Billedgenkendelse osv. er baseret på mønstergenkendelse i statiske billeder, som sammenlignes med et bagkatalog af millioner af andre statiske billeder som er blevet kategoriseret, og det kan være ret imponerende. Og overraskende sårbart overfor billeder der umiddelbart ser helt normale ud, men giver helt bizarre outputs fra billedgenkendelsen. Adversarial images er et superspændende felt.
Men det er altsammen milevidt fra realtidsbehandling af komplekse situationer i den virkelige verden. Det jeg har set har simpelthen ikke overbevist mig endnu, det er for skrøbeligt og for uforudsigeligt, og det har især enormt svært ved at håndtere uvejr. Jovist er LIDAR/radar god i tåge, men i tæt sne og slud og regn og vind kommer det stadig virkelig til kort, for slet ikke at snakke om fejlagtig eller manglende skiltning og afstribning og en masse andre situationer hvor mennesker fint kan finde ud af at navigere og tage rationelle beslutning trods enormt begrænsede og lavkvalitets input.
Måske kommer det en dag, men jeg tror rigtigt mange groft undervurderer præcis hvor kompleks og kompliceret udfordringen er.
Der er rigtigt gode grunde til at alle selvkørende biler vi har set og stadig ser, udelukkende kører i meget kontrollerede og begrænsede områder, med forudsigeligt og stabilt vejr, god skiltning og områder der møjsommeligt er kortlagt på forhånd.
Og ja, jeg er meget skeptisk anlagt. Med over 25 år i IT-branchen og flere endnu med fingeren videbegærligt på pulsen af tech-verdenen og en umættelig trang til altid at lære mere og lære nyt, mener jeg at min skepticisme er velfunderet. Jeg har set så meget hype og så mange flops og luftkasteller og direkte svindelnumre