Når jeg dør, vil jeg forstenes
Ikke-kategoriseret
1
Indlæg
1
Posters
0
Visninger
-
Når jeg dør, vil jeg forstenes
Ikke som en statue af en fortidskonge,
men som en trold,
ramt af dagen;
glædeligt overgivet til lyset.Og der vil jeg stå,
mine klippeben dybt i jorden,
mine stenøjne rettet mod uendeligt,
udad og
indad;
vedbend og klatrerose vil dække mig,
fugleklatter i mit skæg,
egernets unger legende på mine arme,
årstiderne omkring mig.Med tiden vil jeg synke sammen,
erodere
og til sidst vil der være skærver tilbage;
skærver bliver til grus,
bliver til land. -
F folfdk@helvede.net shared this topic
N niels@social.data.coop shared this topic
J jeppe@uddannelse.social shared this topic