kan jo siges så pænt med ord som kvalitetssikring, målopfyldelse, skoleudvikling ...
-
