Har du altid drømt om at have SUPER HURTIGT INTERNET MIDT UDE I EN SKOV?
-
Har du altid drømt om at have SUPER HURTIGT INTERNET MIDT UDE I EN SKOV?
Og savner du et sted til at nørde helt igennem om IT-sikkerhed, kode, open source og de nyeste (og/eller mest obskure) programmeringssprog? Så er BornHack nok noget for dig!
Til sommer mødes flere hundrede glade hackere, i en uge, i en skov på Fyn - for lære af hinanden, om alt fra at dirke låse op til, hvad der rører sig på det IT-politiske plan. Her er Capture-the-Flag
, Hacker-Jeopardy
, og en lysende bar med Mate, øl og alt hvad hjertet ellers kan begære.
Semaphor har haft en camp på BornHack de sidste mange år, og vi plejer at beskrive det som en skøn og umage blanding af festival, IT-konference og lejrtur. Her bliver vi inspireret af ligesindede hackere og vi får inputs til de nyeste udviklinger indenfor vores felt. Og der er også plads til dig!
TILMELDING: Alle er velkomne og kan tilmelde sig her: https://www.bornhack.dk/bornhack-2025/ – både hackers, makers, it-politik interesserede, journalister og politikere, men det er nu nok sjovest hvis du har leget lidt med computere, IT-politik og privatliv, programmering, teknik, eller lignende før.
HVORNÅR? BornHack finder i år sted fra d. 16. til 23. juli.
PS. Frygt ikke, hvis du ikke kender nogen andre som tager afsted – folk er utroligt søde, og vi fra Semaphor vil meget gerne drikke det første glas med dig i baren