Sejt! Genkender problematikkerne.
Jeg kører selv LineageOS på min mobil (Oneplus6) og den slås bravt videre, nu med Android 14 og MicroG til at håndtere Mobilepay og lignende “jamen det SKAL du da ha’”-apps. Det virker upåklageligt. I Bruxelles med @agger@mastodon.modspil.dk navigerede vi med hans /e/OS telefon, og den var både god og præcis.
Jeg har skrottet Spotify til fordel for Tidal af samme grund som du (flere penge til kunstnerne) og bruger også BandCamp og en privat medieserver (jellyfin), men det er virkelig en filtret convenience at komme ud af. Dels fordi man typisk skal have familien med, men også fordi Tidal/Spotify er et superværktøj til de coverbands, jeg spiller med, ifht. at dele lister og den slags.
Min kindle har jeg lavet jailbreak på og taget offline.
Til gengæld er den eneste Windows-PC i huset slukket, for det er den jeg bruger på job (kommune, dybt infesteret med MS). Resten er Ubuntu og Debian med forskellige skrivebordsmiljøer. Men vi spiller heller ikke rigtigt computerspil, og så er det nok nemmere, forestiller jeg mig. Men kunne dog forstå på en kollega, at det er blevet noget nemmere at gøre dét også på Linux.
Vi er lykkedes med at flytte familie/venner til Signal og Matrix, så nu nyder jeg at kunne håndtere alle chats via broer fra een app.