Servicemeddelelse: Hvis man inden for de næste ca 10 år på et givent tidspunkt gerne vil vide, hvad jeg foretager mig, er der en ret god sandsynlighed i dagtimerne for, at jeg er i færd med enten at skrive eller tænke over en bog om Grundtvigs salmer.
-
Hvis jeg så hele tiden har en undervisningstime på vej, så får jeg reelt aldrig mere end en dag af gangen.
Dermed står det hele de facto næsten stille. Jeg kan på en måde næsten lige så godt rydde op i et skur.
Men når det en monografisk fremstilling, sker der det, at mit hoved hele tiden er så langt inde i projektet, at jeg reelt næsten bare kan sætte mig ned og "klikke ind" i det .
Samtidig er der så mange åbne småsteder i et stort manuskript, at jeg virkelig ikke behøver ret megen sammenhængende tid for at gøre en forskel. Jeg kan bare gå ind, finde et hul, og lægge et par sætninger mere på.
-
Men når det en monografisk fremstilling, sker der det, at mit hoved hele tiden er så langt inde i projektet, at jeg reelt næsten bare kan sætte mig ned og "klikke ind" i det .
Samtidig er der så mange åbne småsteder i et stort manuskript, at jeg virkelig ikke behøver ret megen sammenhængende tid for at gøre en forskel. Jeg kan bare gå ind, finde et hul, og lægge et par sætninger mere på.
Så: Giv mig nogle få timer, og så flytter det sig uden vanskeligheder. Det kan lyde banalt, men det er reelt ret vildt at opleve.
-
Så: Giv mig nogle få timer, og så flytter det sig uden vanskeligheder. Det kan lyde banalt, men det er reelt ret vildt at opleve.
I mødet med tilværelsens kaos, er opvaskens overskuelighed en daglig fristelse.
Jeg kan ikke få Trumps vanvid i Irak til at gå væk, men jeg kan sidde og tage noter til Grundtvigsalmer, også selvom vanviddet udspiller sig samtidig. Ens almindelig liv bliver ikke mindre vigtigt.
-
I mødet med tilværelsens kaos, er opvaskens overskuelighed en daglig fristelse.
Jeg kan ikke få Trumps vanvid i Irak til at gå væk, men jeg kan sidde og tage noter til Grundtvigsalmer, også selvom vanviddet udspiller sig samtidig. Ens almindelig liv bliver ikke mindre vigtigt.
Det her er mig, som tager noter til “Sang-Værk til den Danske Kirke” (1837). De er overfladiske, og jeg er kun lige godt halvvejs igennem første gennemgang.
-
Det her er mig, som tager noter til “Sang-Værk til den Danske Kirke” (1837). De er overfladiske, og jeg er kun lige godt halvvejs igennem første gennemgang.
"Efter den Græske Sang i Dimmel-Ugen."
(bibliografisk note til "Sang-Værk til den Danske Kirke" nummer 210)
Så lærte også jeg moderne menneske, at "dimmelugen" er den stille uge, ugen før påske. Jeg lærte også, at den hedder dimmelugen, fordi man ringede på kirkeklokkerne med "træknebler" (ODS), så også kirkeklokkerne kunne blive dæmpede i den stille uge.
-
"Efter den Græske Sang i Dimmel-Ugen."
(bibliografisk note til "Sang-Værk til den Danske Kirke" nummer 210)
Så lærte også jeg moderne menneske, at "dimmelugen" er den stille uge, ugen før påske. Jeg lærte også, at den hedder dimmelugen, fordi man ringede på kirkeklokkerne med "træknebler" (ODS), så også kirkeklokkerne kunne blive dæmpede i den stille uge.
Tråden her står lidt stille - og det gør mit hoved på en måde også - mens jeg prøver at læse mig rigtigt igennem "Sang-Værk til den Danske Kirke". Den eneste måde, jeg reelt kan få mit hoved til at læse et værk på 401 salmer, er ved at stoppe ved hver enkelt og tage noter. Det bliver jeg meget klogere af, men det trækker også tænder ud.
Jeg er på salme 308. Jeg kan højst tage 7-8 om dagen uden at miste læseevnen. Stadig en del vej at gå.
-
Tråden her står lidt stille - og det gør mit hoved på en måde også - mens jeg prøver at læse mig rigtigt igennem "Sang-Værk til den Danske Kirke". Den eneste måde, jeg reelt kan få mit hoved til at læse et værk på 401 salmer, er ved at stoppe ved hver enkelt og tage noter. Det bliver jeg meget klogere af, men det trækker også tænder ud.
Jeg er på salme 308. Jeg kan højst tage 7-8 om dagen uden at miste læseevnen. Stadig en del vej at gå.
Ting, jeg havde glemt:
Der findes en lille profet i GT, som hedder Joel, og som har sin egen lille bog.
Den har jeg nu måttet stifte bekendtskab med igen, fordi en af Grundtvigs pinsesalmer følger Apostlenes gerninger over i den.
-
Ting, jeg havde glemt:
Der findes en lille profet i GT, som hedder Joel, og som har sin egen lille bog.
Den har jeg nu måttet stifte bekendtskab med igen, fordi en af Grundtvigs pinsesalmer følger Apostlenes gerninger over i den.
Ting, jeg ikke troede, jeg skulle læse hos Grundtvig (eller nogensomhelst andre steder, i øvrigt):
"Trods Søløvens Overvold,
Jonas kom igien til Live,
For Gienfødelsens Herold
Skulde han paa Jorden blive!
Syng ved Daaben: født paany
Adam blev i Davids By!"I øvrigt er det indlysende, når først man er der. Løven skifter symbolsk imellem at være en modstander og en guddomlig skikkelse. Så en kæmpe monstrøs hval kan naturligvis godt være en Sø-løve.
-
Ting, jeg ikke troede, jeg skulle læse hos Grundtvig (eller nogensomhelst andre steder, i øvrigt):
"Trods Søløvens Overvold,
Jonas kom igien til Live,
For Gienfødelsens Herold
Skulde han paa Jorden blive!
Syng ved Daaben: født paany
Adam blev i Davids By!"I øvrigt er det indlysende, når først man er der. Løven skifter symbolsk imellem at være en modstander og en guddomlig skikkelse. Så en kæmpe monstrøs hval kan naturligvis godt være en Sø-løve.
Citatet er fra Grundtvigs siden så ukendte salme "Fordum sønneløs og gold", der står som nummer 335 i "Sang-Værk til den Danske Kirke" (1837). Den er helt vild også på andre måder og absolut en læsning værd.
-
Citatet er fra Grundtvigs siden så ukendte salme "Fordum sønneløs og gold", der står som nummer 335 i "Sang-Værk til den Danske Kirke" (1837). Den er helt vild også på andre måder og absolut en læsning værd.
Jeg har mange gange bemærket det sjove, at Grundtvig næsten altid rimer "gåde" på "nåde". Det er selvfølgelig et lydligt sammenfald, men han har andre gode rimord til rådighed, og alligevel er det de to ord, han hele tiden trækker hen til hinanden.
Jeg opdagede lige, at det samme gør sig gældende for "dåb" og "håb". Her er der færre gode rimord, men så kunne han jo have taget dem ud af rimstillingen. Det gør han ikke; han søger imod rimet.
-
Jeg har mange gange bemærket det sjove, at Grundtvig næsten altid rimer "gåde" på "nåde". Det er selvfølgelig et lydligt sammenfald, men han har andre gode rimord til rådighed, og alligevel er det de to ord, han hele tiden trækker hen til hinanden.
Jeg opdagede lige, at det samme gør sig gældende for "dåb" og "håb". Her er der færre gode rimord, men så kunne han jo have taget dem ud af rimstillingen. Det gør han ikke; han søger imod rimet.
Som led i mit arbejde har jeg siddet og genlæst min gode ven og kollega (og nuværende chef) Svend Skrivers opposition til min disputats. Den står at finde i tidskriftet NORDICA 2006. Den er ganske kort - 6 sider - men den er i al sin korthed fremragende. Og den kræver faktisk en bekendelse fra mig.
-
Som led i mit arbejde har jeg siddet og genlæst min gode ven og kollega (og nuværende chef) Svend Skrivers opposition til min disputats. Den står at finde i tidskriftet NORDICA 2006. Den er ganske kort - 6 sider - men den er i al sin korthed fremragende. Og den kræver faktisk en bekendelse fra mig.
Svend bemærker, at disputatsen har en tendens til at underprioritere formelle spørgsmål i Grundtvigs værker, og det er i sig selv en interessant diskussion. Det egentlige ryk sker dog et andet sted.
-
Svend bemærker, at disputatsen har en tendens til at underprioritere formelle spørgsmål i Grundtvigs værker, og det er i sig selv en interessant diskussion. Det egentlige ryk sker dog et andet sted.
For - og nu bliver det langhåret - som eksempel på, hvad der kunne være fundet frem ved en mere forminteresseret betragtning, fremdrages det, hvordan Grundtvig i "Nordens Mythologi" (1832) spiller med en lang række forskellige læserpositioner, hvis variable rolle værket igennem er med til at sætte dets formsprog, dets betydningsdannelse og dets kommunikation.
-
For - og nu bliver det langhåret - som eksempel på, hvad der kunne være fundet frem ved en mere forminteresseret betragtning, fremdrages det, hvordan Grundtvig i "Nordens Mythologi" (1832) spiller med en lang række forskellige læserpositioner, hvis variable rolle værket igennem er med til at sætte dets formsprog, dets betydningsdannelse og dets kommunikation.
Dette har jeg tydeligvis hørt, og så har jeg efterfølgende glemt, at det kom fra Svend. For når jeg kommer frem til det bidrag, jeg sidste år skrev til bogen "Detaljer", så dukker det op hos mig i kraft.
https://www.forlagetspring.dk/collections/nyeste-udgivelser/products/detaljer
-
Dette har jeg tydeligvis hørt, og så har jeg efterfølgende glemt, at det kom fra Svend. For når jeg kommer frem til det bidrag, jeg sidste år skrev til bogen "Detaljer", så dukker det op hos mig i kraft.
https://www.forlagetspring.dk/collections/nyeste-udgivelser/products/detaljer
Min artikel her er en lang udlægning af Grundtvigs spil med forskellige læser- og tilhørerpositioner i et 1 1/2 sides uddrag fra "Brage-Snak" (1844). Men jeg refererer det ikke tilbage til Svend.
Det burde jeg have gjort.
-
Min artikel her er en lang udlægning af Grundtvigs spil med forskellige læser- og tilhørerpositioner i et 1 1/2 sides uddrag fra "Brage-Snak" (1844). Men jeg refererer det ikke tilbage til Svend.
Det burde jeg have gjort.
Emnet dukker op for mig igen, mens jeg arbejder med Grundtvigs salmer, fordi tiltaleformer og udsigelsespositioner igennem salmerne er helt centrale for forståelsen af dem. Og nu har jeg opdaget, at jeg skylder henvisningen, så nu kommer den til at stå på det rigtige sted, og en samtale, Svend begyndte på skrift i 2006, kan nu føres videre ind i Grundtvigforskningen.
-
Emnet dukker op for mig igen, mens jeg arbejder med Grundtvigs salmer, fordi tiltaleformer og udsigelsespositioner igennem salmerne er helt centrale for forståelsen af dem. Og nu har jeg opdaget, at jeg skylder henvisningen, så nu kommer den til at stå på det rigtige sted, og en samtale, Svend begyndte på skrift i 2006, kan nu føres videre ind i Grundtvigforskningen.
En anden detalje dukker op. Det er ikke helt Grundtvigs salmer, den handler om, men tæt nok på, synes jeg. Min kollega Jes Fabricius Møller har lige udsendt en storartet biografi om Grundtvig. Den gør en masse sjove ting, som forskningen har gavn af. Den findes her.
-
En anden detalje dukker op. Det er ikke helt Grundtvigs salmer, den handler om, men tæt nok på, synes jeg. Min kollega Jes Fabricius Møller har lige udsendt en storartet biografi om Grundtvig. Den gør en masse sjove ting, som forskningen har gavn af. Den findes her.
Jes citerer mig for den bemærkning om "Nyaars-Morgen", at digtet er så svært, at "der er fundet forskere derinde" og angiver citatets proveniens som usikker.
-
Jes citerer mig for den bemærkning om "Nyaars-Morgen", at digtet er så svært, at "der er fundet forskere derinde" og angiver citatets proveniens som usikker.
Det er den ikke. Citatet stammer fra
Henriksen, Aage: »Fra digter til reformator«. In Efterklange – Et Grundtvigseminar. Redigeret af Jørgen I. Jensen og Erik A. Nielsen. København: Centrum. 1983.
Og står her på side 83.
-
Det er den ikke. Citatet stammer fra
Henriksen, Aage: »Fra digter til reformator«. In Efterklange – Et Grundtvigseminar. Redigeret af Jørgen I. Jensen og Erik A. Nielsen. København: Centrum. 1983.
Og står her på side 83.
Ok ok. Jeg ved godt, at man ikke skal være smålig and all that. Men altså. den nyere Grundtvigforskning (ca 1950-) rummer præcis én større samlet analyse af Grundtvigs "Nordens Mythologi eller Sindbilled-Sprog" fra 1832. Den står i min disputats "Sagas spejl" (2005). Hvorfor i hele hule svovl-og-brint-dampende centralhelvede henvises der ikke til den fra Grundtvigs Værkers indledning til samme værk?
#Grundtvig #NordensMytologi #Brok #DkMastodon
https://www.grundtvigsværker.dk/tekstvisning/26865/0#%7B%220%22:0,%22k%22:0%7D
